Indsamlere
Hippier fra Amnesty og lign. organisationer skal skride fra mit åsyn!
Jeg er et dumt svin!
Jeg er måske ikke jordens største giver til velgørende formål. Jeg har en idé om, at mine penge gør sig bedst i mine egne lommer, hvor jeg selv gør et fremragende arbejde for at holde vandstanden så lav som muligt uden at gå konkurs.
Jeg er velsignet og forbandet ved at bo lige ved Kultorvet. Velsignet fordi København ligger for mine fødder. Forbandet fordi jeg dag efter dag skal kæmpe mig i gennem horder af mennesker, der ønsker at få del i den lille mængde penge, jeg har tilbage i min lomme.
Af
Hey, YO! Vil du gøre en forskel i denne kolde, kyniske og kapitalistiske verden? Kan du lide at gøre noget for andre, og har du samtidig et drive og et vinderinstinkt og et uovertruffent gåpåmod, så er det lige dig vi søger.
NB: Hvis du tror jeg har siddet og digtet en jobannonce, så har du ret, men prøv lige at tjek hvor tæt den ligger op ad Amnesty's annonce for "projektmedarbejdere"
Lonnie har altid syntes, at ham der Anders Fogh har været en nar, og hvis hun kan gøre noget for at ændre på magtbalancen, så gør hun det. I øvrigt har de lukket hendes udvidede fritidshjem, Ungdomshuset, og ham der Anders har også sørget for, at hun ikke kan få kontanthjælp de næste 40 år, så hun må faktisk finde det, som andre har betegnet som et J-O-B. Ordet lyder mærkeligt, da hun siger det.
Efter de obligatoriske 3 timers oplæring er hun klar til at stoppe det første offer/spadserende. Hun scanner Købmagergades mange forskellige skikkelser. Hvem skal man dog vælge? Hvem ville finde på at give en skærv til et håbløst urealistisk formål. Hun får øje på en ung fyr i starten af 20'erne. Han ser glad ud. Solen skinner og alt ånder fred og lykke. Hun får øjenkontakt og ser straks en panik brede sig i hele kroppen på den stakkels unge mand.
Hun beslutter sig for, at der må være bid. Hun har gjort ham svag og modtagelig. Hun tager sig sammen og smiler igennem sine
"Undskyld, men må jeg have lov at forstyrre..."
"Nej din klamme smatso. Fat nu at jeg ikke gider redde hverken hvalerne, sortbrogede salamandere, fanger på Guantanamo eller krydderiet gurkemeje. Skrid"
Tænk at et så spædt og egentligt fornuftigt forsøg på at sluse nutidens fortabte unge ud på arbejdsmarkedet, kan blive så godt og grundigt ødelagt af en 23-årig fyr ved navn Christian, som bare har fået nok at indsamlere og andre spedalske.
Prøv at sætte jer ind i min situation. Kl. 8.30 - OGSÅ I WEEKENDEN - kommer en storspillende garde forbi mit vindue på vej til Rosenborg. Jeg har højtråbende hjemløse, der vil sælge deres blad Hus Forbi (disse sælgere er faktisk ret underholdende pga. deres imponerende promille), fejemaskiner der synes at gøre rent i en evighed, til trods for at der altid ser snavset ud alligevel, og sidst men ikke mindst - et hav af indsamlere!
Der må jo være nogle der går i fælden, for jeg husker dengang, man kun så nogle enkelte fra Unicef gå og lede efter ofre. Nu er der indsamlere for alle tænkelige og utænkelige formål. Det understøtter, at der er nogle svage sjæle i København, som lader sig stoppe og ender med at bløde fra både den ene og anden pung.
Jeg er velsignet og forbandet ved at bo lige ved Kultorvet. Velsignet fordi København ligger for mine fødder. Forbandet fordi jeg dag efter dag skal kæmpe mig i gennem horder af mennesker, der ønsker at få del i den lille mængde penge, jeg har tilbage i min lomme.
Af
Hey, YO! Vil du gøre en forskel i denne kolde, kyniske og kapitalistiske verden? Kan du lide at gøre noget for andre, og har du samtidig et drive og et vinderinstinkt og et uovertruffent gåpåmod, så er det lige dig vi søger.
NB: Hvis du tror jeg har siddet og digtet en jobannonce, så har du ret, men prøv lige at tjek hvor tæt den ligger op ad Amnesty's annonce for "projektmedarbejdere"
Lonnie har altid syntes, at ham der Anders Fogh har været en nar, og hvis hun kan gøre noget for at ændre på magtbalancen, så gør hun det. I øvrigt har de lukket hendes udvidede fritidshjem, Ungdomshuset, og ham der Anders har også sørget for, at hun ikke kan få kontanthjælp de næste 40 år, så hun må faktisk finde det, som andre har betegnet som et J-O-B. Ordet lyder mærkeligt, da hun siger det.
