Bjørn Berge - St. Slide del 2
Anden del; anmeldelsen, af den nyligt udgivne cd "St. Slide" af Bjørn Berge.
Bjørn Berge er tilbage med en helt ny skive, og Mr. Stringmachine har uden tvivl overgået sig selv denne gang. Han har selv skrevet ca. halvdelen af numrene på cd"en, og resten er covernumre. Den store grumme nordmand med den rå og dybe stemme og det lynhurtige guitarspil, der ikke kunne have været udført bedre af to guitarister på en gang, er endelig tilbage; og denne gang endnu større og endnu grummere.
Han lægger hårdt og energisk ud med nummeret "Keep It Greasy", som er et gammelt Frank Zappa nummer, og allerede her kan man mærke Berge"s personlige præg på melodien. Som så ofte før tager han en sang og gør den til sin egen med hans vilde og rå guitarspil, og hans sædvanlige stomp-pedal. Så lidt kan faktisk gøre det.
Herefter forsætter han over i en lidt mere stille tolkning af Everlast"s "Black Jesus". Igen, som også på resten af cd"en, er det kun ham, hans 12 strengede guitar og hans stomp-pedal.
Herfra går han over i et selvkomponeret nummer, "Trains", hvor han virkelig demonstrerer sine fænomenale guitar evner, og beviser det ikke er for sjov, at han bliver kaldt for "Stringmachine".
Næste nummer i rækken er endnu et af hans egne numre, "They Haven"t Seen The Last Of Me", hvor han virkelig vender tilbage til den gamle stil fra de to sidste succesalbums "Illustrated Man" og "Stringmachine".
Nummer 5 er også et selvkomponeret nummer, "Minutes", en sjældenhed på Berge"s albums, nemlig en ballade, og den bliver efterfulgt af hans uovertrufne tolkning af "Ace Of Spades" med Motorhead. "Ace Of Spades" har længe været et kæmpe hit blandt publikummet til hans forskellige optrædener rundt om i Europa, og nu har den altså endelig fundet vej til et af hans albums.
Han lægger hårdt og energisk ud med nummeret "Keep It Greasy", som er et gammelt Frank Zappa nummer, og allerede her kan man mærke Berge"s personlige præg på melodien. Som så ofte før tager han en sang og gør den til sin egen med hans vilde og rå guitarspil, og hans sædvanlige stomp-pedal. Så lidt kan faktisk gøre det.
Herefter forsætter han over i en lidt mere stille tolkning af Everlast"s "Black Jesus". Igen, som også på resten af cd"en, er det kun ham, hans 12 strengede guitar og hans stomp-pedal.
Herfra går han over i et selvkomponeret nummer, "Trains", hvor han virkelig demonstrerer sine fænomenale guitar evner, og beviser det ikke er for sjov, at han bliver kaldt for "Stringmachine".
Næste nummer i rækken er endnu et af hans egne numre, "They Haven"t Seen The Last Of Me", hvor han virkelig vender tilbage til den gamle stil fra de to sidste succesalbums "Illustrated Man" og "Stringmachine".
Nummer 5 er også et selvkomponeret nummer, "Minutes", en sjældenhed på Berge"s albums, nemlig en ballade, og den bliver efterfulgt af hans uovertrufne tolkning af "Ace Of Spades" med Motorhead. "Ace Of Spades" har længe været et kæmpe hit blandt publikummet til hans forskellige optrædener rundt om i Europa, og nu har den altså endelig fundet vej til et af hans albums.
Nu går den igen over det lidt stille hjørne med hans eget nummer "One Kind Favour", og forsætter i rolig tempo i en tolkning af nummeret "Thursday" af Mark Sandman. Så kommer der dog lidt mere fart på guitaren, da han spiller hans eget nummer "N.V." (envy), hvor han igen kører løs med den gode gamle stil med ekstrem hurtigt guitarspil og en fængende stomp-rytme.
Herefter følger endnu en smuk ballade som han selv har skrevet kaldet "Every Morning", som bliver efterfulgt af hans tolkning af Tom Waits" "No One Can Forgive Me But My Baby" og han slutter af med endnu et hjemmelavet nummer, nemlig "Attitude & Lattitude".
Alt i alt må det siges at være den bedste plade, han hidtil har udgivet. Numrene er langt mere varieret i forhold til hans tidligere udgivelser, og dette har været noget af det eneste, man har kunnet sætte en finger på ved hans tidligere udgivelser. Alle covernumrene har også klart haft en god effekt på pladen, og cd"en har blandt fans været længe ventet. Helt klart et lyt værd for både fans og folk, der ikke aner hvem manden er. Jeg giver skiven 4,5 ud af 5 mulige, da den er næsten perfekt i forhold til Bjørn Berge målestok, dog mangler der gnisten fra hans liveoptrædener. Herunder er et link til en smagsprøve på cd"en.
Vær med på en lytter
Herefter følger endnu en smuk ballade som han selv har skrevet kaldet "Every Morning", som bliver efterfulgt af hans tolkning af Tom Waits" "No One Can Forgive Me But My Baby" og han slutter af med endnu et hjemmelavet nummer, nemlig "Attitude & Lattitude".
Alt i alt må det siges at være den bedste plade, han hidtil har udgivet. Numrene er langt mere varieret i forhold til hans tidligere udgivelser, og dette har været noget af det eneste, man har kunnet sætte en finger på ved hans tidligere udgivelser. Alle covernumrene har også klart haft en god effekt på pladen, og cd"en har blandt fans været længe ventet. Helt klart et lyt værd for både fans og folk, der ikke aner hvem manden er. Jeg giver skiven 4,5 ud af 5 mulige, da den er næsten perfekt i forhold til Bjørn Berge målestok, dog mangler der gnisten fra hans liveoptrædener. Herunder er et link til en smagsprøve på cd"en.
Vær med på en lytter
