Connery

Interview Project

Hvad kan man få ud af at sende et kamerahold på en 70 dage og 30.000 km lang køretur, uden at de i forvejen ved, hvem og hvad de skal filme?

Davidlynch.com - Interview Project Davidlynch.com

David Lynch er en mand med mange jern i ilden: han maler, spiller i sit eget orkester (Fox Bat Strategy), mediterer for fred og har sin egen daglige vejrtjeneste på nettet, men mest kendt er han nok som instruktør og manuskriptforfatter på en række kultfilm og -serier som Twin Peaks, Eraserhead, Lost Highway og Elefantmanden m.fl.

Siden 2006, hvor hans seneste film Inland Empire fik premiere, har der imidlertid været stille på spillefilmsfronten. Dette har dog ikke afholdt mr. Lynch fra at kaste sig selv over nye, kreative udfordringer.

Det er der blandt andet kommet en art dokumentarisk ”roadmovie” ud af, som kun kan opleves på nettet.

Projektet hedder Interview Project og består af 121 korte interviews med vidt forskellige mennesker og med hver deres historie.

I løbet af 70 dage har et kamerahold rejst 30.000 km tværs over USA og tilbage igen, hvor de undervejs har interviewet de lokale, som de mødte på deres vej.

Interviewene er herefter blevet redigeret og tilsat en række stemningsfyldte billeder af de omgivelser, hvor de har fundet sted. David Lynch har dog ikke selv været med på turen, men præsenterer indledningsvis hvert afsnit nede fra sin kælder.

ANNONCE
David Lynch præsenterer projektet
Hvad er formålet med projektet?

Projektet går i alt sin enkelthed ud på at give den almindelige amerikaner mulighed for at fortælle sin personlige historie. Spørgerammen er derfor ret overordnet, og der stilles hovedsageligt spørgsmål til de enkelte personers liv og opvækst, hvad de ville have gjort anderledes, og hvad de gerne vil huskes for, når de engang går bort.

I interviewrækken møder vi blandt andet Tommie Holliday på 54 år fra Arizona, som lever sammen med sin hund Pee Wee. Tommie venter på at blive genforenet med ”sit livs kærlighed”, efter at hun skød sin forrige kæreste med en maskinpistol...

Derudover møder vi i Afsnit 22; 58-årige Joe Bratton fra Arkansas. To år efter sin fødsel fortalte den lokale doktor Joe's forældre, at Joe pga. polio aldrig ville komme til at gå igen, og derfor skulle tilbringe resten af livet i en rullestol. Joe lærte dog sig selv - til lægens store overraskelse – at gå ved at holde fast i kanten af borde og skabe, rejse sig op og derpå tage ét skridt ad gangen.

Grundet sygdommen er Joe blevet opereret mange gange siden og har oplevet sin andel af modgang, men har, oddsene til trods, klaret sig igennem ved egen hjælp og tiltro til Gud.

Interview Project handler med andre ord om det at leve, om at få det bedste ud af livet, om fortydelse, men også om at stå ved sine valg her i livet.

Giv dig selv chancen, for at opleve mødet med en masse spændende mennesker, og hør hver deres historie.

Måske giver Interview Project dig måske endda anledning til, at reflektere over dit eget liv og ændre ved dine prioriteter i dagligdagen?
ANNONCE
Interview Project
Projektet kan opleves på hjemmesiden

http://interviewproject.davidlynch.com

... og hver 3. dag bliver der frigivet et nyt afsnit, samtidig med, at man selvfølgelig kan se alle de foregående afsnit.

Gæsteskribent:

Mr_Bombastic
Del

Seneste nyt

Annonce