Connery

Guillemots - 'Through The Windowpane'

'Søfuglene' aka. gUiLLeMoTs er klar med deres alternative debutalbum.

2 ud af 6 stjerner
Guillemots - 'Through The Windowpane'
Britisk avant-garde pop møder indie rock - engelske Guillemots har på deres debutalbum "Through The Windowpane" samlet 12 drømmende, svævende og harmoniske sange, der går lige i hjertet.

For dem der ikke kender så meget til Guillemots (jeg var nemlig selv en af dem), så har de bl.a. varmet op for Rufus Wainwright i 2005 og de skal senere i år være support for Snow Patrol.

Bandet er derudover velkendt for deres live optrædener, hvor ingen sang bliver spillet som den er på pladen. De varierer altid sangene lidt fra koncert til koncert, så man kommer aldrig rigtig til at høre det samme nummer.

Guillemots bruger ofte lidt mærkelige lydeffekter i deres sange, der er bl.a. blevet benyttet en lyd fra en skrivemaskine og noget der minder om et vækkeur.

Bandets navn Guillemots betyder i virkeligheden 'en gruppe af søfugle'. Jeg synes det samtidig beskriver genren af den musik, de laver, for cd'en er generelt meget svævende og drømmende.

Den første sang på pladen hedder "Little Bear" og den lidt drømmende, men samtidigt lidt sørgelige fortælling, er utrolig rar at slappe af til. Musikken er stille og det er en sang, jeg nemt kunne falde i søvn til. Ikke fordi den på nogen måde er kedelig, men den giver en ro indeni, lidt ligesom en vukkevise.

Singlen "Made-up Lovesong #43" er i sig selv ret lækker. Forsangeren Fyfe Dangerfield gør det godt på dette nummer og instrumenterne og lydeffekterne er brugt på den helt rigtige måde her. Man drømmer sig ind i en sukkersød verden af røde roser, men den har samtidigt et twist, der ikke gør den helt så 'almindelig'.

"Trains To Brazil" er den 4. single fra albummet og den er knap så rolig som de andre numre. Det er en sang, der hylder de gode gamle skoledage, hvor man var ung og livet var en leg. Samtidig er det en opfordring til at være glad for det liv, man nu engang har og sætte pris på, at verden er som den er. Instrumenterne i denne sang er muntre og den giver en lyst til at danse.

"We're Here" er den 8. sang på cd'en. Ligesom "Trains To Brazil" minder den os om, at verden bare venter derude med alle sine oplevelser og spændende ting. Det kræver bare, at vi springer ud i livet og tager kampen op: "Nothing is worth winning here without a fight". Så sandt, så sandt. Vi er her nu og vi skal nyde, at vi er det!

Alt i alt vil jeg give "Through The Windowpane" 4 ud af 6 noder. Den er fantastisk, men ingen anmeldelse uden en lille smule kritik.
Grunden til at den ikke får det sidste med er, at sangene hurtigt bliver lidt ensformige. Der er meget variation, men Dangerfield's stemme synes jeg går meget igen på den samme måde. Ellers er det musik, man bliver glad af!

Det her album ville klart være noget, jeg ville skrue højt op for en søndag eftermiddag og slappe af til - eller danse og skråle fuldstændig uhæmmet med på. Det er en rigtig god opfordring og påmindelse om at nyde livet og sætte pris på det vi har.

Carpe diem, som en klog mand engang sagde - og med det vil jeg hoppe en tur ud i vintermørket og nyde at livet og verden ikke altid er perfekt... For det skal det ikke være!

Albummet "Through The Windowpane" er ude i butikkerne nu!

http://www.guillemots.com
ANNONCE
Guillemots - 'Through The Windowpane'
"Through The Windowpane"

1. Little Bear
2. Made-up Lovesong #43
3. Trains To Brazil
4. Redwings
5. Come Away With Me
6. Through The Windowpane
7. If The World Ends
8. We're Here
9. Blue Would Still Be Blue
10. Annie, Let's Not Wait
11. And If All...
12. São Paulo
Del

Seneste nyt

Annonce