Connery

Ginguiden - 5 gode gins til barskabet

En god flaske gin er bare et ”must have” i barskabet. Men er du ved at løbe tør, og savner du lidt inspiration til, hvilken flaske du skal ud at have fat i næste gang, så har vi i denne artikel samlet fem gode gins, som du i hvert fald ikke går galt i byen med.
Alle flaskerne finder du hos BarLife, hvor du i øvrigt også kan opgradere dit cocktailudstyr eller søge inspiration til nye glas.  

Silent Pool. 43%

Destilleret på intet mindre end 24 botanicals gør denne gin til en smagsmæssig berigende oplevelse. Det er destillerimesteren Cory Mason selv, som er manden bag, og denne flaske er da også Silent Pool Destilleris signaturprodukt. 
Du får en meget intens enebærnote i næsen, som efterkompenseres af lavendel og kamille. Du vil også bemærke de friske citrusnoter som mødes af sødmen fra honning.
Selve smagen er utroligt velafbalanceret med en let krydret dybde, som afsluttes med en dejlig lang eftersmag. 
I Silent Pool har du en utrolig god flaske gin, som er både dyb, frisk og velbalanceret.

Hendricks gin. 44% 

På den skotske vestkyst, nærmere bestemt Girvan, finder du destilleriet Hendricks. Den er unik på flere måder, bl.a. ved at være den eneste gin, hvor du får agurk og rosenblade blandt botanicals. 
Desuden anvender de to kedler under destillationen, hvor den ene er med til at tilføre tyngde og dybde, mens den anden tilføre lethed og elegance. 
I denne gin får du altså kombinationen af begge, hvilket giver dig en kompleks og velbalanceret gin. 
Nyd den rent ”on the rocks” eller brug den i en klassisk Gin N’ Tonic, hvor du fordelagtigt kan skære en skive agurk frem for lime. 

Thomas Dakin Small Batch Gin. 42%  

Siden 1761 er denne gin blevet destilleret af Thomas Dakin, på destilleriet i Warrington. Foruden det historiske vingesus som denne gin giver dig, så får du en intens næse, hvor du virkelig kan fornemme enebær.
Smagsmæssigt er den frugtig med en rund balanceret eftersmag. 
Hvis du gerne vil nyde en traditionel gin, brygget på traditionelle manerer, så er Thomas Dakin Small Batch Gin lige noget for dig.

Jensens Dry Bermondsey Gin. 43% 

En traditionelt destilleret gin af Christian Jensen, som har formået at skabe et ganske særligt produkt. Du får her en gin med meget kraftige botaniske noter både duftmæssigt og smagsmæssigt. 
Den karakteristiske smag af enebær træder frem som det første og erstattes af en let krydret eftersmag. 
Et godt bud på en gin, som du kan bygge mange lækre cocktails op omkring, da den med sin fyldighed giver et lækkert ”touch” til resten af drinken.  

Beefeater London Dry Gin. 40%  

Vi afslutter denne artikel med hvad, der efterhånden er gået hen og blevet lidt af en fanfavorit, og har du aldrig før haft en Beefeater Gin i dit barskab, så er det på tide, at du får det. 
Inden selve destilleringen trækker ingredienserne i 24 timer, hvilket øger intensiteten af noterne. 
De botaniske effekter er ikke at tage fejl af, da der bl.a. er tilsat japansk Sencha te samt kinesisk grøn te i denne gin.
Desuden vil du fornemme en lækker smag af citrus, som kommer fra både grapefrugt samt appelsinskaller.
Dette er en meget balanceret gin, som på en innovativ facon rykker ved opfattelsen af, hvordan gin også kan destilleres.

Og så nåede vi til vejs ende i denne omgang, med fem gode bud på den næste flaske gin, som du skal tilføje i dit barskab. 
Vi håber, du har fundet artiklen inspirerende, og er klar til at berige barskabet.
Rigtig god fornøjelse!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce