Connery

Herbert Grönemeyer

Zwölf (12)

3 ud af 6 stjerner
Herbert Grönemeyer
Egentlig burde Herbert Grönemeyers nye album i stedet for 12 have heddet 20, for det er lige hvad det er; hans tyvende album, siden han i 1978 udgav sit første Ocean Orchestra.Titlen henviser i stedet for diskret på, at albummet har 12 numre. Grönemeyer er ikke kun en af de tyske giganter indenfor musikindustrien, men bestemt også en af de mest populære. Samtlige af hans albums og singler har hittet på en første plads i de tyske charts. Det hænger sikkert ikke kun sammen med hans meget karakteristiske stemme og karismatiske væsen, men fremfor alt også med hans tekster, som altid er ærlige og tit sætter fingeren på tidens puls uden forbehold. Og forstår man disse tekster vil man også forstå, at musikken og teksterne går op i en højere enhed som er intet mindre end genial.

Desværre er Grönemeyer ukendt for mange danskere, med mindre man da bor i det sønderjydske, eller har musikkanalen Viva. Han har dog også været indenom vores landemærker og sat sit fodaftryk. Ikke som sanger men derimod som den formidable skuespiller han også er. 1981 var året hvor en tysk film, blev til kult også her i Danmark. Das Boot (Båden) hed den, og handlede om mandskabet på en tysk ubåd under anden verdenskrig. Her spillede Grönemeyer, krigsreporteren løjnant Werner. Grönemeyer er i det hele taget lidt af en multikunstner, og foruden at være skuespiller og have sin egen musikalske karriere, er han også komponist, og har været involveret i utallige film og teater projekter. Hans band har siden 1984 været uændret.

Grönemeyer formår som ingen anden at sætte musiske ord på de følelser, frustrationer, længsler og dramaer som vi alle oplever men ikke selv er i stand til at videreformidle. Og han gør det med en elegance og ydmyghed, som går i hjertet på selv den hårdeste rod. Og albummet 12 er ingen undtagelse.

Se hjemmesiden: Grönemeyer

Track liste:

01. Stück vom himmel
02. Kopf hoch; Tanzen
03. Du bist die
04. Marlene
05. Flüsternde zeit
06. Leb in meiner welt
07. Ich versteh
08. Ohne dich
09. Spur
10. Zieh deinen weg
11. Zur nacht
12. Liebe light nicht
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce