Generation FUCKED up
Subjektivt modsvar
Jeg er træt af at læse og høre om min egen generation som den generation, der er fucked up. Man taler jo ligefrem om os som Generation Fucked up, og det kommer især fra munde, der er taget alt for fulde.
Jeg ser os gå ud i verden med en rygsæk pakket med forventninger og lyst til at prøve nye ting. Jeg ser os dele kunst via sociale medier. Jeg ser os tage billeder af hinanden – mentalt og med et kamera i hånden – fordi vi ikke vil glemme livet. Jeg ser os se hinanden i nogle øjne, der øjner muligheder frem for begrænsninger. Jeg ser en generation, der, måske forvirret (hvem har ikke været det?), ja, kaster sig ud i livet – men det er fandeme med knald på! Jeg ser os tørste efter virkeligheden. Vi kan nemlig se hele verden, før vi har været i den.
Og måske kan nogle af os ikke finde ud af at rense et toilet, lave mad og vaske tøj (ja, jeg henviser til det famøse program Ingen kære mor – Alene i junglen, der har rullet over skærmen, og >>DAMN!<< det kan vel ikke overraske ret mange, at syv piger med multi-overbeskyttende/bange/pyldrende forældre rundt omkring i landet er fucked up, når det kommer til at klare sig selv), men det er bare ikke et korrekt indblik i den generation, som jeg er en del af.
De mennesker, som jeg omgiver mig med, har i hvert fald intet problem med sådanne daglige gøremål. Jeg vil faktisk sige, at vi har fået så meget, at vi stræber efter at prøve kræfter med det primitive – hvad enten det er i form af at bo simpelt, tage et smut i militæret, rejse Jorden rundt med en rygsæk på ryggen og en notesblog i baghovedet eller bare at se hinanden i øjnene og sige: Lad os være fucked up nu. Lad os brænde vores breve fra ATP Pension og tage del i det liv, der er uden for vores dør lige nu. Voksen kan man altid blive. Man kan jo bare se på vores forældre.
Jeg ser os, og billederne opfanget via mine nethinder kommer til at hænge lige så godt fast som de ord, der bliver skrevet bag mine ører af lærere, politikere, embedsmænd, lærde og andre ældre generationer. Jeg ser os. Og jeg tror, man skal åbne sine øjne, før man kan forstå ungdommen.
Det er nemlig fucked up at male fanden på væggen.
