Connery

Gnags

Koncert i Kolding d. 14. december.

Gnags
Hele sommeren igennem har Gnags spillet mere end  40 koncerter over hele landet, og i torsdags spillede de så den anden sidste på Godset i Kolding.
 Jeg havde den udsøgte fornøjelse, at få lov til at overvære det. Egentlig er det flere år siden jeg sidst har hørt Gnags, og jeg må indrømme at jeg var spændt på, om de stadigvæk kunne mobilisere den energi man jo er vant til de leverer. Den tvivl blev gjort godt og grundigt til skamme. Selv efter 40 koncerter og rigtig mange år på bagen, som også kan ses, gav Peter AG præcis det samme vilde og vanvittige sceneshow, som jeg så første gang for mange år siden, da jeg som en sky teenager så dem i Tønder. Det var som om man bare havde skruet tiden tilbage, og fyldt et par nye numre på. Sjovt nok tror jeg også publikummet havde det på samme måde. I hvertfald lignede de mistænkeligt meget den fuldmægtige nede fra banken, kontormanden fra kommunen eller hende kassedamen som i årevis har taget i mod mine varer i Føtex. De kunne synge og skråle med på samtlige sange, og prøvede det bedste de kunne, at være ligeså vilde som for tyve år siden. Egentlig kunne det meget nemt have virket lidt tragikomisk, men nej i stedet for var det  både sjovt og festligt. For hvor tit får man egentlig lov til at se, alle disse nu knapt så unge gå så meget amok?
ANNONCE
Gnags
Jeg spurgte bagefter for sjov, om ikke at deres publikum mon var ældet yndefuldt sammen med dem selv, men der mente Gnags nu, at det  mere var tilfældigt, at der ikke var kommet flere unge. Og fortalte at til så godt som alle festivaler, var deres publikum klart de helt unge. Det er der vel egentlig også sin helt egen logik i, idet det er rimelig klart defineret, hvem det er som hører koncerter en enkelt aften, og hvem som rocker løs i tre dage i træk?
  En enkelt hampblad-prydet gut med kalot, var der nu også plads til foran scenen. Og jeg tror at selvom jeg havde ledt resten af natten, havde jeg ikke fundet en eneste, som ikke havde syndes at det var en hamrende god koncert, og alle pengene værd. Og jeg må indrømme at jeg bestemt også nød at se indbegrebet af dansk rock stå og fyre den maks af på scenen, med Peter AG i front, og som altid i sort tøj. På et tidspunkt kom der endda helt Roskilde feeling over det, da AG tog en danskvand, som belejligt nok stod klar ved siden af, i hver hånd, rystede dem godt og grundigt, og gav folk springvand som en ren Axl Rose.

Så alt i alt en rigtig god aften, og flot klaret at levere et show som var det det første, når sandheden er at det rent faktisk var nummer fyrre. Og som man kan se på set-listen, manglede der ikke et eneste af de gode numre de gennem tiderne har lavet. Til slut fik vi endda vel nok danmarks sjoveste julehit.

Setliste:
Swing King
Safari
Onkel Æsge
Fodgænger
Vestergade
Lav Sol
Danmark
Jeg Elsker Dig
Dansende Blå

Lygtemanden
Vilde Kaniner
Når Jeg Bliver Gammel
Dejligste Morgen
Under Bøgen
Kærester
Professionel Ballademager
Burhøns
Godt At Have Venner

Ekstranumrene var:
Rytmehans
Julesang
Fuldmånen Lyser
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce