Bussemænd
Bussemænd De små grønne nogle du graver ud af næsen. Her er alt du skal vide om dem.
Bussemænd: Den evindelige plage i næseborene.
De er gule, hvide, løbende, flydende, faste, hårde, små, store, behårede og slørhaler (de store hårde, med en slimet hale efter sig). Bussemændene findes i alle afskygninger og i alle næser.
Der bliver produceret 500 mg. bussemænd pr. næse dagligt verden over. Det giver med lidt let hovedregning 900 ton bussemænd om året fra Danmarks 5 millioner indbyggere. Det er pænt meget snot. Tænk hvis man samlede det i en stor bunke udenfor Christiansborg.
Bussemænd kommer inderst fra næsen. De er resultatet af, hvad næsehårene fejer sammen, da de opsamler støv, bakterier og fremmedlegemer for hvert åndedrag vi tager igennem næsen. Bussemanden består af: Bakterier, virus, svampesporer, støv, kulpartikler, talg, næsehår, slim og fremmedlegemer.(Uhmm).
Bussemændene skal også ud på et tidspunkt, og dette gøres ved at snyde og pudse næse. Men ofte sidder der et par stykker og driller, som simpelthen ikke vil ud. Det bliver man så nødt til at bruge klør fem til, eller hvis man har noget værktøj i nærheden som en strikkepind, brillestel, rørtang, svensknøgle eller hvad der nu passer ind i de to huller. Så graver og piller vi dybt inde, for at få ubehagelighederne ud.
Kvinder ser man ikke gøre det, men det er et kendt faktum, at det er mandens yndlingsbeskæftigelse når han fx holder stille i sin bil. Vi gør det jo alle, mere eller mindre. Nogle fortsætter stilen fra børnehaven og spiser dem, imens andre placerer dem under borde og stole, samt på busskilte og computerskærme. Vi kan alle huske dem i børnehaven, der åd deres egne bussemænd. De er der stadigvæk. Børn som voksne, spiser og fråder de lystigt derudaf, med deres eget personlige ta'-selv-bord lige oppe i næsen.
Det er ikke farligt at spise sine egne bussemænd, da de består af bakterier, vira og materie man i forvejen har i kroppen. Nogle alternative behandlere mener, at det er sundt at spise sine egne bussemænd, da man derved får bakterier i blodbanen, og ligesom igennem en vaccination danner immunitet. Men at røre ved andres eller endda spise dem, kan være yderst farligt. Dette kan smitte med influenza, forkølelser,
Bussemandshistorier:
Mange gange når man vågner om morgenen, og næsen er fuldstændig stoppet, kan det skyldes, at en edderkop er kravlet ind i din næse, og er kommet til at sidde fast iblandt næsehår og andet skidt, hvor den så har fundet sit dødsleje. Undersøgelser viser nemlig, at dette i gennemsnit sker 5 gange årligt pr. person.
Som 5 årig havde jeg en stor satan siddende oppe i næsen. Den generede mig meget, og det var imens jeg sad og legede med Lego. Derfor tænkte jeg; "Hey måske kan en legoklods få den ud". Derfor prøvede jeg at grave den ud med en grøn ener, (hvis i kender dem. Dem med kun et hul). Det gik så hverken værre eller bedre end, at den så kom til at sidde fast oppe i næsen på mig, og jeg kunne ikke få den ud. Min far prøvede også forgæves, da den var proppet så langt op, at han overhovedet ikke kunne se den. Derfor tog vi på skadestuen, hvor de hurtigt fik den ud. På min skadestuerapport kom der derfor til at stå: "Legoklods i næsen, da man prøvede at få en bussemand ud". Min mor og far har også gemt rapporten, så de altid kan minde mig om min evindelige dumhed.
Da jeg i fordums tid gik på efterskole, var der et drengeværelse. På drengeværelset satte alle, og jeg mener alle, deres store snottere på dørkarmen inde på værelset. Det var den ene efter den anden store indtørrede satan, der udsmykkede værelset, og ikke gjorde det til et tilflugtssted for pigerne. De blev først fjernet på sidstedagen for vores årslange ophold. Det var noget jeg personligt fandt utroligt ulækkert, men hvem gør ikke det!
Kom også gerne med nogle bussemandshistorier, hvis i har nogle klassikere. God fornøjelse med graveriet.
De er gule, hvide, løbende, flydende, faste, hårde, små, store, behårede og slørhaler (de store hårde, med en slimet hale efter sig). Bussemændene findes i alle afskygninger og i alle næser.
Der bliver produceret 500 mg. bussemænd pr. næse dagligt verden over. Det giver med lidt let hovedregning 900 ton bussemænd om året fra Danmarks 5 millioner indbyggere. Det er pænt meget snot. Tænk hvis man samlede det i en stor bunke udenfor Christiansborg.
Bussemænd kommer inderst fra næsen. De er resultatet af, hvad næsehårene fejer sammen, da de opsamler støv, bakterier og fremmedlegemer for hvert åndedrag vi tager igennem næsen. Bussemanden består af: Bakterier, virus, svampesporer, støv, kulpartikler, talg, næsehår, slim og fremmedlegemer.(Uhmm).
Bussemændene skal også ud på et tidspunkt, og dette gøres ved at snyde og pudse næse. Men ofte sidder der et par stykker og driller, som simpelthen ikke vil ud. Det bliver man så nødt til at bruge klør fem til, eller hvis man har noget værktøj i nærheden som en strikkepind, brillestel, rørtang, svensknøgle eller hvad der nu passer ind i de to huller. Så graver og piller vi dybt inde, for at få ubehagelighederne ud.
Kvinder ser man ikke gøre det, men det er et kendt faktum, at det er mandens yndlingsbeskæftigelse når han fx holder stille i sin bil. Vi gør det jo alle, mere eller mindre. Nogle fortsætter stilen fra børnehaven og spiser dem, imens andre placerer dem under borde og stole, samt på busskilte og computerskærme. Vi kan alle huske dem i børnehaven, der åd deres egne bussemænd. De er der stadigvæk. Børn som voksne, spiser og fråder de lystigt derudaf, med deres eget personlige ta'-selv-bord lige oppe i næsen.
Det er ikke farligt at spise sine egne bussemænd, da de består af bakterier, vira og materie man i forvejen har i kroppen. Nogle alternative behandlere mener, at det er sundt at spise sine egne bussemænd, da man derved får bakterier i blodbanen, og ligesom igennem en vaccination danner immunitet. Men at røre ved andres eller endda spise dem, kan være yderst farligt. Dette kan smitte med influenza, forkølelser,
Bussemandshistorier:
Mange gange når man vågner om morgenen, og næsen er fuldstændig stoppet, kan det skyldes, at en edderkop er kravlet ind i din næse, og er kommet til at sidde fast iblandt næsehår og andet skidt, hvor den så har fundet sit dødsleje. Undersøgelser viser nemlig, at dette i gennemsnit sker 5 gange årligt pr. person.
Som 5 årig havde jeg en stor satan siddende oppe i næsen. Den generede mig meget, og det var imens jeg sad og legede med Lego. Derfor tænkte jeg; "Hey måske kan en legoklods få den ud". Derfor prøvede jeg at grave den ud med en grøn ener, (hvis i kender dem. Dem med kun et hul). Det gik så hverken værre eller bedre end, at den så kom til at sidde fast oppe i næsen på mig, og jeg kunne ikke få den ud. Min far prøvede også forgæves, da den var proppet så langt op, at han overhovedet ikke kunne se den. Derfor tog vi på skadestuen, hvor de hurtigt fik den ud. På min skadestuerapport kom der derfor til at stå: "Legoklods i næsen, da man prøvede at få en bussemand ud". Min mor og far har også gemt rapporten, så de altid kan minde mig om min evindelige dumhed.
Da jeg i fordums tid gik på efterskole, var der et drengeværelse. På drengeværelset satte alle, og jeg mener alle, deres store snottere på dørkarmen inde på værelset. Det var den ene efter den anden store indtørrede satan, der udsmykkede værelset, og ikke gjorde det til et tilflugtssted for pigerne. De blev først fjernet på sidstedagen for vores årslange ophold. Det var noget jeg personligt fandt utroligt ulækkert, men hvem gør ikke det!
Kom også gerne med nogle bussemandshistorier, hvis i har nogle klassikere. God fornøjelse med graveriet.
