Connery

De bedste film på Viaplay lige nu

Inspiration til næste filmaften!

Streamingtjenester er ofte et slaraffenland af muligheder på både film, tv-serier og dokumentarer, men det store udbud kan ofte resultere i, at det er svært at overskue, hvilke film man bør se.

Det kan hurtigt tage alt for meget tid på din aften med at finde den rigtige film - så det vil vi gerne gøre noget ved.

Vi har fundet de bedste film på Viaplay lige nu.

Vi kunne hurtigt fylde listen med de oplagte valg, som alle elsker og kender til - du ved The Godfather, Pulp Fiction, Terminator 2, Raging Bull, Forrest Gump. Wolf of Wall Street og The Deer Hunter.

De figurerer der selvfølgelig, men måske du som søger inspiration til nye film du ikke har set, vil sætte pris på lidt mere variation i udvalget.

Så vi har nøje udvalgt en lang række fantastiske film, som kan streames på Viaplay. Vi har fundet nogle af de oplagte såvel som skjulte perler, du måske aldrig er stødt på før, men som helt sikkert fortjener at finde vej hjem i stuerne.

ANNONCE

Spider-Man: No Way Home

Den absolut vildeste Spider-Man-film nogensinde og måske en af de bedste superheltefilm på fanservice-fronten fortjener en plads på denne liste - tre generationer af Spider-Man forenes på det vildeste tidsrejse-eventyr med et utal af ikoniske skurkeroller i spil tilbage fra 2002.

ANNONCE
Spider-Man: No Way Home

Promising Young Woman

Hævnfilm er altid et hit, men denne går rent igennem på en helt ny vinkel. Her følger vi en kvinde, som er blevet traumatiseret af en hændelse tidligere i sit liv og nu er fastlagt på at hævne sig på de kvindehadende, undertrykkende og voldelige mænd i sit liv. En hævnmission, der tager det ene plottwist efter det andet og virkelig er noget, man skal opleve - det stikker helt af.

ANNONCE
Promising Young Woman

Hacksaw Ridge

En anderledes krigsfilm med en pacifist på en mission - det lyder måske på papiret som en amerikansk gang pladderromantisk gøgl med store bogstaver og tunge følelser. Men det er det også - bare på den helt rigtige måde. Mel Gibson har lavet en genistreg ved at caste Andrew Garfield som den unge soldat på en mission, som gennemgår krigens rædsler med oprejst pande.

ANNONCE
Hacksaw Ridge

Rush

Uanset om du er interesseret i Formel 1 eller ej, så er dette et af de bedste eksempler på, at så længe historien og dynamikken er god, så er temaet eller genren ligegyldig. Racerbiler har ikke været det store interessefelt hjemme i vores familie, men derfor formåede dynamikken mellem Chris Hemsworth og Daniel Bruhl at skabe sprudlende magi i deres benhårde portræt af rivaliseringen mellem Niki Lauda og James Hunt.

ANNONCE
Rush

Sing Street

John Carney har fundet sin niche i at fortælle romantiserede musikfortællinger, hvor folk mødes over musikken - men hans absolutte bedste kreation til dato er Sing Street. Her følger vi en ung dreng i 1980’ernes Dublin, som flygter fra sin familie ved at starte sit helt eget band - og selvfølgelig for at imponere den lokale pige. Rendyrket right in the feels og overdrevet genkendeligt på teenagefølelser og barndomsnostalgi.

ANNONCE
Sing Street

The Raid 2

Kampsportfilm har alle dage været interessante at se, så længe koreografien sidder lige i skabet - hvad enten vi snakker Bruce Lee eller Ip Man. Men midt i alle de forskellige actionfilm med kampsport på menuen, finder man The Raid 2, som topper koreografien fra etteren - tro det eller lad være. Det er rendyrket tæsk, bank og slagsmål fra start til slut, og det fungerer bare. Netop fordi, at det virker så realistisk i sin opstilling og intensitet. Og så er Iko Uwais bare en legende til at formidle kampsport på det store lærred.

ANNONCE
The Raid 2

Drive

Nicolas Winding Refns bedste film i hans nye neon-noir-stil vil altid være Drive, hvor Ryan Gosling gjorde det eminent som den navnløse antihelt, der som en anden moderniseret Eastwood-westernkarakter implementerer sig i en ung families liv og både formår at udrede nogle problematikker men samtidig smitte af med sin tvivlsomme fortid.

ANNONCE
Drive

Hot Fuzz

Cornetto-trilogien af Edgar Wright har alle dage været en fuldendt oplevelse fra start til slut. Men den midterste ‘smag’ vil altid være den bedste - nemlig Hot Fuzz. Hele historien om en storbybetjent, der sendes til en lille fredelig flække for ikke at sætte de andre betjente i et dårligt lys - for så at finde ud af, at hele byen rummer på en vanvittig grotesk hemmelighed? Det er et manuskript-genistreg!

ANNONCE
Hot Fuzz

Call Me By Your Name

Inden Armie Hammer røg ud af Hollywood, da skeletterne væltede ud af skabet om ham og hans familie, præsterede han sammen med Timothy Chalament et pletskud på kærlighedsgenren. I filmen følger vi romancen blomstre mellem en 17-årig dreng og hans faders assistent på en ferie i Italien. Rendyrket romantik og en film, hvor følelserne virkelig kan mærkes i kroppen.

