Bidt af golf
Og nej, det er ikke en bidsk VW Golf, der er tale om. Fodbold-Danmark får konkurrence.
Idle sports
Idle sports er en betegnelse for en vifte af sportsgrene, som oprindeligt var for den fine del af den engelske befolkning - den engelske adel. De opfandt deres helt egne sportsgrene, og under denne kategori af sport hører især golf, cricket, tennis og polo. I det hele taget sportsgrene, som får folk til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor det overhovedet er en sport og ikke et spil.
En idler på engelsk er en lediggænger, en dovendidrik eller en drivert. Et meget godt billede på idle sport indeholder disse tre- og også andre ord, der får én til at tænke på det at være afslappet. Idle sport er altså lig en doven-sport.
Fodbold som nationalbegivenhed
Fodbold er- og har i mange generationer været Danmarks nationalsport. Ingen tvivl om dét. Hver gang 20 spillere og 2 målmænd mødes til kamp, er det en begivenhed, som interesserer en helt masse mennesker. Det er i form af fodboldkampe i de helt små lokalklubber såvel som i de store eliteklubber som FCK, AAB, OB, Brøndby IF osv. Selvom det er langt fra alle, der aktivt deltager i fodbold, er det alligevel noget, mange danskere enten interesserer sig for eller bare 'ikke har noget i mod'. Det er meget få, der siger, at fodbold overhovedet ikke siger dem noget.
Det ville ikke være helt ved siden af at postulere, at en fodboldlandskamp vækker en følelse af nationalånd i alle danskere. Mere eller mindre, selvfølgelig: Nogle sidder klistret til skærmen, mens andre køber billetter til kampen. Nogle helt tredje ser kampen ud af øjenkrogen på en bar, en pub, et værtshus osv., men alle kan på ét eller andet plan identificere sig med fodbold.
Vi har i Danmark været gode til at være fælles om noget og holde sammen om noget. Et godt eksempel på danskernes vilje til at holde sammen er 'Ånden fra '48', hvor en kæmpemæssig nationalfølelse skyllede ind over det danske folk. Det var på dette tidspunkt (omkring 1848), vi kæmpede for et dansk Slesvig. Dette fællesskab, måske knap så kraftigt og euforisk, er videreført i fodbolden, som i dag er noget af det mest danske overhovedet.
Idle sports er en betegnelse for en vifte af sportsgrene, som oprindeligt var for den fine del af den engelske befolkning - den engelske adel. De opfandt deres helt egne sportsgrene, og under denne kategori af sport hører især golf, cricket, tennis og polo. I det hele taget sportsgrene, som får folk til at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor det overhovedet er en sport og ikke et spil.
En idler på engelsk er en lediggænger, en dovendidrik eller en drivert. Et meget godt billede på idle sport indeholder disse tre- og også andre ord, der får én til at tænke på det at være afslappet. Idle sport er altså lig en doven-sport.
Fodbold som nationalbegivenhed
Fodbold er- og har i mange generationer været Danmarks nationalsport. Ingen tvivl om dét. Hver gang 20 spillere og 2 målmænd mødes til kamp, er det en begivenhed, som interesserer en helt masse mennesker. Det er i form af fodboldkampe i de helt små lokalklubber såvel som i de store eliteklubber som FCK, AAB, OB, Brøndby IF osv. Selvom det er langt fra alle, der aktivt deltager i fodbold, er det alligevel noget, mange danskere enten interesserer sig for eller bare 'ikke har noget i mod'. Det er meget få, der siger, at fodbold overhovedet ikke siger dem noget.
Det ville ikke være helt ved siden af at postulere, at en fodboldlandskamp vækker en følelse af nationalånd i alle danskere. Mere eller mindre, selvfølgelig: Nogle sidder klistret til skærmen, mens andre køber billetter til kampen. Nogle helt tredje ser kampen ud af øjenkrogen på en bar, en pub, et værtshus osv., men alle kan på ét eller andet plan identificere sig med fodbold.
Vi har i Danmark været gode til at være fælles om noget og holde sammen om noget. Et godt eksempel på danskernes vilje til at holde sammen er 'Ånden fra '48', hvor en kæmpemæssig nationalfølelse skyllede ind over det danske folk. Det var på dette tidspunkt (omkring 1848), vi kæmpede for et dansk Slesvig. Dette fællesskab, måske knap så kraftigt og euforisk, er videreført i fodbolden, som i dag er noget af det mest danske overhovedet.
Golf som den nye dreng i klassen
Man kan ikke sige, at verden i dag er en helt anden med hensyn til den danske nationalfølelse. Den er måske bare en lille smule forandret. Vi har et større og større behov for selvransagelse, og dét kommer til syne i nogle mere in
Golf er i flere århundreder blevet udøvet i stor stil i Storbritannien. Skotterne kan tage æren for opfindelsen golf - et spil, hvor det på en ikke alt for fysisk og anstrengende måde gælder om at få nogle bolde i et hul.
