Døden du kender den godt
At sige farvel til en man har elsket og holdt af, svarer lidt til at tage alle sine tænder ud af munden med en teske, for derpå at proppe dem ind i de forkerte huller, på nøjagtig den måde føles det
Den lurer konstant, den er i dine tanker, når du er hos dine bedsteforældre, i dine mareridt og den kommer når du mindst af alt venter den...
At døden skulle være så slem som en mand med en le, det tror vi selvfølgelig ikke på længere, men måske vi blot har misfortolket manden med leen. Måske manden med leen, er de følelser, der kommer, når vi skal sige farvel til nogen, vi elsker og holder af?
Du sidder i kirken, i den Guds hus, som du ikke tror på, men som du alligevel beder om hjælp, når alt ser mest sort ud - Denne Gud som ikke eksisterer i din verden, skal til at tage imod en af dine kære, en du holder af, en du har elsket og, hvordan tackler man egentlig den følelse?
"At sige farvel til en man har elsket og holdt af, svarer lidt til at tage alle sine tænder ud af munden med en teske, for derpå at proppe dem ind i de forkerte huller, på nøjagtig den måde føles det" sagde jeg engang da min undulat døde, og jeg er stadig sikker på jeg har ret. Døden er ikke for sjov, den er ikke humoristisk og den gør ondt helt ind i hjertet... Men døden hjælper os også til at se, hvem vi elsker! Den hjælper os til at indse, hvor værdifuldt livet er, og til at se, hvorfor det er værd at stå op hver morgen og se solen skinne.
Har du nogensinde mistet én, der stod dig kær, så er jeg sikker på, at du også ved nøjagtig, hvordan det føles, men har du nogensinde tænkt på, hvad man kan gøre for, at få det bedste ud af netop døden!?
Jeg sidder lige nu i et tog imellem Odense og København - Der er mørkt udenfor, manden overfor mig sover og pigen hører musik og læser en bog om netop København. Dagen har været grå og stormfuld og jeg har haft tid til at tænke over hele verdenssituationen - Jeg er ikke kommet ret langt!
Døden lurer om hjørnet og jeg ved, der lige nu er familier i dyb sorg, som håber på det bedste endog selvom alt håb er væk - til de mennesker skal min største respekt gå, for dét at miste det er - ja....
Det bedste ud af døden
Til netop de mennesker, og måske også lidt til mig selv, for den opmærksomme læser har allerede gættet at jeg lige har mistet nogen, som stod mig nær, kan jeg kun sige "The show must go on" og selvom døden altid har en årsag, har den somregel også en mening...
Jeg har i den forgangne uge tænkt meget over, hvordan man får det bedste ud af døden, og er kommet frem til, at det må være at elske den... Elske at man nu kan være sammen hele tiden, elske at man overvåges fra et andet sted - elske at kunne tale sammen hele tiden (selvom folk her i toget ikke tager det pænt, når man sidder og taler med sine usynlige venner) - "Der findes ikke noget, som ikke er godt for noget andet", sagde min engelsklærer engang men, hvad er det positive ved døden? Intet absolut intet, døden er kun positiv i det øjeblik den er naturlig, og man kan nå at sige farvel - og selv i den sammenhæng er døden rivende uretfærdig!
Så derfor til alle jer derude, som enten sidder og håber for en af jeres nærmeste, til jer der har mistet, og til alle I andre, som kommer til at miste... Elsk døden, man kan ikke andet end at elske den og komme videre - Ligegyldigt, hvor hårdt og uretfærdigt det er og lige meget hvor stort et chok det er så kom for alt i verden videre!
Jeg vil afslutte denne artikel, med en kort sigende hilsen, nemlig tilegnet til Knud Valdemar Nørgaard , Kurt Ib Andersen, Lasse Eriksen, Chris Rashid og Henrik Kock Brodersen må I hvile i fred - I som forsvandt helt forkert og dybt uretfærdigt!
At døden skulle være så slem som en mand med en le, det tror vi selvfølgelig ikke på længere, men måske vi blot har misfortolket manden med leen. Måske manden med leen, er de følelser, der kommer, når vi skal sige farvel til nogen, vi elsker og holder af?
Du sidder i kirken, i den Guds hus, som du ikke tror på, men som du alligevel beder om hjælp, når alt ser mest sort ud - Denne Gud som ikke eksisterer i din verden, skal til at tage imod en af dine kære, en du holder af, en du har elsket og, hvordan tackler man egentlig den følelse?
"At sige farvel til en man har elsket og holdt af, svarer lidt til at tage alle sine tænder ud af munden med en teske, for derpå at proppe dem ind i de forkerte huller, på nøjagtig den måde føles det" sagde jeg engang da min undulat døde, og jeg er stadig sikker på jeg har ret. Døden er ikke for sjov, den er ikke humoristisk og den gør ondt helt ind i hjertet... Men døden hjælper os også til at se, hvem vi elsker! Den hjælper os til at indse, hvor værdifuldt livet er, og til at se, hvorfor det er værd at stå op hver morgen og se solen skinne.
Har du nogensinde mistet én, der stod dig kær, så er jeg sikker på, at du også ved nøjagtig, hvordan det føles, men har du nogensinde tænkt på, hvad man kan gøre for, at få det bedste ud af netop døden!?
Jeg sidder lige nu i et tog imellem Odense og København - Der er mørkt udenfor, manden overfor mig sover og pigen hører musik og læser en bog om netop København. Dagen har været grå og stormfuld og jeg har haft tid til at tænke over hele verdenssituationen - Jeg er ikke kommet ret langt!
Døden lurer om hjørnet og jeg ved, der lige nu er familier i dyb sorg, som håber på det bedste endog selvom alt håb er væk - til de mennesker skal min største respekt gå, for dét at miste det er - ja....
Det bedste ud af døden
Til netop de mennesker, og måske også lidt til mig selv, for den opmærksomme læser har allerede gættet at jeg lige har mistet nogen, som stod mig nær, kan jeg kun sige "The show must go on" og selvom døden altid har en årsag, har den somregel også en mening...
Jeg har i den forgangne uge tænkt meget over, hvordan man får det bedste ud af døden, og er kommet frem til, at det må være at elske den... Elske at man nu kan være sammen hele tiden, elske at man overvåges fra et andet sted - elske at kunne tale sammen hele tiden (selvom folk her i toget ikke tager det pænt, når man sidder og taler med sine usynlige venner) - "Der findes ikke noget, som ikke er godt for noget andet", sagde min engelsklærer engang men, hvad er det positive ved døden? Intet absolut intet, døden er kun positiv i det øjeblik den er naturlig, og man kan nå at sige farvel - og selv i den sammenhæng er døden rivende uretfærdig!
Så derfor til alle jer derude, som enten sidder og håber for en af jeres nærmeste, til jer der har mistet, og til alle I andre, som kommer til at miste... Elsk døden, man kan ikke andet end at elske den og komme videre - Ligegyldigt, hvor hårdt og uretfærdigt det er og lige meget hvor stort et chok det er så kom for alt i verden videre!
Jeg vil afslutte denne artikel, med en kort sigende hilsen, nemlig tilegnet til Knud Valdemar Nørgaard , Kurt Ib Andersen, Lasse Eriksen, Chris Rashid og Henrik Kock Brodersen må I hvile i fred - I som forsvandt helt forkert og dybt uretfærdigt!
