Connery

Fakers del 2

Anden og sidste del af artiklen "fakers", om hvordan det gik skribenten i sin mission for at afsløre shemales.

Jeg var klar til at indlede fase 2 af missionen, som blev klarlagt i første del af artikelserien omkring fakers. Fik du ikke læst den, så læs den her

Først og fremmest måtte jeg opfinde en fiktiv identitet samt fremskaffe billeder, der kunne bruges til formålet. Det svære lå ikke i at finde
Ladies and gentlemen - Let's get ready to rumble!!!

Mine ofre havde jeg udset på forhånd. Gennem min tid som bruger af netdating sider, havde særligt 3 profiler irriteret mig. For det første havde de haft deres profil i lang tid, og for det andet var det - ved deres valg af billede - så åbenlyst, at deres profil var fake.

Straks efter oprettelsen af profilen blev jeg overdynget med breve, selv inden jeg havde fået godkendt mit profil billede. Desværre var det ikke piger som skrev men fyre. Og der var mange, rigtig mange.

Jeg blev hurtig nødt til at ændre profilens seksuelle orientering fra biseksuel til homoseksuel, selvom det stred imod, hvad jeg havde lært af min ærttrillende mentor. Hun havde fortalt mig, at det ville virke mest oprigtigt, hvis jeg førte lav profil.

Dog mindskede indgrebet i profilen den irriterende mængde breve fra forstyrrende elementer, og jeg kunne arbejde videre imod mit mål - at få en shemale i edderkoppens spind.

Jeg håbede på at blive kontaktet af et at mine 3 hovedmål, men ville stille mig tilfreds med mindre fisk.
ANNONCE
Fakers del 2
Forskellen på en dårlig fake profil og en ægte:

Den falske

HEEEEEEY TØSER!!!

Jeg er en frisk pige på 20 år, der godt kunne tænke mig at udforske min seksualitet lidt mere med en anden pige.

Jeg er en sød og åben pige, der elsker at snakke, feste og hygge

Er IKKE interesseret i kontakt fra drenge, men vil meget gerne høre fra piger med samme interesser (på det seksuelle plan ;))

Skriv endelig til mig, er også frisk på noget billedbytteri med nogle søde tøser!!

Knuser mig


Den ægte

Jeg er lesbisk og søger derfor kun kvindelige bekendtskaber på det seksuelle plan, men som sagt kan man ikke få nok venner, så derfor opfordrer jeg alle til at skrive til mig... Måske viser det sig, at jeg finder en god ven/veninde eller nogle søde piger til nærmere bekendtskaber.. (profil afkortet)

Men vigtigst af alt så er det bare at kigge på billedet. Har du mistanke om at hun er fake, så er hun det nok også.
ANNONCE
Fakers del 2
Samme aften var der bid. En 18-årig brunette fra Sjælland kontaktede mig med følgende brev:

hej...du ser virkelig sød ud*ss*

har du tid og lyst til en snak??

Line

Umiddelbart en ganske naturlig indledning på en samtale, men jeres skribent lugtede blod og kørte den videre. Jeg spillede skeptisk både overfor om hun var reel, samt hvorvidt jeg havde lyst til intimt kvindebekendtskab. I min profil gav jeg udtryk for at min erfaring inde for pige til pige området var meget begrænset, og at jeg primært søgte piger at udveksle tanker med.

"Line" som vi kan kalde modparten kørte hårdt og ufortrødent videre, samtidig med at hun pointerede, at hun altså var biseksuel.

Derfra begyndte Line så at fortælle om disse vidunderlige orgasmer hun engang havde fået fra en fyr, som uden tvivl var den lækreste, rigeste og mest veludrustede fyr, hun nogensinde havde været sammen med.

Dette var præcis hvad jeg havde regnet med, at hun ville sige. De fleste shemales første mål er at lokke billeder ud af små uskyldige teenagepiger ved at bytte med fake billeder af deres fake profil. Det næste skridt for dem, men også det sværeste, er, at få disse små bi-homo-seksuelle piger til at være sammen med deres mandlige ven (som selvfølgelig er den selvsamme person). Det samme skulle vise sig at være tilfældet med Line og denne Supermanlover, som Line refererede til.

Line blev ved med at påstå, at jeg simpelthen bare MÅTTE prøve at være sammen med Supermanlover, ellers ville min verden gå under, og jeg kørte den videre. Efter lidt brevudveksling imellem Supermanlovers og min fake profil, fortsatte vi på msn og min dertil oprettede msn adresse.

