Fredag d.13
Sammen med Erkan og KNA Connected
Fredag den 13, er normalt en dag hvor jeg lukker alle vinduer og døre, og gemmer mig indendøre i godt selskab med en horror film, mens jeg overvejer om jeg muligvis inden dagen er omme, selv ender som hovedpersonen i min egen skrækfilm.
Mens alt det går gennem mit hoved, kigger jeg på billetten i min hånd, og overvejer om jeg i år skal trodse alle odds, og alligevel bevæge mig ud i den københavnske jungle, til et sted kendt som Glostrup. For at det ikke skal være løgn, bærer stedet hvor koncerten finder sted, oveni det hele navnet Loca Lounge, som på spansk og engelsk betyder noget lignende som "den skøre sal", virkeligt betryggende men ok nu er jeg er på vej og jeg sætter min lid til at jeg hvis alt skulle gå galt, så kan jeg sikkert blive reddet af en pakistansk taxa chauffør.
Aftenens program var linet op og besat af fire hip-hop navne, og en dansetrup som også er dem som ligger ud, med hvad der på plakaten kaldes et floor show. Jeg skynder mig at købe den største fadøl på stedet, så nerverne kan køles med dejligt hvidt skum, og mens jeg står der ret nonchelan ved baren og slikker det i mig, opdager jeg at alle folk trækker væk fra dansegulvet. Det må jeg da tjekke ud og da jeg når derhen, og får mig mavet igennem kødranden af mennesker, er det første jeg ser et fantastisk headspin. Gruppen på tre fyre og en petit pige, breakede og dansede og gulvet knagede. Der var helt klart potentiale i dem, og deres glæde ved dansen var bestemt ikke til at tage fejl af, og med den rette koreograf tror jeg faktisk, vi alle ville komme til at se meget mere til dem. Nu skal det lige siges, at så godt som alle de optrædende den aften er unge, som man med et smart amerikansk ord kalder "upcoming" kunstnere. Det vil sige at de først er ved at tage de første skridt, ud i den jungle af sangere og dansere som allerede er etableret, men med det en mente må jeg med det samme sige at jeg var ret imponeret.
Mens alt det går gennem mit hoved, kigger jeg på billetten i min hånd, og overvejer om jeg i år skal trodse alle odds, og alligevel bevæge mig ud i den københavnske jungle, til et sted kendt som Glostrup. For at det ikke skal være løgn, bærer stedet hvor koncerten finder sted, oveni det hele navnet Loca Lounge, som på spansk og engelsk betyder noget lignende som "den skøre sal", virkeligt betryggende men ok nu er jeg er på vej og jeg sætter min lid til at jeg hvis alt skulle gå galt, så kan jeg sikkert blive reddet af en pakistansk taxa chauffør.
Aftenens program var linet op og besat af fire hip-hop navne, og en dansetrup som også er dem som ligger ud, med hvad der på plakaten kaldes et floor show. Jeg skynder mig at købe den største fadøl på stedet, så nerverne kan køles med dejligt hvidt skum, og mens jeg står der ret nonchelan ved baren og slikker det i mig, opdager jeg at alle folk trækker væk fra dansegulvet. Det må jeg da tjekke ud og da jeg når derhen, og får mig mavet igennem kødranden af mennesker, er det første jeg ser et fantastisk headspin. Gruppen på tre fyre og en petit pige, breakede og dansede og gulvet knagede. Der var helt klart potentiale i dem, og deres glæde ved dansen var bestemt ikke til at tage fejl af, og med den rette koreograf tror jeg faktisk, vi alle ville komme til at se meget mere til dem. Nu skal det lige siges, at så godt som alle de optrædende den aften er unge, som man med et smart amerikansk ord kalder "upcoming" kunstnere. Det vil sige at de først er ved at tage de første skridt, ud i den jungle af sangere og dansere som allerede er etableret, men med det en mente må jeg med det samme sige at jeg var ret imponeret.
Ikke mindst over den næste på scenen som er danske Mark fra Hillerød, med det lige så danske kunstner navn El-Uxus . Med sig som back-up havde han en kammarat, og de to danske drenge virkede ved første øjekast, som en dobbelt udgave af Eminem i filmen 8 Mile, alt for hvide til hip-hop. Men ingen er for hvid til hip-hop hvis man har noget på hjertet, og det beviste de da også ret hurtigt. Hans ven var i sidste øjeblik sprunget ind, da hans oprindelige makker var blevet syg. Men sandt at sige troede jeg det var en stor fed løgn, for de to fyre lavede et show, som man skulle tro de havde øvet sig på i ugevis, og alt faldt bare i hak som det skulle. Og da de to hvide drenge var færdige, måtte jeg erkende at, der røg min tese om hip-hoppens farvevalg sig en tur.
Efter atter en øl pause med rigelig lejlighed til at fylde maven og fugte ganen, blev scenen gulvet atter fyldt til bristepunktet. Ikke for at danse, men fordi at Erkan og Hakim gik på scenen. Det blev hurtigt ret tydeligt at drengene ikke var et ukendt navn på de kanter. Forrest havde fanklubben taget opstilling, og deres begejstring var der bestemt ikke til at tage fejl af. Et kig bagud forsikrede mig lige om, at de bestemt ikke var de eneste. Nummeret Get By som Erkan skrev, efter sammen med vennerne at have været indvolveret i en slem dødsulykke, på vej hjem fra en ferie i Spanien, fik salen til at gløde af tændte lightere. Det er også et utroligt smukt nummer, og et af den slags sange som giver gåsehud og ikke går ud af ens hoved igen.
Efter atter en øl pause med rigelig lejlighed til at fylde maven og fugte ganen, blev scenen gulvet atter fyldt til bristepunktet. Ikke for at danse, men fordi at Erkan og Hakim gik på scenen. Det blev hurtigt ret tydeligt at drengene ikke var et ukendt navn på de kanter. Forrest havde fanklubben taget opstilling, og deres begejstring var der bestemt ikke til at tage fejl af. Et kig bagud forsikrede mig lige om, at de bestemt ikke var de eneste. Nummeret Get By som Erkan skrev, efter sammen med vennerne at have været indvolveret i en slem dødsulykke, på vej hjem fra en ferie i Spanien, fik salen til at gløde af tændte lightere. Det er også et utroligt smukt nummer, og et af den slags sange som giver gåsehud og ikke går ud af ens hoved igen.
Det sidste band som gik på den aften og hovednavnet var KNA Connected. De tre fyre fra henholdsvis Danmark, Den dominikanske republik og Cuba, er garvede performere og rystede showet ud af ærmet, uden den store kraftanstrengelse. Sangen Løgn og latin eller Fibs DK version som den også hedder, og som min datter forøvrigt nynner dagen lang, satte sig da også fast i mig, så meget at vi dagen efter kunne nynne den sammen. Og at dømme efter resten af publikum, er der mange som har det på samme måde. KNA har nu også mange andre fede sange, og de er helt klart et band på en mission, og et band som vi kommer til at høre meget meget mere til...heldigvis.
Så til alle jer der ligesom mig frygter fredag den 13, tag dog lige og tjek om der er hip-hop på Loca Lounge næste år ved samme tid. For jeg kan helt klart anbefale at skifte horror filmen ud, med så fed en stemning og så fed en musik, som den Majistical Entertaiment kan levere.
Så til alle jer der ligesom mig frygter fredag den 13, tag dog lige og tjek om der er hip-hop på Loca Lounge næste år ved samme tid. For jeg kan helt klart anbefale at skifte horror filmen ud, med så fed en stemning og så fed en musik, som den Majistical Entertaiment kan levere.
