Isles på Studenterhuset
Det var en kold og våd, hvilket egentlig vil sige klam, søndag aften, da jeg begav mig gennem Odenses gader mod Studenterhuset for at høre det odenseanske band Isles spille.
Mine hænder var stivfrosne da jeg endelig nåede frem til Studenterhuset og til min store skuffelse havde jeg tilmed glemt mine ørepropper, så jeg var henstillet til at stå i døren og skrible ned, uden at kunne komme tæt på scenen i skræk for at miste min hørelse.
Bandet var Isles, som vi tidligere her på Connery har interviewet, og anledningen var deres nye album, der netop er blevet færdigindspillet. Salen var fyldt godt op - nok til at man efter min mening godt kunne ha' åbnet til den store sal ved siden af - og der var et ærtesuppeagtigt tykt slør af cigaretrøg i luften. Publikummet morede sig godt med håndbajere, indbyrdes snak og anerkendende blikke mod bandet i de ca. 45 minutter musikken stod på. På trods af regnen var en masse mennesker stadig ude og dem, som lagde vejen forbi Studenterhuset kom alle indenfor for at se hvad der foregik. En del af dem blev faktisk hængende, hvorimod et par enkelte valgte at fortsætte spadsereturen i regnen.
Bandet var Isles, som vi tidligere her på Connery har interviewet, og anledningen var deres nye album, der netop er blevet færdigindspillet. Salen var fyldt godt op - nok til at man efter min mening godt kunne ha' åbnet til den store sal ved siden af - og der var et ærtesuppeagtigt tykt slør af cigaretrøg i luften. Publikummet morede sig godt med håndbajere, indbyrdes snak og anerkendende blikke mod bandet i de ca. 45 minutter musikken stod på. På trods af regnen var en masse mennesker stadig ude og dem, som lagde vejen forbi Studenterhuset kom alle indenfor for at se hvad der foregik. En del af dem blev faktisk hængende, hvorimod et par enkelte valgte at fortsætte spadsereturen i regnen.
Det første, der slog mig - rent musikmæssigt - var Isles' meget professionelle sound. Før i tiden har vi jo beskyldt dem for at være en del Mew-agtige, men de nye numre fra deres repertoire vidner om en mere 'aggressiv' musikstil, hvilket også blev lovet i det tidligere interview med Isles. Dog blev det aldrig så aggressivt at koncerten mistede sin afslappede stemning, hvilket i grunden også ville ha' været synd, idet Isles' musikstil er mere en slags man lytter til end danser til. Stilen faldt i ny og næ over i noget, der kunne minde svagt om Kashmir, tidlig Dizzy og til tider også en lille bitte smule Mew, men sammenblandingen gjorde det til en ganske original oplevelse, og det skal da også hurtigt slås fast, at Isles ikke kopierer disse bands, de fanger en bestemt lille detalje fra hvert af dem og bygger så videre. Det er sgu i orden!
Nyttig information:
Nyttig information:
Isles er bygget op af:
Søren Corneliussen - vokal og guitar
Thomas Fagerlund - vokal og guitar
Rune Pedersen - bas
Daniel Skjoldmose - tangenter og guitar
Hasse Mydtskov - trommer
Thomas og Hasse og Daniel er de sidste tilføjelser til bandet, der oprindeligt havde to andre musikere med i truppen. Nemlig Jakob Kristiansen (guitar) og Johnny Nielsen (trommer). At Thomas synger med på nogle af numrene er ligeledes en ny tilføjelse, der virker rigtig godt.
Tilbage til koncerten:
Flere gange undervejs fik forsanger Søren udtrykt sin glæde over hvor mange mennesker, der egentlig var dukket op, og det må da også lige igen understreges, at selvom Isles' renomme stadig ikke er voldsomt, formår de stadig at trække mange lyttere til deres koncerter. Efter hvert nummer blev der jublet og hujet så jeg endnu engang måtte ærgre mig over de glemte ørepropper. Kort sagt: Folk er vilde med Isles.
Alt i alt en ganske glimrende koncert som jeg nød til fulde - dog i bitter erindring om at huske mine ørepropper næste gang - med et helt sikkert bemærkelsesværdigt band. Min egen spådom vil vide, at Isles sagtens kan blive store på den danske scene for indie/rock og mon ikke de snart vil være lige så kendte som Rock Hard Power Spray? Det tror jeg nok de vil.
Læs mere om Isles på deres website.
Søren Corneliussen - vokal og guitar
Thomas Fagerlund - vokal og guitar
Rune Pedersen - bas
Daniel Skjoldmose - tangenter og guitar
Hasse Mydtskov - trommer
Thomas og Hasse og Daniel er de sidste tilføjelser til bandet, der oprindeligt havde to andre musikere med i truppen. Nemlig Jakob Kristiansen (guitar) og Johnny Nielsen (trommer). At Thomas synger med på nogle af numrene er ligeledes en ny tilføjelse, der virker rigtig godt.
Tilbage til koncerten:
Flere gange undervejs fik forsanger Søren udtrykt sin glæde over hvor mange mennesker, der egentlig var dukket op, og det må da også lige igen understreges, at selvom Isles' renomme stadig ikke er voldsomt, formår de stadig at trække mange lyttere til deres koncerter. Efter hvert nummer blev der jublet og hujet så jeg endnu engang måtte ærgre mig over de glemte ørepropper. Kort sagt: Folk er vilde med Isles.
Alt i alt en ganske glimrende koncert som jeg nød til fulde - dog i bitter erindring om at huske mine ørepropper næste gang - med et helt sikkert bemærkelsesværdigt band. Min egen spådom vil vide, at Isles sagtens kan blive store på den danske scene for indie/rock og mon ikke de snart vil være lige så kendte som Rock Hard Power Spray? Det tror jeg nok de vil.
Læs mere om Isles på deres website.
