Connery

Dream a little dream of..

Ens drømme kan være temmelig fucked up!
Opdateret

Vi har vel alle prøvet, at have en af de drømme, hvor vi enten vågner med et spjæt og tænker "Hvad skete der lige der?" eller "Hvorfor helvede vågnede jeg lige nu?". Sidstnævnte har ofte noget at gøre med en overlækker trunte, mens den førstnævnte ofte er mere kompleks.
ANNONCE
Dream a little dream of..
Jeg står ude i en skov en forårsdag. Træerne er på vej til at springe ud og foråret har meldt sit komme. Drømmen har intet med foråret at gøre, men stiller mig over for to valg. Jeg kan vælge mellem, at gå til højre eller venstre. Min underbevidsthed fortæller mig, at stien til venstre ikke fører noget godt med sig, for det har jeg jo åbenbart prøvet før. Et virvar af erindringer om, hvad stien til venstre medfører, farer igennem mit sind og gør valget lettere.

I det jeg skal til at vælge stien til højre, kigger jeg op i det nærmeste træ, hvor der hænger en regnbueørred i menneskestørrelse der nærmest er spiddet fra hoved til gat. Jeg står og beundrer den enorme fisk, men i sekundet efter, bevæger jeg mig ned af stien til højre, hvor min færd hurtigt bliver afbrudt af små mennesker på små heste.

Med små mener jeg små, for disse "mennesker" og deres "heste" er til sammen ikke meget højere end 40-50 cm. Med et smil på læben konstaterer jeg, at de jo er mindre end Hobitter. Pludselig befinder jeg mig som en slags observatør af, hvad der sker, og jeg ser mig selv som en langhåret, og lædertøjklædt person a la Eric Draven fra "The Crow".

Til forskel fra Eric Draven besidder jeg reelt evnen at flyve, så med et, befinder jeg mig i luften - og er skiftet fra observatør, til deltager igen. Jeg flyver op på taget af et kæmpe sort hus, hvor tage, vinduer og inventar er et kæmpe uorganiseret virvar, der dog ikke vækker undren hos mig, for jeg ved jo hvor tingene er og hvorfor det ser ud som det gør - eller den følelse har jeg i hvert fald.

Jeg lander på et af husets allerøverste plateauer og åbner et køleskab, som sært nok er fyldt med fiskefilet'er og kylling nuggets. Pludselig smækker jeg køleskabet i og kæmper en kamp, for at holde det lukket, for kampen mod det onde er begyndt. Det er i hvert fald den følelse jeg får, da jeg resolut smækker køleskabet i. I min øjenkrog kan jeg ane silhuetten af en veninde, der giver mig en meget varm følelse og får mig til at miste fokus på min sag.

Pludselig rejser jeg mig op, og gør mig klar til en kamp mod en skikkelse eller dæmon, som jeg dog ikke når at få nærmere bestemt, eftersom jeg med et sæt vågner med summen i benene. Jeg er lysvågen føler jeg, men mine tanker kredser kun omkring hvad det var jeg drømte. Der går yderligere fem til 10 minutter, hvor mine ben skiftevis har en summen og føles meget varme...

WTF??


Det ovenstående er nok en af de mest mærkelige drømme jeg i mit liv har haft, men der er nok en mening med galskaben, for drømme jo et resultat af tanker, oplevelser og bearbejdning af oplevede episoder i ens liv.

Nogle drømme kan virke så skræmmende virkelige, at virkelighed og fiktion (for det er vel egentlig hvad en drøm er), nærmest smelter sammen. Men drømmer er meget mere end blot simpel fiktion siger de kloge. Drømme er din underbevidsthed, der arbejder med situationer og tanker fra din hverdag i form af syrede metaforer.

Jeg må ærligt indrømme, at nattens drøm virkelig har fået mig til at tænke over, hvad betydningen af denne kan være, så nu går jagten ind på
Du har lige læst min mest underlige drøm, så lad os andre læse og fortolke din mest syrede drøm.

For en gang skyld, vil jeg opfordre til, at seksuelle fantasier undlades - med mindre du er af hunkøn og mener, at vi drengerøve kan bruge din fantasi til noget.

Et par nyttige links:
Forstå dine drømme - Krystalkuglen.dk
Lær at bruge dine drømme - Psyken.org
Drømmetydning.dk
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce