Connery

Connery Goes Roadtrip #1

Kan man lave Roskildepisseren i Knudshoved?

Tiden var inde, traditionen skulle viderebringes, bilen blev pakket, roadtrip teamet var klar igen!
Connery Goes Roadtrip #1
Jeres udsendte var som sædvanlig:
 
Michael 'Frentic' Nielsen: Chauffør og benzin provider. En rutineret roadtripdeltager med lige dele foragt og væmmelse mod alt, hvad der ikke lugter lidt af VIP og stjernedrømme.
 
Christian 'Chradser' Mygind: Navigatør og bagsædetosse. Roadtrip infant terrible og måske blandt de seks skarpeste navigatører i Danmark. Går også under navnet TomTom eller Garmin.
 
Mads 'Showoff' Johansen: Co-driver og provins DJ. Besidder en uhyggelig trang til at kæfte op konstant og hele tiden. Man fristes til at tro, at manden er forelsket i lyden af sin egen stemme.
ANNONCE
Connery Goes Roadtrip #1
Turen var i denne omgang semiplanlagt. Målet var en bytur i det altid smukke Kolding. Der var booket værelser på det lokale vandrehjem og tilmed lejet linned. Jo, det var store sager. Michael rullede op i indre by med et stort smil på læben og en ordentlig omgang 90'er disko på anlægget. 1000 watts E-type har alle dage været en rar oplevelse. Da vi ikke var kommet tidligt i seng om fredagen, blev vi enige om, at det nok var en god ide at besøge Chradsers legendariske far til frokost i det ligeså legendariske Eskildstrup Overdrev.

Første stop blev således til madder og æbleskiver. Breakfast for champions! Her blev kortet studeret, og vi diskuterede, om vi skulle tage ud og fiske, eller om vi skulle se, hvad lykkens gudinde havde bragt de danske landeveje. Det blev det sidste, og det kom vi ikke til at fortryde.
ANNONCE
Connery Goes Roadtrip #1
Connery Goes Roadtrip #1
Ved Knudshoved var der dømt tissepause, mens vi lige vendte, om vi skulle stoppe på Sprogø og høre, om Ove var hjemme. Den joke bliver aldrig gammel. Men Christian mente, at det var på tide at indvie os i et ældgammelt ritual, et signal på overlevelse, et sagn fra runerne på Jellingestenene, nemlig Roskildepisseren.

Undrende gloede Frentic og jeg på hinanden, og endnu mere undrende var vi, da Chradser trak bukserne ned om anklerne og pissede op af en rød brandhane. Ikke desto mindre lyste Chradsers gasehvide baller op i det danske landskab til stor foragt for en forbipasserende Suzuki Swift indeholdende et ældre ægtepar. Ja et billede siger her mere end tusinde ord!
 
Videre over Fyn hvor undertegnede gav et fantastisk eksempel på, hvordan jeg kunne regere samtlige provinsdiskoteker på den jyske muld. Headhuntere kan skrive en pm.
ANNONCE
Connery Goes Roadtrip #1
Connery Goes Roadtrip #1
Connery Goes Roadtrip #1
På Fyn blev øens højeste punkt, Frøstrup Baunehøj, med sine imponerende 131 meter målet for vores videre færd. Der skete dog noget magisk på vejen, vi kørte igennem den kommende metropol Brylle, hvor vi var vidne til en tryllekunst af hidtil usete dimensioner. På denne smukt udskårne granitbænk sidder der to dejlige gule keramikænder.

Dem stoppede vi for at tage et billede af. Dette foregik til ejeren af husets store fortrydelse. For mens vi kørte ned for enden af vejen, udførte han magi! Da vi vendte tilbage til bænken, var ænderne væk!! Han troede vi ville stjæle dem, gjorde han! Og det ville vi slet ikke.
ANNONCE
Connery Goes Roadtrip #1
Efter Brylle kørte vi til en overset perle af en naturpark. Et sted hvor dyrene frit kan færdes i deres naturlige habitat, og hvor de opvartes af kyndige mennesker! Her tænker jeg på Frydenlund Fuglepark. Himlen på jord for fugle!

Frentic udviste et næsten Steve Irwinsk instinkt for at kommunikere med dyrene, jo den dreng skulle have været dyrepasser. Der var alskens bevingede skabninger, og da vi ville gøre stop ved en emu-agtig fugl, blev den hidsig og lagde an til angreb. Det blev til et vældigt hop, men hegnet var for højt, og vi viste os som de sande dyrekendere, vi er og stak halen mellem benene. Alt i alt et smukt smukt sted og bestemt alle 60 kroner per person værd!
ANNONCE
Connery Goes Roadtrip #1
Connery Goes Roadtrip #1
Så blev det tid til at tage Michael Sthrynøe brillerne på og bestige Fyns højeste punkt. Grundet vores ankomst var der fest i base camp. Dog havde vi ikke forberedt os godt nok, så der var ikke sheipaer til at bære vores ting op, så måtte selv klare de 131 meter til fods. Man kan sige meget om vort lands ringe størrelse, men det er et smukt land set fra toppen af Frøstrup Baunehøj. Der er koldt på toppen, men der er også en fandens god udsigt!
 
Fra succesen på Frøstrup Baunehøj, hvor vi i øvrigt også lige fik diskuteret, om det var anstændigt at sætte flaget på halvt eller ej, kørte vi de sidste par kilometer til Kolding. Vandrehjemmet var ganske tilforladeligt, om end det havde en ram lugt af lort - dog primært selvforskyldt. Men vi indfandt os, fik en morfar, og gjorde os klar til nattens strabadser...
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce