Brüno
USA vendes på vrangen, når den østriske modereporter Brüno, indtager landet.
fra The Ali G show, den østrigske super-homo Brüno.
Efter modeguruen Brüno gør sig selv til skamme under et modeshow i Milano,
bliver han blacklisted i den europæiske modeverden og derfor må genopfinde sig selv.
Ham og hans assistents assistent Lutz, begiver sig derfor til USA, for at prøve lykken der.Brüno vil nemlig være berømt, koste hvad det vil.
Blandt andet forsøger han sig som statist, tv vært og heteroseksuel.
Men Brüno må sande, at det er ikke så let som han først troede.
bliver han blacklisted i den europæiske modeverden og derfor må genopfinde sig selv.
Ham og hans assistents assistent Lutz, begiver sig derfor til USA, for at prøve lykken der.Brüno vil nemlig være berømt, koste hvad det vil.
Blandt andet forsøger han sig som statist, tv vært og heteroseksuel.
Men Brüno må sande, at det er ikke så let som han først troede.
Ligesom med 'Borat' er 'Brüno' en yderst samfundskritisk komedie, der viser USA's befolkning fra nogle af deres grimmeste sider. Amerikanerne fremstilles således som en flok homofobiske, Jesus-elskende rednecks.
Selvfølgelig er der en vis sandhed i det, men det er også en smule generaliserende.
Det geniale ved Borat var netop at den også var selvironisk og ikke kun pegede fingere af amerikanerne.
Filmens største problem er, at den på mange punkter minder alt for meget om 'Borat'.
Historien er langt hen ad vejen den samme, men hvor 'Borat' virkede ægte og original,
synes 'Brüno' meget mere opstillet, hvilket tager en del af det sjove af idéen.
Filmen fungerer klart bedst når Brüno udstiller eller latterliggør sine 'interview ofre'.
F.eks. er der en scene, hvor Brüno interviewer en tidligere præsident kandidat, som han lægger an på og senere klæder sig af foran. Den er simpelthen så ubehagelig og pinligt at se, at man flere gange er nødt til at kigge væk.
En anden scene der virkelig vil ryste publikum, er den hvor Brüno interviewer nogle forældre om, hvad han må udsætte deres børn for under et fotoshoot. Det er uhyggeligt, hvad nogle forældre er villige til at udsætte deres børn for, bare for at gøre dem kendte og tjene penge.
Netop den scene rammer hele essensen af filmens budskab.
Selvfølgelig er der en vis sandhed i det, men det er også en smule generaliserende.
Det geniale ved Borat var netop at den også var selvironisk og ikke kun pegede fingere af amerikanerne.
Filmens største problem er, at den på mange punkter minder alt for meget om 'Borat'.
Historien er langt hen ad vejen den samme, men hvor 'Borat' virkede ægte og original,
synes 'Brüno' meget mere opstillet, hvilket tager en del af det sjove af idéen.
Filmen fungerer klart bedst når Brüno udstiller eller latterliggør sine 'interview ofre'.
F.eks. er der en scene, hvor Brüno interviewer en tidligere præsident kandidat, som han lægger an på og senere klæder sig af foran. Den er simpelthen så ubehagelig og pinligt at se, at man flere gange er nødt til at kigge væk.
En anden scene der virkelig vil ryste publikum, er den hvor Brüno interviewer nogle forældre om, hvad han må udsætte deres børn for under et fotoshoot. Det er uhyggeligt, hvad nogle forældre er villige til at udsætte deres børn for, bare for at gøre dem kendte og tjene penge.
Netop den scene rammer hele essensen af filmens budskab.
Denne sygelige trang mange
amerikanere har for, at blive rige og berømte.
Det er 'The American Dream'
sat under en lup.
'Brüno' er ikke ligeså vigtig en film som 'Borat' var, men den er stadig vedkommende og formår at vise en side af USA, man normalt ikke ser på film.
'Brüno' har premiere den 10. juli, landet over.
Drengerøvs factor: 70 %
amerikanere har for, at blive rige og berømte.
Det er 'The American Dream'
sat under en lup.
'Brüno' er ikke ligeså vigtig en film som 'Borat' var, men den er stadig vedkommende og formår at vise en side af USA, man normalt ikke ser på film.
'Brüno' har premiere den 10. juli, landet over.
Drengerøvs factor: 70 %
Brüno
Teknisk information:
Original titel: Brüno
UK/USA, 2009
Instruktør: Larry Charles
Medv: Sacha Baron Cohen, Gustaf Hammarsten, Chibundu Orukwowu og Paula Abdul
Genre: Komedie/Mokumentary
Billedformat: 1.85:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS/SDDS
Længde: 83 min.
Premiere dato: 10. juli 2009
Bio distributør: Nordisk Film
