Connery

GUMBALL 2007

Tragisk dødsulykke i Makedonien afslutter løbet før tid.

Navnet Gumball er løbet ind i gennem presse og medier de sidste par dage, som de gør hvert eneste år, og har gjort det siden Maximillian Cooper i 1999 lod startskuddet gå til det første løb.
GUMBALL 2007
Med inspiration i de gamle film som Cannonball og Smokey and the Bandit, samlede han således i 1999 50 af sine bedste venner og lavede et løb. Det startede i London for efter at passere Italiens Rimini, Monaco og Paris og derefter vende tilbage.

Første års vinder kørte en jaguar E-Type fra 1963. Og det er hvad der kendertegner Gumball løbet, penge og prestige. Her drejer det sig først og fremmest om at stille op i de fedeste, flotteste og dyreste biler. Og efter en tur igennem Europa, med lommen fuld af valuta, så fartbøderne kan betales i en fart, vender man tilbage til udgangspunktet London. Og når løbet hedder Gumball 3000, er det fordi, ruten er på det samme antal kilometer.
 
En anden ting som er vigtig hvis man vil deltage i løbet er, foruden en monsterdyr bil, rigeligt med cash ikke kun som nævnt til fartbøderne men også til dyre hoteller, og fremfor alt nok energi hver aften til at tømme champagneflaskerne. Næste morgen fortsætter man så i gennem Europas motorveje, tømmermænd eller ej, med maksimum hastighed. Vinderen skulle efter sigende være den med flest fartbøder.
ANNONCE
GUMBALL 2007
Her var ruten dag for dag:

28 april. Registrering, beløbet for at deltage er 25000 Euro (ca.178,000 Dkr).
29 april. Start i London-Amsterdam hvor der er checkpoint
30 april. Amsterdam-Frankfurt Hahn Lufthavn- hvorfra man flyver til Istanbul
01 maj.  Istanbul-Thessaloniki (checkpoint)-Athen
02 maj.  Athen-Tirana
03 maj.  Tirana-Dubrovnik (checkpoint)-Bratislava
04 maj.  Bratislava-EuroSpeedway Lausitz (checkpoint)-Berlin
05 maj.  Berlin-Motorsport Arena Oschersleben (checkpoint)-London (finale)

Sådan forløb løbet:

29 april. Politiet ventede i Holland med 14 politibiler og 7 civilbiler. 7 deltagere(chauffører), i mellem dem rapperen Xzibit, mistede kørekortet, og to fik deres biler konfiskeret for at have kørt mere end de tilladte 50 km/t.

30 april.  Tysk politi stoppede 70 biler og ekskorterede dem til lufthavnen i Frankfurt.

01 maj.  Gumball chaufførerne fløj til Istanbul, som det var meningen, mens flyet som skulle transportere bilerne i stedet blev omdirigeret og landede i Athen. Dagen efter fulgte chaufførerne så efter deres biler på et fly til Athen på nær fire hold, som valgte selv at klare transporten på anden måde.

02 maj.  Løbet er nået til Makedonien, og dagen er mærket af den første dødsulykke i de ni år, løbet har fundet sted. Mellem Team Techarth's bil en Porsche 911 turbo og en lokal bilist i en Golf. Ulykken fandt sted nær byen Struga, hvor Porschen torpederede Golf'en med 200 km/t. Maximallian Cooper udtrykte sin dybeste medfølelse overfor familien til den 69 årige makedonske billist Vladimir Cepunjoski,
som døde af et hjerteanfald senere på sygehuset, som en direkte følge af ulykken.

De to Gumball chauffører Nick Morley og Matthew McConville blev tilbageholdt og forventes fremstillet i retten senere samme dag. Det forlyder, at de efter ulykken forsøgte at flygte ud af landet i en privatejet jet, men blev snuppet af politiet, inden de nåede at lette.

03 maj.  På trods af gårsdagens tragiske omstændigheder og af respekt for afdøde og hans familie, bliver det annonceret af grundlæggeren Maximillian Cooper, at Gumball 3000 løbet afbrydes for i år.

Officiel hjemmeside: GUMBALL 3000
Maximillian Cooper's:pressemeddelelse
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce