Connery

Burn After Reading

Coen brødrene er tilbage i en herlig lille satire, om en flok elskelige kvajpander.

4 ud af 6 stjerner
Der er bestemt ingen grund til at klage over filmåret, 2008. Vi har fået film som Dark Knight, Wall-E, Sex and the City: The Movie, og hele to Coen brødre film! Tidligere på året kom Coen brødrene med 'No Country for Old Men', der vandt Oscaren for bl.a. bedste film. Nu er de tilbage i deres vante krimi-komedie stil, med satiren 'Burn After Reading'.
ANNONCE
Burn After Reading
Historien starter i Washington D.C. da den små alkoholiske, CIA analytiker, Osbourne Cox (John Malkovich) bliver fyret fra sit arbejde. Det tager han ikke pænt og beslutter sig for at bruge sin ny erhvervede fritid på, at skrive sine memoirers.

En bog som Cox har tænkt sig skal afsløre en masse følsomme og tidligere hemmeligholdte oplysninger om CIA.

Samtidig har hans kone Katie (Tilda Swinton) en affære med en af parrets venner, den tidligere politimand og lettere paranoide Harry Pfarrer (George Clooney), som hun vil forlade Cox, til fordel for.
ANNONCE
Burn After Reading
Men Harry er lidt af en player, for samtidig med at han lover Katie, at han vil forlade sin kone, har han nemlig også affærer med andre kvinder, som han møder over nettet.

Det er her han møder Linda Litzke (Frances McDormand) Hun arbejder i fitness centeret Hard Bodies sammen med Chad Feldheimer (Brad Pitt).

Linda er midt i 40'erne og hendes krop er, efter hendes eget udsagn; 'Ved at være brugt op.' Hun vil derfor frygtelig gerne have nogle plastik operationer, men hendes forsikring vil ikke betale og Linda er begyndt at blive desperat.
ANNONCE
Burn After Reading
En dag finder en medarbejder, en Cd-rom i centerets omklædningsrum.
Chad finder hurtigt ud af, at den indeholder koder og notater om CIA, som han er overbevist om, er meget værdifulde oplysninger.

Straks øjner Linda sin chance for at få penge til plastik operationerne.
Hun og Chad finder frem til at cd'en må tilhøre Osbourne Cox og ringer derfor og afpresser ham. Snart er Linda og Chad hvirvlet ind i et spiral, der spinder totalt ud af kontrol, for alle involverede parter og alle historielinjerne ender med at blive flettet sammen til sidst.

'Burn After Reading' er måske ikke Coen brødrenes bedste film.

Den er ikke så original som 'Fargo', karaktererne er ikke så skæve som i 'Big Lebowski' og historien er ikke så uforudsigelig som 'No Country'.

Men 'Burn After Reading' kan alligevel et eller andet. Den har sin helt egen charme.

Det føles dejligt at være tilbage i Coen brødrenes eget univers.
Humoren er skæv og meget sort.
Man kan fristes til at sige at "Burn After Reading" er en smule fjollet.
Det er en lille film om nogle en flok kvajpander, der har deres egne agendaer og roder sig ud i situationer, hvor de ikke kan bunde.

Filmen virker mest af alt som et lille hyggeprojekt, brødrene har kastet sig over, ovenpå den store kræftpræstation som 'No Country' var.
ANNONCE
Burn After Reading
Joel og Ethan Coen skrev faktisk også manuskripterne til de to film, samtidig og der er da også små 'No Country' referencer at finde i 'Burn After Reading'. Selvom de to film er vidt forskellige.

Der er især tre grunde til at se filmen: George Clooney, Brad Pitt og Frances McDormand.
De spiller alle frem-rag-en-de!!!

George Clooney stjæler ganske enkelt, hver eneste scene, han er med i.
Han viser endnu en gang sin sans for komisk timing og er ikke bange for at overspille en smule, når det er nødvendigt.

Brad Pitt viser også komisk talent, som den naive Chad. Det er en af de mest interessante roller Brad har haft siden han spillede Tyler Durden, i 'Fight Club'. Og Frances McDormand er et must have i enhver Coen brødre film. Hun er gift med Joel Coen og det er tydeligt at hun forstår deres univers og humor fuldt ud.

'Burn After Reading' er en lille solskinsstråle. Den er perfekt til den mørke tid vi går i møde.
Man går smilende ud af biografen, man er måske ikke blevet klogere, men til gengæld, måske en smule gladere indeni.

'Burn After Reading' har premiere den 10. oktober.
ANNONCE
Burn After Reading
Drengerøvs factor: 70 %

Teknisk information:
Original titel: Burn After Reading
USA/UK/Frankrig, 2008
Instruktør: Joel og Ethan Coen
Medv: George Clooney, Frances McDormand, Brad Pitt, John Malkovich og Tilda Swinton
Genre: Krimi/Komedie
Billedformat: 1.85:1
Lyd: DTS/Dolby Digital 5.1
Længde: 96 min.
Premiere dato: 10. oktober 2008
Biodistributør: SF-Film
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce