Efterklang - Under Giant Trees
Minialbum fra danske Efterklang.
Efterklang er tilbage. Denne gang med et minialbum bestående af 5 numre og tilbage er den storladne drømmestil, vi også kender fra Islandske Sigur Ros.
Efterklang brød igennem med albummet Tripper fra 2004, som både nationalt og internationalt blev en succes. Siden har bandet blandt andet startet pladeselskab og Under Giant Trees skal ses som en appetitvækker på bandets kommende album der forventes at udkomme i efteråret 07. Under Giant Trees der udkommer i begrænset oplag af 1500 lp'er og 4500 cd'er, kommer i et kunstnerisk cover, der passer perfekt til albummets drømmende stil.
Som vi kender det, lades der med violiner og piano op til de smukke næsten episke strygerstykker, der blandet med den smukke storladne vokal sender lytteren på en drømmetur langt væk. Du drømmer dig væk til smukke solnedgange og idyllisk sommerlykke. Det er smukt, og fængende men så alligevel mangler vi et eller andet. Nyskabelsen mangler, og vi bliver aldrig overraskede over lydbilledet eller skiftene i det. Alligevel vil jeg fremhæve Towards The Bare Hill, som næsten virker som en krigssang fra vikingetiden, med et kor, af tapre mandestemmer. Et nummer der skiller sig ud fra mængden, og som også kan have et appeal til folk der ellers ikke normalt brænder for genren.
Gruppens kommende album bliver stadig spændende at følge, for trods minialbummets åbenlyse drømmende kvaliteter, står vi tilbage med en følelse af for meget systematik i opbygningen af numrene. Vi vil have mere fornyelse i en efterhånden lidt brugt genre.
Efterklang brød igennem med albummet Tripper fra 2004, som både nationalt og internationalt blev en succes. Siden har bandet blandt andet startet pladeselskab og Under Giant Trees skal ses som en appetitvækker på bandets kommende album der forventes at udkomme i efteråret 07. Under Giant Trees der udkommer i begrænset oplag af 1500 lp'er og 4500 cd'er, kommer i et kunstnerisk cover, der passer perfekt til albummets drømmende stil.
Som vi kender det, lades der med violiner og piano op til de smukke næsten episke strygerstykker, der blandet med den smukke storladne vokal sender lytteren på en drømmetur langt væk. Du drømmer dig væk til smukke solnedgange og idyllisk sommerlykke. Det er smukt, og fængende men så alligevel mangler vi et eller andet. Nyskabelsen mangler, og vi bliver aldrig overraskede over lydbilledet eller skiftene i det. Alligevel vil jeg fremhæve Towards The Bare Hill, som næsten virker som en krigssang fra vikingetiden, med et kor, af tapre mandestemmer. Et nummer der skiller sig ud fra mængden, og som også kan have et appeal til folk der ellers ikke normalt brænder for genren.
Gruppens kommende album bliver stadig spændende at følge, for trods minialbummets åbenlyse drømmende kvaliteter, står vi tilbage med en følelse af for meget systematik i opbygningen af numrene. Vi vil have mere fornyelse i en efterhånden lidt brugt genre.
