Er jeg gammel?
Mine yndlingsnumre fra barndommen er blevet remixet, og pigerne i byen ser alt for unge ud? Hvad er der egentlig sket?
Når det en sjælden gang sker, at jeg ender i byen torsdag, fredag og lørdag aften, sker det rent faktisk, at jeg også lytter med til musikken, og her på det sidste er det faktisk sket, at jeg har hørt nogle af mine barndomsminder i dårlige mix.
Er det mon på grund af, at musikindustrien er i en rivende udvikling, hvor selv børn med en pc og et par højtalere; kan lave mix af gamle numre? Eller er det fordi kunstnerne, simpelthen bare lavede så meget fedt musik dengang?
Jeg tog et lille kig på min cd samling og faldt over Tarkan og blev forundret over, det helt afsindige dårlige remix, der for nyligt er blevet lavet? - "Er jeg virkelig så gammel" skreg jeg imod mit halvnøgne loft, hvor lampen ikke længere lyser, og jeg måtte jo erkende, at det nok var sandheden!
Gammel som 21 årig?
21 år og totalt afdanket - her forleden blev jeg faktisk forulempet af en 18 årig tøs, da jeg var inde på det lokale diskotek. Her stod den her gudeskønne lille tøs, god røv, lyst hår og virkelig nice ansigt, og selvfølgelig var mine sommerhormoner og humøret i topform, humøret blev dog hurtig erstattet, da hun åbnede munden og sagde "du er sgu da gammel, gå med dig" - Der stod jeg, lamslået, chokeret helt uden perspektiv i mit liv og begyndte næsten at græde.
Der gik flere dage, før jeg var kommet mig over chokket, kunne det virkelig være sandt, at jeg var blevet gammel, helt uden at have opdaget det - Nej vel 21 er sgu ingen alder! Jeg konsulterede mine venner hele ugen, og fredag fik jeg bekræftet, at hende tøsen måtte være fucked up, på mere end én måde. Jeg løb hurtigt ud og købte nyt tøj, solbriller og så videre - noget skulle jeg jo have til vi skulle i byen om aftenen...
Aftenen gik, det nye look gjorde underværker, pigerne kom væltende, som var man en nysprungen kilde i Sahara - Det gik ikke værre eller bedre end, at jeg rent faktisk snakkede med en masse nye mennesker - som bestemt ikke syntes jeg var gammel...
Musikken der blev ældre -
At min musiksmag er blevet forældet, skal ikke være nogen hemmelighed, og på det sidste har jeg hørt dårlige mix af
• Tarkan Kiss Kiss, som er lavet på engelsk af Holly Valance
• D.A.D's gamle nummer Sleeping my day away, som er ødelagt af Me & My
• Bryan Adams' nummer Heaven, som nu bankes ud af Yanou
• Patrikk Issaksons "du får göre som du vill", som Christian fik sin indgang på det danske marked med -
• Rollergirl med Eternal Flame, og igen for nyligt Atomic Kitten med samme nummer - Hvad fanden, er der galt med The Bangels originale version?
Jeg kan selvfølgelig godt se letheden i, at bruge et sikkert hit, i stedet for selv at være opfindsom og det er jo også lettjente penge, men er vi virkelig så lette at imponere? Kigger vi ikke kritisk på, det vi lytter til længere? Personligt vil jeg langt hellere høre Bryan Adams Heaven, end jeg vil lytte til et overgearet tromme beat, som Yanou fyrer af weekend efter weekend i de forskellige danske dj pulte, men smag og behag som man siger.
Bismagen og ubehaget kommer dog snigende ind på mig. Folk kender nemlig ikke de originale kunstnere længere. Jeg har faktisk spurgt en del folk, som hellere end gerne ville vædde en kasse Breezer på, at Christian var den første som lavede nummeret "du kan gøre hvad du vil" og nummeret med Blå Øjne "Hos dig" heller ikke var selv samme kunstner, som Christian kopierede; nemlig Patrikk Issakson - hvor er vi så henne, og er jeg den eneste, der har det på denne måde?!!
Efter lang tids grublen er jeg kommet frem til, at der kan være mange forklaringer. Tager vi i øvrigt et kig tilbage til "dengang jeg var dreng", var det jo egentlig også remix af numre fra mine forældres barndom, som hærgede mine ører - så måske verden bare går sin gang?! Dog ved jeg med mig selv - gammel er jeg fandme ikke endnu og hende den lille lyshårede tøs, ja hun havde sikkert bare falsk id-kort.
