En parodi på begrebet retfærdighed
Gudinden JUSTITIA har som bekendt bind for øjnene!
En person har fået bevilget fri proces mod Skandinavisk Tobakskompagni med den påstand, at tobakskompagniet kommer noget i tobakken, som gør folk afhængig af den. Ikke desto mindre kan vedkommende ikke være uviden om, at det har været anerkendt som god latin af autoriteter i henved halvtreds år, at tobaksrygning er vanedannende og helbredstruende. Men disse kalamiteter anses måske ikke for bevist af vort retsvæsen?
Der kunne ikke bevilges undertegnede fri proces mod Bogans Forlag ved forlæggeren Evan Bogan, som sidste år udgav min bog Tro og overtro - en verden af skrøner og bedrag uden at give mig en kontrakt og det normale forskud på bogsalget eller i det hele taget betale mig én eneste krone for halvandet års arbejde. Formodentlig har Bogans ræsonnement været, at da jeg boede i Spanien, ville jeg næppe anlægge sag mod ham, fordi det ville være tvivlsomt, om beløbet, en sådan sag eventuelt kunne indbringe mig, overhovedet tilnærmelsesvis ville dække dens omkostninger.
Jeg stolede imidlertid på, at om ikke andet måtte Bogan blive dømt til at udrede et beløb, der i hvert fald dækkede sagsomkostningerne. Sagen kom for ved Hillerød Civilret den 9. juli i år. Dommeren gjorde den bemærkning, at hun intet kendte til omstændighederne ved bogudgivelser, og så melder spørgsmålet sig uvilkårligt, hvordan kan man sidde til doms i en sag, der berører et fagområde, man ikke er bekendt med?
Der kunne ikke bevilges undertegnede fri proces mod Bogans Forlag ved forlæggeren Evan Bogan, som sidste år udgav min bog Tro og overtro - en verden af skrøner og bedrag uden at give mig en kontrakt og det normale forskud på bogsalget eller i det hele taget betale mig én eneste krone for halvandet års arbejde. Formodentlig har Bogans ræsonnement været, at da jeg boede i Spanien, ville jeg næppe anlægge sag mod ham, fordi det ville være tvivlsomt, om beløbet, en sådan sag eventuelt kunne indbringe mig, overhovedet tilnærmelsesvis ville dække dens omkostninger.
Jeg stolede imidlertid på, at om ikke andet måtte Bogan blive dømt til at udrede et beløb, der i hvert fald dækkede sagsomkostningerne. Sagen kom for ved Hillerød Civilret den 9. juli i år. Dommeren gjorde den bemærkning, at hun intet kendte til omstændighederne ved bogudgivelser, og så melder spørgsmålet sig uvilkårligt, hvordan kan man sidde til doms i en sag, der berører et fagområde, man ikke er bekendt med?
Evan Bogan havde som forklaring på, hvorfor han ikke havde givet mig en kontrakt på bogen og det normale forskud, hvad jeg kunne bevise i retten at have udbredt mig mindst 7 gange, konstrueret den vanvittige påstand, at det var MIG, der skyldte ham penge, idet jeg ifølge aftale skulle betale ham 14.000 kr. for at udgive bogen! En forlægger, som jeg ville have ført som vidne, meddelte i en e-mail, at han aldrig havde hørt en mere grotesk forklaring på ikke at ville give en forfatter en kontrakt, for hvis en sådan aftale, som hører til sjældenheder, virkelig var indgået, ville en hvilken som helst forlægger sørge for hurtigst muligt at få aftalen noteret i en kontrakt og underskrevet af forfatteren.
Det havde været min hensigt at føre 5 vidner, 4 forlæggere, til støtte for min argumentation, samt forlæggerforeningens formand, da denne forening anbefaler sin medlemmer altid at oprette kontrakt med en forfatter, men Bogan og hans advokat nedlagde veto mod vidneføringen, og det efterkom dommeren.
