Connery

Flæskesteg opskrift

Flæskesteg er svinegodt og her er en opskrift, for julen er nær - ihvertfald hvis man udforsker samtlige stormagasiner og shoppingsteder. Så hvorfor ikke starte julen her på Connery.dk med en omgang svin? Altså svin på den gode måde! Her er opskriften til den perfekte flæskesteg!

Flæskesteg opskrift
Nu går vi snart ind i julemåneden. Noget af de vi danskere sætter stor pris på, er maden selv juleaftensdag. Hvad skal det være? And eller flæskesteg?

For mit vedkommende hælder jeg utroligt meget til flæskesteg, selvom man ikke skal kimse af en velstegt and. 

Connery.dk præsenterer derfor:

Hjemmelavet flæskesteg m. tilbehør.
ANNONCE
Ingredienser:
Svinekam

Salt

Peber

Laurbærblade

Brune kartofler

Asparges kartofler (Jeg har en regel med, at man tager 4 kartofler pr. næse)

75 g. Smør

50 g. sukker

Sauce

150 g. smør

100 g. mel

½ l. mælk

½ l. bouillon
Fremgangsmåde:

Stegen:

Varm ovnen på 180 grader. Hæld vand i en bradepande, op til 3 cm. Og put den ind i ovnen. Når vandet er begyndt at koge, hældes 1½ spsk. salt i vandet.

Læg derefter Flæskestegen omvendt i vandet. Dvs. svinehuden lægges ned i det kogende vand, og bliver kogt i ca. 15 min. Derefter tages stegen op og en rist lægges på bradepanden. Stegen lægges på risten og der krydres nu med salt, sort peber og laurbærblade.

Stegen sættes ind i ovnen igen og passer sig selv i ca. 80 min. Husk at hælde lidt af det smeltede fedt over sværene, så de bliver ekstra sprøde.

Husk at gemme det vand, som findes i bunden af bradepanden til bouillon.

Regel: Sørg for, at kødet ikke er rødt eller rosa!

Brunede kartofler:

Skræl kartofler og kog dem. (Hvis I ikke ved hvordan man koger kartofler, så ved mor det - det er også lang tid siden du har ringet!) Når de er kogt tages vandet fra. Smør og sukker lægges på en pande og bliver smeltet til dejlig karamel. Kartofler lægges i, og bliver vendt nogle gange.

Sauce:

med den rigtige sauce (eller sovs), kan man redde stort set alt! Smør smeltes, og mel hældes op. Det piskes sammen til en gul klat og mælk hældes forsigtigt i, mens der røres.

Det kan ske, at det bliver fyldt med klumper, men med en god overarm og power i piskeriset, så skal det nok gå.

Når saucen har en cremet hvid konsistens, hældes bouillon (vandet fra stegen) i. Du smager til med salt og peber.

Til sidst skal der bruges sovsekulør, så den bliver brun, og alt efter temperament kan du nu vælge, hvor mørk den skal være.

Når det hele er færdig kan det serveres og forhåbentligt bliver dine gæster imponeret.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce