Hatesphere - Serpent Smiles And Killer Eyes
Hatespheres nye album Serpent Smiles And Killer Eyes sætter forårets standard for metal udgivelserne.
D. 30/4-07 udkommer Hatespheres nye album Serpent Smiles And Killer Eyes, og det er med et brag af et album. Bandet holder sig på ingen mulig måde tilbage, hvilket resulterer i en rigtigt velspillet plade, hvor trash metal genren kommer til sin ret.
Man bliver mødt med aggressioner i nummeret Lies And Deceit, som er en fed introduktion til et spændingsfyldt album. 4 hurtige slag på trommerne, og drengene er i gang, og dette er med kraftfyldte guitar riff, hurtige velspillede trommer, og en halv groulende vokal. Trods vokalens råbende tone resulterer det dog ikke i at man ikke kan høre hvad der bliver sunget, hvilket ofte er et stort plus. Man kan i vokalen drage nogle associationer til The Psyke Projects vokal, som har den samme råbende tone, uden at teksten går tabt.
I nummeret Feeding The Demons skaber bandet en flot dynamik, hvilket giver en stemning der både er dyster, men samtidig opløftende. Der mangler dog til stadighed noget i nummeret, hvilket gør at det kommer i ubalance. Hele pladen har nemlig meget samme lyd, hvilket gør den til dels kedelig.
Én ting som Hatesphere virkelig kan gøre til fulde er at spille stramt, og det er ikke kun trommerne og bassen, men også guitarerne. Soloerne sidder lige i skabet, uden at der er en eneste finger at sætte nogle steder.
Man bliver mødt med aggressioner i nummeret Lies And Deceit, som er en fed introduktion til et spændingsfyldt album. 4 hurtige slag på trommerne, og drengene er i gang, og dette er med kraftfyldte guitar riff, hurtige velspillede trommer, og en halv groulende vokal. Trods vokalens råbende tone resulterer det dog ikke i at man ikke kan høre hvad der bliver sunget, hvilket ofte er et stort plus. Man kan i vokalen drage nogle associationer til The Psyke Projects vokal, som har den samme råbende tone, uden at teksten går tabt.
I nummeret Feeding The Demons skaber bandet en flot dynamik, hvilket giver en stemning der både er dyster, men samtidig opløftende. Der mangler dog til stadighed noget i nummeret, hvilket gør at det kommer i ubalance. Hele pladen har nemlig meget samme lyd, hvilket gør den til dels kedelig.
Én ting som Hatesphere virkelig kan gøre til fulde er at spille stramt, og det er ikke kun trommerne og bassen, men også guitarerne. Soloerne sidder lige i skabet, uden at der er en eneste finger at sætte nogle steder.
I det afsluttende nummer Absolution ligger der som i de forrige numre, en flot energi, men her er der heller ikke noget nyt i forehold til albumet i en helhed.
Jeg savner personlig et hook i de fleste af numrene. Det behøver ikke nødvendigvis at være et så kraftigt hook, at numrene bliver siddende på hjernen i flere dage, men bare et blødt et, som gør at man husker sangene.
For mit vedkommende tilføjer Hatesphere ikke noget nyt til genren, men til gengæld udnytter de fuldt ud de muligheder der i forvejen er. Vokal har en spændende klang, hvilket giver et ekstra plus til albumet, og gør at det alt i alt er et godt album. Selvom der dog er nogle svagheds punkter på Serpent Smiles And Killer Eyes vil jeg dog vove at sige at det er en af forårets top5 udgivelser.
Jeg savner personlig et hook i de fleste af numrene. Det behøver ikke nødvendigvis at være et så kraftigt hook, at numrene bliver siddende på hjernen i flere dage, men bare et blødt et, som gør at man husker sangene.
For mit vedkommende tilføjer Hatesphere ikke noget nyt til genren, men til gengæld udnytter de fuldt ud de muligheder der i forvejen er. Vokal har en spændende klang, hvilket giver et ekstra plus til albumet, og gør at det alt i alt er et godt album. Selvom der dog er nogle svagheds punkter på Serpent Smiles And Killer Eyes vil jeg dog vove at sige at det er en af forårets top5 udgivelser.
