Connery

Connery roadtrip team 2005

Er du klar til sommerens roadtrip?

Så har connery taget en god klassisk amerikansk tradition op. Vi har konstrueret et raodtrip team, der sommeren igennem skal køre de danske landeveje tynde og berette jer om, hvordan temperaturen er i det danske landskab. Skulle I som brugere have lyst til at få besøg af dette team, eller har I måske nogle gode tips til ting, der skal udforskes, undersøges eller efterses, så er I velkomne til at give lyd fra jer.

Indtil videre vil roadtrip teamet køre ud i det danske land og finde mennesker, man ikke troede eksisterede, byer der er udeladt på landkort og optrævle egnshistorier, I aldrig har hørt om i skolen. En ting er i hvert fald sikkert: Det skal nok blive sjovt!

Teamet vi har samlet består af:
ANNONCE
Connery roadtrip team 2005
Chauffør og lydmand. Michael Nielsen, eller Frentic som han hedder på Connery. Frentic er manden med den lækre lyd i bilen og er pt bosat i Hvidovre. Mange vil med god grund mene, at Hvidovre ikke er synderlig langt fra indre by, men alligevel er det intet problem for den gode chauffør at fare vild på og omkring Rådhuspladsen. Frentic skal i teamet ligge bil og lyd til turene, og så besidder han desuden den analytiske sans, teamet har brug for. Han har en forkærlighed for den danske clubbing scene og 90"er dance og er kendt for at fyre en fornuftig omgang running man af i tide og utide. Desuden er det Frentic, der skal holde styr på de to vokabulære damp-børn, der også er en del af teamet.
ANNONCE
Connery roadtrip team 2005
Ide-mand og infant terrible. Christian Mygind eller Chradser, som den unge knægt hedder. Teamets stærke kort med en titel som årets skribent 2004, og med en unaturlig stor appetit på livet er Chradser manden, der sidder på bagsædet og har overblikket. Chradser fungerer også som forsinket naviationsanlæg og er det ene øjeblik knivskarp og nærværende for det næste sekund at være spejlblank og åndsfraværende. Chradser har en forkærlighed for onaniens glæder - noget vi gerne vil holde ude af vore ture, og udover det er han manden bag Sjællands skumleste scorereplik.
ANNONCE
Connery roadtrip team 2005
Flabet excellence og helvedestårn. Mads Johansen eller Showoff, som dette studium i uheldige, flabede kommentarer hedder. Teamets stifter, og manden der skal sørge for teamets oplevelser og overlevelse. Showoff er manden, der skaffer flere problemer, end han løser, og med en god portion sarkasme og ironi skal han skabe situationerne. Showoff er typen, der elsker at hade provinsen og gør gerne et stort nummer ud af at give dette til kende. Mads er fordommenes mand og nyder stor glæde ved, sammen med de to andre team medlemmer, at lave the running man, som er teamets varemærke.

Glæd jer til at læse om teamets oplevelser i det danske land.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce