Connery.dk springer elastikspring.
Som enhver anden drengerøv skal man i sin ungdom tage et par seriøse drukferier. Denne gang blev det så Lloret de Mar i Sydspanien.
Da jeg rystende vågnede efter en voldsom bytur om jeg egentligt ikke kan huske så meget fra, mente mine venner, at det ikke kunne være rigtigt at vi ikke havde set byen i dagslys endnu. I de fire dage, vi havde oplevet solen havde det været fra en liggestol ved poolen med en drink i hånden.
Lloret De Mar så helt forkert ud, når ikke man sejlede. Man så nye ting man ikke havde været i stand til at opfatte om aftenen. Jeg lagde mærke til en kran, der stod lidt væk og mens jeg kikkede på den, sprang der en person ud fra den.
Altså var der bungeejump hernede - det måtte da prøves.
Et par stykker af os besluttede sig for at kaste os ud i det. Min kammerat skulle springe før mig. Han kom op. Og vi ventede, så ventede vi lidt mere og lige da vi troede, han skulle springe, ventede vi lidt mere.
Og så kom han endelig ned dog ikke flyvende ud af kranen, men han tog turen ned igen med kranen. Det var åbenbart mere end han kunne klare.
Så var det min tur. Min nervøsitet blev ikke mindre af, at min ven ikke sprang, men jeg ville sku ikke have det hængende på mig, at jeg ikke turde springe.
Jeg stod og kikkede mig omkring, der var meget langt ned, jeg var sikker på, at der var dobbelt så langt ned som der var op, det så i hvert fald sådan ud. Jeg stillede mig hen til kanten kikkede ned op den pude der skulle rede mig hvis elastikken skulle knække. Så var det nu, jeg turde ikke rigtigt, men tænkte fuck det og lod mig falde.
Jeg havde stadig fødderne på platformen, men jeg lå ca. 90 grader ud i luften, det gik kun ned af nu.
Den følelse, der gik gennem mig nu, var opgivenhed. Uden egentligt at være bange, tænkte jeg bare: "Nu dør jeg..." Først da elastikken spændte og kastede mig op igen gik det op for mig, at jeg klarede den. Jeg fik den fryd man får ved en tur i en rutsjebane, bare kraftigere. Mit adrenalinrus varede hele dagen og det af aftenen jeg kan huske. Det var helt sikkert en fed oplevelse, som er svær at beskrive. Resten af turen gik i druk igen, men jeg fik da noget ud af den dag, hvor jeg var vågen.
Bungeejump er noget, jeg vil anbefale man prøver, og højdeskræk er ikke en undskyldning for at lade være - for det har jeg nemlig selv.
God fornøjelse.
Lloret De Mar så helt forkert ud, når ikke man sejlede. Man så nye ting man ikke havde været i stand til at opfatte om aftenen. Jeg lagde mærke til en kran, der stod lidt væk og mens jeg kikkede på den, sprang der en person ud fra den.
Altså var der bungeejump hernede - det måtte da prøves.
Et par stykker af os besluttede sig for at kaste os ud i det. Min kammerat skulle springe før mig. Han kom op. Og vi ventede, så ventede vi lidt mere og lige da vi troede, han skulle springe, ventede vi lidt mere.
Og så kom han endelig ned dog ikke flyvende ud af kranen, men han tog turen ned igen med kranen. Det var åbenbart mere end han kunne klare.
Så var det min tur. Min nervøsitet blev ikke mindre af, at min ven ikke sprang, men jeg ville sku ikke have det hængende på mig, at jeg ikke turde springe.
Jeg stod og kikkede mig omkring, der var meget langt ned, jeg var sikker på, at der var dobbelt så langt ned som der var op, det så i hvert fald sådan ud. Jeg stillede mig hen til kanten kikkede ned op den pude der skulle rede mig hvis elastikken skulle knække. Så var det nu, jeg turde ikke rigtigt, men tænkte fuck det og lod mig falde.
Jeg havde stadig fødderne på platformen, men jeg lå ca. 90 grader ud i luften, det gik kun ned af nu.
Den følelse, der gik gennem mig nu, var opgivenhed. Uden egentligt at være bange, tænkte jeg bare: "Nu dør jeg..." Først da elastikken spændte og kastede mig op igen gik det op for mig, at jeg klarede den. Jeg fik den fryd man får ved en tur i en rutsjebane, bare kraftigere. Mit adrenalinrus varede hele dagen og det af aftenen jeg kan huske. Det var helt sikkert en fed oplevelse, som er svær at beskrive. Resten af turen gik i druk igen, men jeg fik da noget ud af den dag, hvor jeg var vågen.
Bungeejump er noget, jeg vil anbefale man prøver, og højdeskræk er ikke en undskyldning for at lade være - for det har jeg nemlig selv.
God fornøjelse.
