Connery

Hvilket nummer har lykkens gang?

Tredje gang siges at være lykkens gang. Men bare ikke for Aab ishockey. De har nu tabt guldet 3 år i træk. Hvordan kunne det ske?

Tredje gang siges at være lykkens gang. Men bare ikke for Aab ishockey.
Hvilket nummer har lykkens gang?
De har nu tabt guldet 3 år i træk. Hvordan kunne det ske? Jeg ved det ikke og tro mig, hvis jeg vidste det ville jeg sige det. For tre år siden tabte de i den 7. kamp i Aalborg mod Esbjerg. 

I den kamp blev de snydt af dommeren, da de fik et mål annulleret.
Pucken var helt klart inde, det var tydeligt at se, eftersom jeg sad og så kampen på storskærm i Aalborg stadionhal. Esbjerg scorede det afgørende mål i overtiden!

Året efter var det Herning, som stod for tur. Præcis som året før var det i 7. og sidste kamp det skulle afgøres. Igen var Aab uheldige med dommeren og tabte på et underkendt mål. 

Ved sæson start sidste år udtalte træneren Heinz Ehlers 'Aalborgenserne kræver guld i år'. Det blev også hurtigt klart, at Aab havde det klart bedste hold. De lagde sig i spidsen fra start. De tordnede igennem, og finalen kom hurtigt i kalenderen, men Sønderjyske gav sig ikke frivilligt og i 6. kamp tog de guldet på hjemmebane.

I år har Aab satset stort, og de har forstærket spilletruppen med 5-6 spillere fra Sønderjyskes guld hold. Foruden de sønderjyske har de også forstærket med den svenske forward Tobias Holm. Holm har spillet 150 kampe i Eliteserien i Sverige. Sidst men ikke mindst er der også hentet forstærkning i den canadiske back Mike Garrow. 

Garrow har spillet i
de stærke amerikanske AHL, ECHL og WCHL-ligaer. I sidstnævnte spillede canadieren som anfører og vandt guld med San Diego Gulls i sæsonen 2002-2003. Aab har også skrevet kontrakt med en ny assistenttræner, en mand nogle kalder Mr. Aab. Her er tale om den tidligere Aab spiller og landskamprekordholder Frederik Åkesson. Jeg er ikke i tvivl om at Aab's hold er stærkere end nogle sinde før. Både truppen som så vel træner duoen.

Nu kan vi godt ændre ordsproget til '4. gang er lykkens gang'.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce