Død men rig
Døde poeters klub er udvidet med musikere
En liste med angiveligt 4000 musikere, er vedlagt kravet som dokumentation for det oprigtige i kravet. Der er bare den hage ved listen, at flere af underskrifterne er fra musikere der har været døde i flere år. Det drejer sig blandt andet om Lonnie Donegan og Freddie Garity.
Det er vel nok en tanke værd, at døde musikere er interesserede i deres indtjeningsmuligheder i hundrede af år.
Det er vel så på tide, at HC. Andersen får lavet en lønkonto i nærmeste penge institut, og at brødrene Grim, bliver et nyt aktieselskab. Julemanden skal vel tilgodeses et beløb af årets julehandel, og Mozart forventes at optræde ved flere højtidlige sammenkomster, til fordel for døde menneskers ve og vel.
Gravøl bliver fra nu af, en absolut glædelig begivenhed, med sponsorater fra specielt typer af mørkt øl.
Reklame betalte happenings, varsler ny muligheder i kampen for indhentning af tabt arbejdsfortjeneste, siden mennesket slog de første toner an, på en hul træstamme med en tilfældig, men i virkeligheden patenteret kæp fra en beskyttet træsort.
Det er muligvis med slet skjult ironi, at jeg har skrevet denne artikel, men set i lyset af de forslag og de metoder, som vi har set, i det brænd varme højaktuelle emne, 'Hvad der er dit og hvorfor det alligevel ikke er det.'
Føler jeg for at kommentere denne slags tankevækkende ideer.
Der er åbenbaret ingen grænser for de smart påfund, som nogle mennesker kan hive ud af ærmerne, i jagten på let tjente penge. Og det er åbenbart helt ligegyldigt, at man faktisk fremstiller sig selv og alle der er tilhørende samme branche, som letter eller meget forstyrret i den sammenhæng.
Jeg har faktisk meget ondt af de mennesker, som egentligt står for anderledes mere fornuftige meninger og holdninger i musikbranchen. Jeg synes at det er på tide de står frem og tager afstand til denne fuldstændige latterlig gørelse af deres omdømme.
Tiden er klar til, at vi sætter os ned som voksne og fornuftige mennesker, og får udarbejdet gennemtænkte og fornuftige løsninger der kan tilgodese alle parter. Fortsætter det derimod med den slags 'gode' ideer som ovenbeskrevet, er der altså ikke noget at sige til, at folk hiver mellemste finger frem til den etablerede musikbranche.
Det er vel nok en tanke værd, at døde musikere er interesserede i deres indtjeningsmuligheder i hundrede af år.
Det er vel så på tide, at HC. Andersen får lavet en lønkonto i nærmeste penge institut, og at brødrene Grim, bliver et nyt aktieselskab. Julemanden skal vel tilgodeses et beløb af årets julehandel, og Mozart forventes at optræde ved flere højtidlige sammenkomster, til fordel for døde menneskers ve og vel.
Gravøl bliver fra nu af, en absolut glædelig begivenhed, med sponsorater fra specielt typer af mørkt øl.
Reklame betalte happenings, varsler ny muligheder i kampen for indhentning af tabt arbejdsfortjeneste, siden mennesket slog de første toner an, på en hul træstamme med en tilfældig, men i virkeligheden patenteret kæp fra en beskyttet træsort.
Det er muligvis med slet skjult ironi, at jeg har skrevet denne artikel, men set i lyset af de forslag og de metoder, som vi har set, i det brænd varme højaktuelle emne, 'Hvad der er dit og hvorfor det alligevel ikke er det.'
Føler jeg for at kommentere denne slags tankevækkende ideer.
Der er åbenbaret ingen grænser for de smart påfund, som nogle mennesker kan hive ud af ærmerne, i jagten på let tjente penge. Og det er åbenbart helt ligegyldigt, at man faktisk fremstiller sig selv og alle der er tilhørende samme branche, som letter eller meget forstyrret i den sammenhæng.
Jeg har faktisk meget ondt af de mennesker, som egentligt står for anderledes mere fornuftige meninger og holdninger i musikbranchen. Jeg synes at det er på tide de står frem og tager afstand til denne fuldstændige latterlig gørelse af deres omdømme.
Tiden er klar til, at vi sætter os ned som voksne og fornuftige mennesker, og får udarbejdet gennemtænkte og fornuftige løsninger der kan tilgodese alle parter. Fortsætter det derimod med den slags 'gode' ideer som ovenbeskrevet, er der altså ikke noget at sige til, at folk hiver mellemste finger frem til den etablerede musikbranche.