Er din musik også en uddød race...??
Er det mon på grund af, at musikindustrien er i en rivende udvikling, hvor selv børn med en pc og et par højtalere; kan lave mix af gamle numre? Eller er det fordi kunstnerne, simpelthen bare lavede så meget fedt musik dengang?
Jeg tog et lille kig på min cd samling og faldt over Tarkan og blev forundret over, det helt afsindige dårlige remix, der for nyligt er blevet lavet? - "Er jeg virkelig så gammel" skreg jeg imod mit halvnøgne loft, hvor lampen ikke længere lyser, og jeg måtte jo erkende, at det nok var sandheden!
Gammel som 21 årig?
21 år og totalt afdanket - her forleden blev jeg faktisk forulempet af en 18 årig tøs, da jeg var inde på det lokale diskotek. Her stod den her gudeskønne lille tøs, god røv, lyst hår og virkelig nice ansigt, og selvfølgelig var mine sommerhormoner og humøret i topform, humøret blev dog hurtig erstattet, da hun åbnede munden og sagde "du er sgu da gammel, gå med dig" - Der stod jeg, lamslået, chokeret helt uden perspektiv i mit liv og begyndte næsten at græde.
Der gik flere dage, før jeg var kommet mig over chokket, kunne det virkelig være sandt, at jeg var blevet gammel, helt uden at have opdaget det - Nej vel 21 er sgu ingen alder! Jeg konsulterede mine venner hele ugen, og fredag fik jeg bekræftet, at hende tøsen måtte være fucked up, på mere end én måde. Jeg løb hurtigt ud og købte nyt tøj, solbriller og så videre - noget skulle jeg jo have til vi skulle i byen om aftenen...
Aftenen gik, det nye look gjorde underværker, pigerne kom væltende, som var man en nysprungen kilde i Sahara - Det gik ikke værre eller bedre end, at jeg rent faktisk snakkede med en masse nye mennesker - som bestemt ikke syntes jeg var gammel...
Musikken der blev ældre -
At min musiksmag er blevet forældet, skal ikke være nogen hemmelighed, og på det sidste har jeg hørt dårlige mix af
• Tarkan Kiss Kiss, som er lavet på engelsk af Holly Valance
• D.A.D's gamle nummer Sleeping my day away, som er ødelagt af Me & My
• Bryan Adams' nummer Heaven, som nu bankes ud af Yanou
• Patrikk Issaksons "du får göre som du vill", som Christian fik sin indgang på det danske marked med -
• Rollergirl med Eternal Flame, og igen for nyligt Atomic Kitten med samme nummer - Hvad fanden, er der galt med The Bangels originale version?
Jeg kan selvfølgelig godt se letheden i, at bruge et sikkert hit, i stedet for selv at være opfindsom og det er jo også lettjente penge, men er vi virkelig så lette at imponere? Kigger vi ikke kritisk på, det vi lytter til længere? Personligt vil jeg langt hellere høre Bryan Adams Heaven, end jeg vil lytte til et overgearet tromme beat, som Yanou fyrer af weekend efter weekend i de forskellige danske dj pulte, men smag og behag som man siger.
Bismagen og ubehaget kommer dog snigende ind på mig. Folk kender nemlig ikke de originale kunstnere længere. Jeg har faktisk spurgt en del folk, som hellere end gerne ville vædde en kasse Breezer på, at Christian var den første som lavede nummeret "du kan gøre hvad du vil" og nummeret med Blå Øjne "Hos dig" heller ikke var selv samme kunstner, som Christian kopierede; nemlig Patrikk Issakson - hvor er vi så henne, og er jeg den eneste, der har det på denne måde?!!
Efter lang tids grublen er jeg kommet frem til, at der kan være mange forklaringer. Tager vi i øvrigt et kig tilbage til "dengang jeg var dreng", var det jo egentlig også remix af numre fra mine forældres barndom, som hærgede mine ører - så måske verden bare går sin gang?! Dog ved jeg med mig selv - gammel er jeg fandme ikke endnu og hende den lille lyshårede tøs, ja hun havde sikkert bare falsk id-kort.
Er din musik også en uddød race...??