Han spurgte efter webcam for at verificere, at jeg rent faktisk var en pige, men jeg gav ham lidt billeder med bar hud og stak ham en løgn om, at det var i stykker for tiden. Han åd den råt.

Jeg spurgte ind til Line, og hvordan han kendte hende, og han startede med at fortælle, at de havde mødtes igennem dating portalen. Hans skrivestil var den helt samme som Lines.

Han brugte samme smileys, samme *ss*,*sf*,*gg* udtryk i flæng som hende, og i det hele taget stod det nu klokkeklart, at Line var Supermanlovers lokkedueprofil lavet til netop selv samme formål. At få en lille uskyldig, seksuelt forvirret pige med i kanen.

Jeg begyndte at udvise mere og mere interesse for Supermanlover, men begyndte samtidig at snakke mere og mere negativt omkring Line. Det endte med, at jeg fortalte ham, at jeg synes, hun var en overfladisk bitch, som havde fået mig til at sætte snuden op efter noget, jeg ikke havde fået.

Det var her, at jeg begyndte at bruge feje trick. Kvindens bedste og mest frygtede våben. Et våben så frygteligt at selv Bushs atomvåben falmer i sammenligning. Jeg brugte "agere såret og forrådt" våbenet. Efter lidt klynken og lidt piveri sagde jeg til ham, at jeg ville ønske, at han slet ikke havde kendt til Line, for så ville jeg kunne have ham for mig selv.

Det virkede.

Han hoppede i med begge ben og fortalte mig i en meget lang og latterlig forklaring, at Line egentlig bare havde været en profil, han havde lavet for sjov, og at han var meget ked af, at han havde narret mig på den måde, og håbede på at jeg kunne tilgive ham.

Tiden var moden til afsløringen. Jeg lod tæppet falde og fortalte ham sandheden, ideen, plottet, min hensigt, det hele simpelthen. Først nægtede han at tro på, hvad jeg fortalte ham, og derefter gav han mig den største sviner, jeg længe har fået. Svineren blev derefter til trusler, og til sidst, tjaa, så slettede han sine profiler. Jeg nåede dog at fortælle ham, at jeg havde tænk mig at skrive en artikel om det, og at han skulle være velkommen til at læse om den på Connery.dk.

Det skal lige siges, at ovenstående samtaler forløb over flere dage.
ANNONCE
Fakers del 2
Bagsiden af medaljen

Sideløbende med ovenstående episode var jeg kommet i snak med en anden profil. Denne profil var modsat normale fake profiler en del bedre lavet ved første øjekast. En 22-årig skønhed, der virkede både intelligent og ægte. Samtalerne med hende forgik på et helt andet plan end dem med Line og Supermanlover. Det fik mig til at tvivle på, om jeg rent faktisk havde fat i en af Gerda og Jonnas veninder her.

Det viste sig, at min mistanke var rigtig.

Brevudvekslingen førte til msn chat og udveksling af billeder. Jeg gjorde åbenbart mit arbejde fortræffeligt, for hun fattede ikke mistanke og begyndte efter et par dage at snakke om at mødes.

Jeg begyndte at bakke lidt ud og sagde, at jeg ikke mødtes med folk fra Internettet sådan uden videre, og dette medførte at hun satte sit webcam til. Og ganske rigtigt, jeg havde fået fat i én, som kunne have været hovedpersonen i Dario Von Slutty sang: "Hun er nemlig lebbe". Til min store rædsel. Hvad skulle jeg nu gøre? Jeg var pludselig i selv samme boldgade, som de personer jeg foragtede og havde haft til formål at ydmyge.

Som den mand jeg nu engang er, bakkede jeg hurtigt ud af mit forhold med denne shedevil ved at fortælle hende sandheden. Sandheden, der var, at jeg havde fundet sammen med min ekskæreste igen, og at jeg i min forvirring havde troet, at jeg var til piger, hvilket jeg slet ikke var...

Hvad er så moralen i denne artikel, hvad kan vi lære af det hele? Vær dig selv, og lad være med at udgive dig for noget, du ikke er. Jeg har i hvert fald lært ikke at udgive mig for én jeg ikke er. Man kan ende med at såre de forkerte mennesker.

Følg med i næste artikel hvor jeg går undercover som bondekone på farmerdating.dk, for at se om landmænd virkelig er så desperate, som rygtet siger...
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce