Connery

Dúné - Danmarks nye rockhåb

Interview: Dúné er Danmarks nye rockhåb. Mød dem her på Connery!

Foto: Sara Stenderup Glahn

Da jeg møder Dúné sidder de midt i presseområdet. Tøjstilen er den samme som mange andre i branchen: Primært sort tøj og stramme jeans, selvom termometrene for længst har rundet de 30 grader.
Bandet har sagt ja til et kort snak. En snak om ambitioner, groupies og om hvordan det er, at stå på Roskilde Festival og spille for 3.000 skrigende mennesker.
ANNONCE
Dúné - Danmarks nye rockhåb
Lidt historie
De fleste af bandets medlemmer har gået i klasse med hinanden. Og det var her, tanken om at danne et band spirede. Bandet, der tæller 7 medlemmer, har fra start troet på, at bandet ville blive til noget stort. Derfor var det også en kæmpe sejr for bandet, da de for nogle måneder siden blev ringet op af Roskilde Festivalen med det glade budskab, at skulle spille på Pavillionscenen onsdag eftermiddag.
Musisk har bandet, i følge forsanger Mattias "Opfostret hinanden". Der er en klar selvsikkerhed at spore på de unge medlemmer: "Det er heldigt, at vi alle sammen er så pissedygtige. Det er kort sagt heldigt, at vi har fundet hinanden, fungerer så godt sammen og har de samme ambitioner".  Og ambitioner er der nok af, - og med rette. Omkring juletid 2005 stod flere danske pladeselskaber på nakken af hinanden, blot for at signe med bandet. Valget faldt på det jyske pladeselskab Iceberg Records: "Vi har endnu ikke spillet uden for landets grænser, men vi arbejder på det. De (Iceberg Records) har et kæmpe netværk i Europa, så det skal nok komme. Samtidig har vi et fantastisk bookingbureau, som opererer i hele Skandinavien".

Sommerferie
Koncerten i onsdags på Roskilde Festival, var den sidste koncert fra bandet i denne omgang. Inden længe går de sammen i studiet, for at indspille materiale til deres kommende debutalbum, som har release omkring årsskiftet. Inden da vil Skive-bandet dog udgive en enkelt lille "teaser-CD" omkring september efterfulgt at en turné rundt i landet.
Bandet har fået en enorm respons på deres Roskilde-koncert, og trods deres unge alder, lever de også rock'n'roll-stilen. Da forsanger, Mattias Kolstrup, ankommer til interviewet lidt senere, skal der således lige remses op, hvem han har datet i løbet af natten.

Dúné?
Navnet, Dúné, er gået fra mund til mund over teltpladsen uden at folk ved, hvorfor bandet hedder dette, så dette måtte jeg have svar på. Der bliver fnist lidt fra Cecilie Dyrberg (synth og kor), og Ole Bjørn Sørensen (keyboard og backing) mener, at forklaringen skal være usagt. Men vi får dog alligevel forklaringen fra Mattias: "Jeg må indrømme, at det var mig, der fandt på navnet. Jeg har altid haft en forkærlighed for serien Dune (retro science-fiction serie), men da det ikke skulle være 100 % plagiat og da et tysk takeaway-firma hedder dette, blev navnet til Dúné. Det lyder også lidt elegant, ikke?"

At Dúné har går en successrig tid i møde, er vi ikke i tvivl om. Og om et år lukker bandet måske på Orange Scene søndag aften? Det vil tiden vise. Connery ønsker i hvert fald mange gange held og lykke herfra.

Bandet erMattias Kolstrup, 17 år. Vokal.Piotrek Wailewski, 18 år. Bas.Malte Aarupp Sørensen, 17. Trommer.Cecilie Dyrberg, 17. Synth og kor.Danny Jungslund, 17. Guitar.Simon Troelsgaard, 17. Guitar.Ole Bjørn Sørensen, 17. Keyboard og backing.

Foto: Sara Stenderup Glahn
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce