Connery

Endelig lukker Barsebäck

Efter mange års kamp, slukkes der d. 31. maj for strømmen til Barsebäck.

Endelig lukker Barsebäck
Tirsdag d. 31. maj kl. 24.00 sker det som mange mennesker har ønsket sig i flere år; Barsebäck slukker for strømmen i den sidste reaktor og starter nedlægningen af anlægget.

Den første reaktor blev nedlagt i 1999 og nu følger reaktor nummer 2 efter flere års kamp. Der er nok mange, der har set anlægget som en trussel og som er glade for nedlægningen, der går dog mange år før alt radioaktivmateriale er væk fra atomkraftværket. Der er en del, der skal planlægges og den endelige nedlægning af kraftværket begynder først i 2020 og slutter i 2027. Så der venter mange års arbejde.

For at fejre at strømmen slukkes har Barsebäck stykket et arrangement sammen d. 31. maj hvor man kan komme og få en rundvisning i kraftværket, få en let buffet og endelig slutter arrangementet med at strømmen til den 2. reaktor slukkes.

Når kraftværket lukkes går Sverige en ny tid i møde, de regner nemlig med at satse på vedvarende energi fremover.

Om Barsebäck:

Barsebäck ligger kun 23 kilometer fra København, derfor har mange danskere levet i frygt for en katastrofe, som den der fx fandt sted i Tjernobyl. Her kunne man selv i Danmark og Sverige måle en stigning i radioaktiviteten. 32 mennesker døde ved ulykken og over 40.000 mennesker fik kræft som følge deraf.

Barsebäck blev bygget af Asea-atom og blev taget i drift i 1975. Værket var det første i verden, der havde et filter, som kunne indsamle radioaktivitet, hvilket også kunne afhjælpe en katastrofe. Lukningen blev allerede vedtaget i 1998, men har været længe undervejs, først i 2004 blev det endelig besluttet at lukke reaktor nummer 2 i 2005.

Nu bliver det spændende at se om nedlægningen kan ske uden problemer og om det kommer til at tage længere tid end til 2027.

Læs mere om nedlægningen på: Barsebackkraft.se
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce