Connery

Hysteria - Årets feel good komedie

Hysteria, en hysterisk morsom film. Nok mest for kvinder...

5 ud af 6 stjerner
Drengerøvs faktor og info:
Drengerøvs faktor: 50%
 
Teknisk information:
Original titel: Hysteria
UK/Frankrig/Tyskland/Luxenbourg, 2011
Instruktør: Tanya Wexler
Medv.: Maggie Gyllenhaal, Hugh Dancy, Jonathan Pryce, Felicity Jones, Rupert Everett, Ashley Jensen og Sheridan Smith
Genre: Romantisk Komedie
Billedformat: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS/SDDS
Længde: 100 min
Bio premiere: 1. december 2011
Distributør: Scanbox
ANNONCE
Hvis man er kvinde, er jeg sikker på man på et eller andet tidspunkt i sit voksne liv har tænkt: ”Gad vide, hvilket geni der opfandt vibratoren?” Hvis du er mand og vil vide hvem der var så dum, kan du nu få svaret i Hysteria. Det er nemlig en romantisk komedie, der går lige i trussen.
ANNONCE
Hysteria foregår i London, engang i 1880’erne. Her arbejder den unge, ambitiøse læge Dr. Mortimer Granville (Hugh Dancy) på det lokale hospital, hvis medicinske behandlinger er håbløst forældede, til stor fortvivlelse for Mortimer. Da han en dag stiller spørgsmål ved overlægens professionelle egenskaber og foreslår, at de skal prøve nogle alternative behandlings metoder, bliver han omgående fyret og må ud, at søge nyt job blandt byens privatpraksiser. En af disse læger er Dr. Robert Dalrymple (Jonathan Pryce), der har specialiseret sig i, at kurere hysteriske kvinder, ved at masserer deres kønsdele, indtil de når et klimaks, hvilket kan tage flere timer at opnå, alt sammen i lægevidenskabens navn.
ANNONCE
Scanbox - Hysteria - Årets feel good komedie Scanbox
Londons kvinder er åbenbart ekstraordinært hysteriske, så Dr. Dalrymple har særdeles travlt og godt kan bruge en ekstra hånd i klinikken. Mortimer bliver derfor ansat som assistent, så han kan aflaste den aldrende læge.

Dr. Dalrymple har også to døtre, den smukke og bly Emily (Felicity Jones) og den fandenivoldske Charlotte (Maggie Gyllenhaal), der kæmper for kvinderettigheder og arbejder frivilligt som skolelærer på byens fattiggård, til stor fortvivlelse for hendes far.

Dr. Dalrymple ser gerne, at Mortimer og Emily bliver gift, så Mortimer kan overtage praksissen og denne forbliver i familien, men Mortimer er forelsket i Charlotte og hjælper hende i smug, da hendes veninde Fanny (Ashley Jensen) bliver banket af nogle kriminelle inkasso bøller.

Da den venskabelige gerning bliver opdaget af Dalrymple koster det nær Mortimer jobbet, for Charlotte har nemlig problemer med, at få skolen til at køre rundt og ingen af byens velhavende mænd vil støtte projektet, ikke engang hendes egen far der mener, at hun spilder sin tid blandt de fattige.
ANNONCE
Scanbox - Hysteria - Årets feel good komedie Scanbox
De mange, lange behandlinger bliver imidlertid hurtigt for meget for den unge læge, der begynder at døje med kramper, hævede håndled og tennis albue. Men en dag da hans ven, opfinderen Lord Edmund St. John-Smythe (Rupert Everett), sidder og roder med sin seneste opfindelse, en elektronisk fjer støvkost, får Mortimer en genial idé!

Han afmonterer simpelthen fjerene og bruger det roterende knophoved til at masserer med, i stedet for sin hånd. Til at starte med er byens kvinder noget skeptiske overfor denne nye metode, men de bliver hurtigt afhængige af denne tidlige og særdeles klodsede udgave af vibratoren.
ANNONCE
Scanbox - Hysteria - Årets feel good komedie Scanbox
Hysteria er en herlig, frigjort komedie om et emne, der alt for længe har været tabu. Historien bliver fortalt med et sprudlende overskud og man kan næsten ikke undgå, at få små glædes orgasmer over den skarpe dialog, samspillet mellem de dygtige skuespillere og det velskrevne manuskript. Alt i alt er Hysteria altså en guilty pleasure, som du ikke snyde dig selv for.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce