I praktik som politiker
Oh god why..
Politik er for mange ét stort rod af kedsomhed, jakkesæt og gigantiske vage overskrifter på Ekstra Bladets forside.
Jeg er mig selv ingen undtagelse.
Man kan gå så langt og sige, at jeg gemmer min tvivl omkring det politiske landskab bag korte sarkastiske kommentarer, rettet imod det parti jeg på givne tidspunkt føler fremfører sig godt.
Man kan også sige, at hvis jeg nogensinde blev anbragt på Christiansborg, ville jeg med stor sandsynlighed være i vildrede.
Men jeg er dog altid villig til at lære og opfinde nye fiktive oplevelser, så politik blev mit nye projekt.
Det eneste problem var at jeg som sagt ikke kendte til politik og det generelle miljø.
Men er der noget jeg har lært af Zulus hypnoseprogram og valgløfter, så er det dette: Det er helt okay at lyve.
Jeg er mig selv ingen undtagelse.
Man kan gå så langt og sige, at jeg gemmer min tvivl omkring det politiske landskab bag korte sarkastiske kommentarer, rettet imod det parti jeg på givne tidspunkt føler fremfører sig godt.
Man kan også sige, at hvis jeg nogensinde blev anbragt på Christiansborg, ville jeg med stor sandsynlighed være i vildrede.
Men jeg er dog altid villig til at lære og opfinde nye fiktive oplevelser, så politik blev mit nye projekt.
Det eneste problem var at jeg som sagt ikke kendte til politik og det generelle miljø.
Men er der noget jeg har lært af Zulus hypnoseprogram og valgløfter, så er det dette: Det er helt okay at lyve.
Afbilledet: Lort.
Dette er min beretning om mit praktikforløb som politiker.
Dag 1
Jeg cyklede ind til min fremtidige arbejdsplads hvor jeg præsenterede mig i administrationen, og efter noget forvirring omkring min praktikplads, og om hvorvidt man kunne være i praktik som politiker, fik jeg charmet den overvægtige kontordame Pia til at give mig et midlertidigt adgangskort.
Jeg havde ikke nogen reel ide om hvilke mennesker der var politikere, og hvilke der var journalister, men efter et par timers research kunne jeg konkludere, at folkene med mikrofonerne, døde blikke og frygt i deres øjne var journalisterne.
Efter nogen snak med en journalist, der med jævne mellemrum mumlede ”risengrød”, imens han – forgæves - forsøgte at få et interview, begav jeg mig ud for at finde noget mad.
Jeg fandt heldigvis frem til en kæmpe buffet, som jeg lærte ændrede sig hver dag og blev tilberedt af et fast team af stjernekokke.
Efter den store frokost gik jeg ned og snakkede med Pia.
Hun forsikrede mig om at jeg ikke skulle føle mig unyttig, og at ingen i mit fag laver noget om mandagen.
Hendes hænder var så bløde..
Anden dag var dagen, hvor jeg fik hægtet mig på et parti som jeg fik lov til at følge efter.
For at være objektiv har jeg valgt ikke at oplyse navene på nogle af de partier jeg besøgte eller navnene på de politikere jeg citerer her.
Så Parti X og jeg satte os sammen for at snakke om vigtige ting.
Efter en times tid hvor alle bare havde grædt lidt foran et spejl, var der endelig en der brød tavsheden. Mig.
”Skal vi ikke snakke om.-” nåede jeg at sige før jeg blev afbrudt af politiker-1, der råbte ”Kamphunde! Det kan folk ikke lide, lad os udtale noget om det”.
Politikker-2 brød ind og sagde ”Nej, det har vi allerede haft oppe. Kan vi ikke bare gøre som vi plejer; vælge noget fra en tilfældig side i Ekstra Bladet og så kommentere på det i medierne”.
”Hvad med de rigtige problemer. Økonomien, velfærdstatens forfald, hospitalerne?” fremstammede jeg for enden af bordet, hvilket blev mødt med latter.
Jeg snakkede senere med Pia som fortalte mig, at hun godt kunne lide mit forslag.
Dag 3
Jeg sov for længe.
.. Jeg snozzede den faktisk bare.
Jeg hægtede mig på et nyt parti, hvor vi denne gang delte os ind i to grupper, hvorefter hver gruppe havde fire timer til at finde noget dumt et modparti havde sagt, eller finde gammelt (irrelevant) ”smuds” på andre politikere.
Vinderholdet ville blive belønnet med fem flasker vin importeret fra Farum kommune.
Fire timer efter var vi igen samlet. Jeg var forvirret.
Den anden gruppe præsenterede et foto af en 15 årig mod-politiker klædt ud som Djævlen.
Begge grupper jublede.
Jeg efterspurgte relevansen for billedet i forhold til den officielle dagsorden der hed sig, at vi skulle forbedre os til et fremtidig valg.
Igen blev jeg mødt med latter, men fik dog denne gang et svar: ”Vi har en standard liste af ting vi siger til valget for at få målgruppen til at stemme på os. Det her billede kan vi bruge til at svine modpartiet under valget, hvilket er hvad folk vil have”.
”Nogle vil gerne have reel information omkring-.” - alle var allerede gået.
Jeg græd lidt i Pias arme.
Dag 5
Jeg besluttede mig for at stå af inden min sjæl døde.
Hvis nogen har brug for en til at slå deres græs, så leder jeg på nuværende tidspunkt efter kunder.
