Hvad vi tænker men ikke siger
En følelsesmæssig gemmeleg
Om det så er på arbejdet, sammen med vennerne eller i familiens søde skød, så skal vi jo huske på at det er omgivelserne som former en og ikke omvendt. Derfor kunne det da være rart engang imellem at kunne sige til sig selv, tjah hvorfor ikke bryde disse normer ved at for engang skyld, at sige ærligt hvad det egentlig er vi går rundt og tænker. Hermed ikke sagt at alting er lige godt at bare slynge ud, da beherskelse nok også er vigtig dyd i dette tilfælde.
Det som det hele handler om er, at i en kynisk verden som igennem hele ens nuværende liv har sat standarder for en, og fortalt en hvad, hvordan og hvorfor man gør som man gør, så ville det da være et forfriskende pust at for engang skyld, at sige fra og bare være sig selv og lade sine tanker snakke for sig, uden at modeblade eller the tagteam from hell, Oprah og Dr. Phil, skal blande sig.
For er det ikke det det hele handler om? At være sig selv?
Ja nu ved jeg godt hvor kliche det lød, og tro mig jeg har også selv svært ved at tro på, at jeg lige skrev det, men lige nu ser jeg det ikke som en potentiel fare for at min integritet bliver bragt i fare, nej jeg ser det som en nødvendighed. For jeg er personligt træt af at se mig rundt på gaden og møde nye mennesker som under hele samtalen gemmer sig bag den facade som hedder; 'Du godeste jeg må passe på ikke at åbne mig for meget, da det i sidste ende kan såre mig'.
Ja gu fanden kan du blive såret, og ja du kan ende i et følelsesmæssigt hul som kan være meget svært at komme op af, men er det ikke det som gør os mennesker? Netop det faktum, at vi ikke er urørlige.
Vis mig et menneske som er følelsesmæssig usårlig, så skal jeg vise jer et menneske, hvor sjælen er flyttet op hvor tankerne havde hjem.
Så lad os dog tage et øjeblik væk fra hverdagen engang imellem og fortælle de mennesker omkring os hvordan vi kommer videre herfra og hvor meget de har præget dig igennem dit liv. Lad os fortælle hende pigen, ja eller dreng at man har været forelsket i personen siden første gang i mødtes.
Lad os nu bare tage det lille øjeblik det tager, at gøre den lille forskel som i sidste ende vil resultere i et lykkeligere liv, uden spekulationer og trængsler. Heldigvis er vi selv herrer over vores eget liv og sidde og sige, at vi ingen smerter vil få igennem vores live er jo en lodret løgn, men vi kan med egen hjælp selv bestemme hvor længe man vil gå rundt med smerten.
Så næste gang du sidder og venter på bussen i bedste Forrest Gump stil, så fortæl lige sidemanden hvor blå himlen er i dag, og jeg vil garantere dig at himlen derefter vil blive lige et par nuancer mere klarer end før.
Held og lykke.
Det som det hele handler om er, at i en kynisk verden som igennem hele ens nuværende liv har sat standarder for en, og fortalt en hvad, hvordan og hvorfor man gør som man gør, så ville det da være et forfriskende pust at for engang skyld, at sige fra og bare være sig selv og lade sine tanker snakke for sig, uden at modeblade eller the tagteam from hell, Oprah og Dr. Phil, skal blande sig.
For er det ikke det det hele handler om? At være sig selv?
Ja nu ved jeg godt hvor kliche det lød, og tro mig jeg har også selv svært ved at tro på, at jeg lige skrev det, men lige nu ser jeg det ikke som en potentiel fare for at min integritet bliver bragt i fare, nej jeg ser det som en nødvendighed. For jeg er personligt træt af at se mig rundt på gaden og møde nye mennesker som under hele samtalen gemmer sig bag den facade som hedder; 'Du godeste jeg må passe på ikke at åbne mig for meget, da det i sidste ende kan såre mig'.
Ja gu fanden kan du blive såret, og ja du kan ende i et følelsesmæssigt hul som kan være meget svært at komme op af, men er det ikke det som gør os mennesker? Netop det faktum, at vi ikke er urørlige.
Vis mig et menneske som er følelsesmæssig usårlig, så skal jeg vise jer et menneske, hvor sjælen er flyttet op hvor tankerne havde hjem.
Så lad os dog tage et øjeblik væk fra hverdagen engang imellem og fortælle de mennesker omkring os hvordan vi kommer videre herfra og hvor meget de har præget dig igennem dit liv. Lad os fortælle hende pigen, ja eller dreng at man har været forelsket i personen siden første gang i mødtes.
Lad os nu bare tage det lille øjeblik det tager, at gøre den lille forskel som i sidste ende vil resultere i et lykkeligere liv, uden spekulationer og trængsler. Heldigvis er vi selv herrer over vores eget liv og sidde og sige, at vi ingen smerter vil få igennem vores live er jo en lodret løgn, men vi kan med egen hjælp selv bestemme hvor længe man vil gå rundt med smerten.
Så næste gang du sidder og venter på bussen i bedste Forrest Gump stil, så fortæl lige sidemanden hvor blå himlen er i dag, og jeg vil garantere dig at himlen derefter vil blive lige et par nuancer mere klarer end før.
Held og lykke.