Dommeren resolverede tillige, at jeg IKKE havde krav på en kontrakt, altså en afgørelse modsat af hvad der er gængs praksis, idet en kontrakt altid AUTOMATISK fremsendes til forfatteren, når hans bog er antaget til udgivelse, det KUNNE mine vidner have bekræftet. Dertil gjorde dommeren gældende, at jeg jo bare kunne have standset udgivelsen ved at tilbagekalde manuskriptet og sende det til et andet forlag. Dermed ignorerede dommeren, at jeg omhyggeligt havde gjort rede for i stribevis af e-mails, fax og rekommanderede breve, som Bogan havde ignoreret og i adskillige tilfælde benægtet at have modtaget (i et tilfælde var det 13 e-mails, han nægtede at have modtaget, skønt de ikke var kommet retur). Et sådant forlangende fra min side, at jeg ikke længere ønskede bogen udgivet på hans forlag, ville han uden tvivl også ignorere eller benægte at have modtaget.
Det havde været min hensigt at føre 5 vidner, 4 forlæggere, til støtte for min argumentation, samt forlæggerforeningens formand, da denne forening anbefaler sin medlemmer altid at oprette kontrakt med en forfatter, men Bogan og hans advokat nedlagde veto mod vidneføringen, og det efterkom dommeren.
Dommeren resolverede tillige, at jeg IKKE havde krav på en kontrakt, altså en afgørelse modsat af hvad der er gængs praksis, idet en kontrakt altid AUTOMATISK fremsendes til forfatteren, når hans bog er antaget til udgivelse, det KUNNE mine vidner have bekræftet. Dertil gjorde dommeren gældende, at jeg jo bare kunne have standset udgivelsen ved at tilbagekalde manuskriptet og sende det til et andet forlag. Dermed ignorerede dommeren, at jeg omhyggeligt havde gjort rede for i stribevis af e-mails, fax og rekommanderede breve, som Bogan havde ignoreret og i adskillige tilfælde benægtet at have modtaget (i et tilfælde var det 13 e-mails, han nægtede at have modtaget, skønt de ikke var kommet retur). Et sådant forlangende fra min side, at jeg ikke længere ønskede bogen udgivet på hans forlag, ville han uden tvivl også ignorere eller benægte at have modtaget.
Det eneste Bogan fik pålagt var at udbetale mig mit tilgodehavende for solgte bøger, som jeg skulle have haft for længe siden, og beløbet blev anslået på basis af et tal, Bogan læste op fra et stykke papir, som hverken dommeren eller jeg fik lejlighed til at se. I virkeligheden var dette tal uden betydning, når det var fremskaffet af Bogan selv, når man betænker, at han blev grebet i flere tilfælde af hukommelsessvigt under retssagen. For så vidt kunne hele oplaget godt være solgt, uanset dette ligegyldige tal på et stykke medbragt papir, men Bogans troværdighed anfægtede dommeren endnu engang ikke, selv om der var al mulig grund til det. Beløbet, jeg skulle have udbetalt, var godt tre tusinde kroner, og hele retssagen med rejseomkostninger kostede mig 24.500,00 kroner! I sandhed en parodi på retfærdighed. Men gudinden Justitia har jo også bind for øjnene.
Hvis nogen ønsker at erhverve bogen, som sagen drejer sig om, bedes De købe den af mig personligt og ikke i en boglade eller af forlaget, da det er tvivlsomt, om dette salg vil indbringe mig noget som helst, idet Evan Bogan efter retssagen har modtaget 3 anbefalede breve med krav om en korrekt lageropgørelse, som han har ignoreret. Skriv til e-mail: [email protected] om de nærmere betingelser for køb af bogen.
Da det ikke er til at vide, hvor mange forfattere forlæggeren Evan Bogan har behandlet lige så sjofelt som undertegnede, vil jeg samtidig opfordre de, der læser disse linier, til aldrig at købe en bog udgivet af dette forlag.
Hvis nogen ønsker at erhverve bogen, som sagen drejer sig om, bedes De købe den af mig personligt og ikke i en boglade eller af forlaget, da det er tvivlsomt, om dette salg vil indbringe mig noget som helst, idet Evan Bogan efter retssagen har modtaget 3 anbefalede breve med krav om en korrekt lageropgørelse, som han har ignoreret. Skriv til e-mail: [email protected] om de nærmere betingelser for køb af bogen.
Da det ikke er til at vide, hvor mange forfattere forlæggeren Evan Bogan har behandlet lige så sjofelt som undertegnede, vil jeg samtidig opfordre de, der læser disse linier, til aldrig at købe en bog udgivet af dette forlag.