Efter de obligatoriske 3 timers oplæring er hun klar til at stoppe det første offer/spadserende. Hun scanner Købmagergades mange forskellige skikkelser. Hvem skal man dog vælge? Hvem ville finde på at give en skærv til et håbløst urealistisk formål. Hun får øje på en ung fyr i starten af 20'erne. Han ser glad ud. Solen skinner og alt ånder fred og lykke. Hun får øjenkontakt og ser straks en panik brede sig i hele kroppen på den stakkels unge mand.
Hun beslutter sig for, at der må være bid. Hun har gjort ham svag og modtagelig. Hun tager sig sammen og smiler igennem sine
"Undskyld, men må jeg have lov at forstyrre..."
"Nej din klamme smatso. Fat nu at jeg ikke gider redde hverken hvalerne, sortbrogede salamandere, fanger på Guantanamo eller krydderiet gurkemeje. Skrid"
Tænk at et så spædt og egentligt fornuftigt forsøg på at sluse nutidens fortabte unge ud på arbejdsmarkedet, kan blive så godt og grundigt ødelagt af en 23-årig fyr ved navn Christian, som bare har fået nok at indsamlere og andre spedalske.
Prøv at sætte jer ind i min situation. Kl. 8.30 - OGSÅ I WEEKENDEN - kommer en storspillende garde forbi mit vindue på vej til Rosenborg. Jeg har højtråbende hjemløse, der vil sælge deres blad Hus Forbi (disse sælgere er faktisk ret underholdende pga. deres imponerende promille), fejemaskiner der synes at gøre rent i en evighed, til trods for at der altid ser snavset ud alligevel, og sidst men ikke mindst - et hav af indsamlere!
Der må jo være nogle der går i fælden, for jeg husker dengang, man kun så nogle enkelte fra Unicef gå og lede efter ofre. Nu er der indsamlere for alle tænkelige og utænkelige formål. Det understøtter, at der er nogle svage sjæle i København, som lader sig stoppe og ender med at bløde fra både den ene og anden pung.
Hvorfor lykkes det? Det skal jeg sige jer - dårlig samvittighed! En gang for længe siden besluttede jeg mig for at høre, hvad en af disse indsamlere havde at sige (primært fordi hun var ret lækker, og altså derfor ikke det sædvanlige Ungdomshus-snot). Aldrig i mit liv har jeg fået dårlig samvittighed så hurtigt. Hun snakkede i 30 sekunder og sluttede af med at sige:
"Så for 100 kr. om måneden kan du sørge for, at 30 negerbørn ikke får AIDS. Har du lyst til at redde 30 negerbørn i dag?"
Hvad siger man til det? Dolph ville have skreget nej, men som normalt menneske siger man jo ikke sådan noget. Derfor blev det til noget makværk a la: "Øhh jo da, men ikke lige i dag, fordi solen står forkert og jeg skal i Netto", og andet usammenhængende vrøvl.
Jeg har heldigvis fået et nyt våben i kampen mod indsamlere. Et job med jakkesæt dresscode. Er der noget der kan skræmme indsamlere væk, så er det folk i jakkesæt. Jeg udstråler forhåbentlig magt, penge og status, og som så meget andet i livet, så handler det bare om indtrykket, så det er fuldstændigt ligegyldigt, at jeg er på fallitens rand og kun toiletkummen ser op til mig.
"Så for 100 kr. om måneden kan du sørge for, at 30 negerbørn ikke får AIDS. Har du lyst til at redde 30 negerbørn i dag?"
Hvad siger man til det? Dolph ville have skreget nej, men som normalt menneske siger man jo ikke sådan noget. Derfor blev det til noget makværk a la: "Øhh jo da, men ikke lige i dag, fordi solen står forkert og jeg skal i Netto", og andet usammenhængende vrøvl.
Jeg har heldigvis fået et nyt våben i kampen mod indsamlere. Et job med jakkesæt dresscode. Er der noget der kan skræmme indsamlere væk, så er det folk i jakkesæt. Jeg udstråler forhåbentlig magt, penge og status, og som så meget andet i livet, så handler det bare om indtrykket, så det er fuldstændigt ligegyldigt, at jeg er på fallitens rand og kun toiletkummen ser op til mig.