ANNONCE
Call Me By Your Name

Superbad

Den måske bedste coming-of-age-film i nyere tid, som indtil videre er uslået i både 00’erne og 10’erne. Det er en pragtpræstation på skuespilfronten og humoren er så vanvittig knivskarp, at der ikke går mange minutter inde i filmen, før den ene ikoniske dialog cementerer sig i bevidstheden for altid. McLovin!

ANNONCE
Superbad

The Fifth Element

En af tidens mest originale sci-fi-fortællinger med en Luc Besson i topform. Bruce Willis og Mila Kunis agerer det umage makkerpar i det troværdige, futuristiske univers, hvor han for alt i verden skal beskytte Kunis’ karakter fra folk, som vil gøre hende til et våben. Opfindsomt, dragende, storslået og underholdende.

ANNONCE
The Fifth Element

Odd Thomas

En lille underspillet filmatisering af Dean Koontz' roman fra 2003, hvor man følger en clairvoyant ung dreng, der forsøger at manøvrere igennem et landskab af potentielle farer - han kan nemlig se og mærke, hvis der er en ulykke på vej eller hvis der er noget forkert i spil. En skøn lille hyggefilm med masser af spænding, overraskende originalt plot og en masse interessante plottwists løbende.

ANNONCE
Odd Thomas

The Road to El Dorado

Husker du den ikoniske tegnefilm fra barndommen? Den fik ikke meget opmærksomhed i sin tid, men er lidt en skjult perle, mens Disney og Pixar dominerede VHS og DVD’erne. En skøn fortælling om et par gæve portugisiske mænd, der søger efter El Dorados forsvundne guld. En fortælling om venskab, kærlighed og en fantastisk livsrejse.

ANNONCE
The Road to El Dorado

The Kid Detective

Hvad gør man i voksenlivet, når man kun huskes for at lege barne-detektiv som barn og endte med at løse et af de største mysterier i sin by? Glansen er for længst forsvundet og nu venter alle bare på, at man laver noget stort igen. Den nu 32-årige Abe Applebaum pusler lidt med en blanding af selvmedlidenhed og gakkede mysterier - indtil han pludselig ledes på sporet af noget stort, der trækker tråde tilbage til hans barndom.

ANNONCE
The Kid Detective

Wedding Crashers

En ikonisk komediefilm, som bare ældes med ynde. Selve idéen om at crashe bryllupper for at score og spise gratis mad er bare så fængende, og kombineret med makkerparret Owen Wilson og Vince Vaughn fungerer det som en tidløs komedieklassiker - der er humor, hjerne, sort humor og masser af plat intelligent humor i af fineste skuffe. Mah! The Meatloaf!

ANNONCE
Wedding Crashers

Kraftidioten

Stellan Skarsgård kender de fleste nok enten fra Pirates of the Caribbean eller Marvel, men en af hans bedste roller finder man i svensk regi og Skarsgårds oprindelige ophav. Her spiller han Nils Dickman, der lever et roligt liv med at skovle sne i området med sin kørende sneplov. Da hans søn bliver dræbt af narkosælgere i området, begiver han sig ud på et gigantisk hævntogt på den minimalistiske, nordiske og ‘nede-på-jorden’-facon - blodigt og upassende, naturligvis!

ANNONCE
Kraftidioten

The Messenger

Følelserne sidder lige uden på tøjet i denne dramafilm, som kigger nærmere på to budbringere i militæret, som har fået den tunge tjans, at de personligt skal møde op hos efterladte til afdøde personer, som er gået bort under tjeneste. Det er et studie i menneskelige følelser - både hos de reagerende mennesker, som modtager nyheden, og hvad de kraftige følelser gør ved budbringeren. Den går lige i hjertet.

ANNONCE
The Messenger

Margin Call

Finanskrisen i 2008 som du aldrig har oplevet før. Her følger vi nøglepersoner i en investeringsbank, som begynder at opdage, at tingene stikker helt af - de er frontløbere på nogle af de hændelser, som fik krakket til at ske og det hele fortælles i et vanvittigt tempo med masser af detaljer, bragende dygtige skuespilpræstationer og masser af pengemæssig sved på panden.

ANNONCE
Margin Call

Tropic Thunder

Det er sjældent at komediefilm både kan bryste sig af stort set udelukkende A-liste-skuespillere OG et vanvittigt velfungerende manuskript - men Ben Stiller og co. lavede en genistreg tilbage i 2008 ved at udstille Hollywoods overfladiske skuespillere som en parodi på sig selv. Når virkeligheden bliver til fantasi - og til virkelighed igen. Underholdende, bragende dygtige præstationer af blandt andet Robert Downey Jr og Jack Black samt et plot, du bare på intet tidspunkt kan forberede dig på.

ANNONCE
Tropic Thunder

The Way Way Back

Rendyrket nostalgisk throwback til en barndom og teenageår, som med sit følelsesmæssige udspil er noget, mange kan relatere til. De færreste kan nok relatere til at være en ung dreng, der arbejder i en storslået vandpark herhjemme i Danmark, men selve synergien, følelserne og oplevelserne af livet sidder lige i skabet og fortæller historien den generte 14-årige Duncan, som med røvssyge forældre finder en uventet og om noget kontroversielt forbillede i vandparkens manager, Owen.

ANNONCE
The Way Way Back
Del

Seneste nyt

Annonce