Far Cry: Primal [Anmeldelse]

Back to basics

Survival of the fittest i sit rette element, fuck yeah!

Spillet fokuserer på krigeren Takkar, som under et heftigt sabeltiger-angreb forsvinder fra sin jagtgruppe. Takkar skal nu forsøge at genetablere sin krigerstamme af Wenja-folk, men vildmarken rummer fjender og forhindringer i alle i størrelser. Desuden er der tre rivaliserende stammefolk, som alle skal besejres for at Wenja-folket kan blive lederne af området.

Jeg frygtede lidt i første omgang, at spillet ville blive trivielt og kedeligt, når nu en af de fedeste features fra de foregående film - skydevåben og køretøjer - var streget fra programmet. Det er heldigvis ikke gældende, da man i stedet for våben kan opgradere sine primitive køller og buer, hvilket hurtigt får en til at glemme patroner og knive. Man har altid kunne slippe vilde dyr fri i fjendens lejr ved at skyde på bure eller kaste madding ind i lejren, men Primal topper denne effekt med evnen til at kontrollere diverse dyr.

Man kan tæmme vilde dyr og beordre dem til at gå til angreb på kommando. Dette er en virkelig fed feature, da den både hylder mytologien om stammefolkets evne til være på samme bølgelængde med naturen, men også giver en ond sidekick, når man lige sender en fuldvoksen grizzly-bjørn ind til en flok uvidende indianere.

Når opskriften virker, hvorfor så ændre ingredienserne?

Man må hurtigt erkende, at Primal ikke genopfinder den dybe tallerken i forhold til at komme på banen med et nyt og originalt koncept. Den spiller på de samme præmisser, gameplay og historisk udvikling som sine to forgængere, og den intense oplevelse med spillet er ikke lige så stor, som da Far Cry 3 blev sat i maskinen. Den minder lidt om en god kombination af Uncharted, Batman: Arkham Asylum og Red Dead Redemption.

Men hvorfor skulle man også ændre på noget, som fungerer eminent i første omgang? Nogle vil måske brokke sig over, at der ikke er mere nyt på programmet, hvorimod jeg hører til den lejr, som hylder spillets evne til at genbruge samme spilsystem men i andre omgivelser. Gameplay-skelettet er stort set det samme som før, men den historiske kontekst og universet er anderledes.

Spillet bruger det samme firstperson-gameplay med opgraderinger af våben gennem opnåede evnepoint, men elementerne som skal besejres, samles eller udforskes har et lidt større omfang end tidligere. Der er mindre kød på hovedmissionerne, men flere elementer at hente i de små missioner og de famøse huleudforskninger.

Tynd historie, stærk gaming-oplevelse

Dog skal det lige siges, at main story er en smule tynd i dette spil. Der er ikke meget dynamik mellem karaktererne og heller ikke sat meget tid af til at lære dem bedre at kende - man har næsten lige hørt om fjenden, og en time senere er vedkommende besejret. Der skulle have været bygget lidt flere nuancer på fortællingen, så man på den måde blev mere grebet af universet. Dog skal spillet have kæmpe ros for sin forskel på dag og nat, hvor man er nødsaget til at have faklen tændt i mørket for ikke at blive overfaldet af hele junglen - desuden er jagtmulighederne også varieret efter nat og dag, hvilket giver en lækker tidslig dynamik i spillet. 

Gameplayet er vildt fedt og fyldt med fede muligheder for at udforske jungleområderne - hvad enten man vil sondere terrænnet fra en ugles perspektiv, eller lige får lyst til at lege hyphest med en sabeltiger. Udfordringen i ikke at have sniper-vision, lyddæmpere, granater og generelt alle slags våben bliver faktisk modtaget med kyshånd, da man på den måde får en lidt større challenge, når man skal bruge bue og pil. Her vægter afstand og præcision højest, mens den mere nære one-on-one-kontakt er lidt fesen. Man svinger bare med køllen og aner egentlig ikke, hvad der er op og ned. Det hele sker så hurtigt og så drastisk, at man nok har en 50/50 chance for at ramme først.

Konklusion

Som kæmpefan af Far Cry-franchisen er Primal ikke en skuffelse. Den leverer det klassiske gameplay i et nyt univers og formår at stjæle 30-35 timer af din dyrebare arbejdstid. Spillet kunne godt have brugt nogle store forandringer den historiemæssige front og udbedret main story, men udover det er Primal en sand fornøjelse.