Golfspillet er dog langt mere indviklet og krævende end som så, men det er alligevel et alternativ til de noget mere fysisk krævende sportsgrene som eksempelvis fodbold og håndbold. Golf er i dag en meget udbredt sportsgren i Danmark, og den har siden sin introduktion været i fremgang blandt folk i alle aldre. I dag er der faktisk en stor tendens til, at flere og flere unge vælger golf frem for de noget mere gængse sportsgrene som f.eks. fodbold og håndbold.
Fodbold og golf i DK i tal
Medlemstal i Dansk Boldspil Union og Dansk Golf Union:
I DBU ser stigningen i medlemstallet fra 1977-2006 sådan ud: 263.698 til 296.818 medlemmer. Der er altså en stigning i medlemstallet på ca. 13%.
I DGU ser stigningen i medlemstallet inden for de samme 29 år lidt anderledes ud: 17.743 til 161.320 medlemmer. Her er stigningen i medlemstallet på ca. 809%.
(Perioden 1977-2006 har jeg valgt at bruge som eksempel, fordi DBU indtil 1976 anvendte en anden måde med hensyn til at anføre medlemstal).
Golf har altså i forhold til fodbold i Danmark oplevet en enorm stigning i antal af medlemmer de sidste 29 år. De to stigninger i procent taler for sig selv.
Første gang man opgjorde medlemstal i DBU var i 1910, hvor man havde 9.351 medlemmer og 92 klubber i Danmark. Første medlemsopgørelse i DGU var i 1936, hvor man havde 884 medlemmer og 9 klubber.
Faktum er, at man siden Dansk Golf Unions begyndelse hvert år har haft en stigning i medlemstal og antal af klubber (på nær fra 39-44, hvor medlemstallet vekslede mellem et par hundrede - sikkert på grund af krigen). Situationen i Dansk Boldspil Union ser anderledes ud, hvor man i 1980 oplevede det første fald i medlemstal, som siden da er gået op og ned med nogle tusinde fra år til år.
Hvad skal der blive af fodbold-Danmark?
Fodbold forsvinder selvfølgelig aldrig fra det danske landkort. Men mange har bare indset, at der efterhånden er ret mange alternativer til den gængse danske sport - fodbold. Golf er på ingen måde det eneste alternativ, men det er den sport, der har haft størst fremgang i de seneste år. Især fordi mange unge er begyndt at få øjnene op for golfen. Alle dem, der kan lide fodbold, vil selv sagt ikke stoppe med at spille fodbold - og lære deres børn at spille fodbold. Men det, der kendetegner den nye generation, er netop, at de har en helt masse valg. Valg inden for sport såvel som alle mulige andre ting som f.eks. uddannelse.
Man kan ikke sige, at verden i dag er en helt anden med hensyn til den danske nationalfølelse. Den er måske bare en lille smule forandret. Vi har et større og større behov for selvransagelse, og dét kommer til syne i nogle mere in
Golf er i flere århundreder blevet udøvet i stor stil i Storbritannien. Skotterne kan tage æren for opfindelsen golf - et spil, hvor det på en ikke alt for fysisk og anstrengende måde gælder om at få nogle bolde i et hul.
Golfspillet er dog langt mere indviklet og krævende end som så, men det er alligevel et alternativ til de noget mere fysisk krævende sportsgrene som eksempelvis fodbold og håndbold. Golf er i dag en meget udbredt sportsgren i Danmark, og den har siden sin introduktion været i fremgang blandt folk i alle aldre. I dag er der faktisk en stor tendens til, at flere og flere unge vælger golf frem for de noget mere gængse sportsgrene som f.eks. fodbold og håndbold.
Fodbold og golf i DK i tal
Medlemstal i Dansk Boldspil Union og Dansk Golf Union:
I DBU ser stigningen i medlemstallet fra 1977-2006 sådan ud: 263.698 til 296.818 medlemmer. Der er altså en stigning i medlemstallet på ca. 13%.
I DGU ser stigningen i medlemstallet inden for de samme 29 år lidt anderledes ud: 17.743 til 161.320 medlemmer. Her er stigningen i medlemstallet på ca. 809%.
(Perioden 1977-2006 har jeg valgt at bruge som eksempel, fordi DBU indtil 1976 anvendte en anden måde med hensyn til at anføre medlemstal).
Golf har altså i forhold til fodbold i Danmark oplevet en enorm stigning i antal af medlemmer de sidste 29 år. De to stigninger i procent taler for sig selv.
Første gang man opgjorde medlemstal i DBU var i 1910, hvor man havde 9.351 medlemmer og 92 klubber i Danmark. Første medlemsopgørelse i DGU var i 1936, hvor man havde 884 medlemmer og 9 klubber.
Faktum er, at man siden Dansk Golf Unions begyndelse hvert år har haft en stigning i medlemstal og antal af klubber (på nær fra 39-44, hvor medlemstallet vekslede mellem et par hundrede - sikkert på grund af krigen). Situationen i Dansk Boldspil Union ser anderledes ud, hvor man i 1980 oplevede det første fald i medlemstal, som siden da er gået op og ned med nogle tusinde fra år til år.
Hvad skal der blive af fodbold-Danmark?
Fodbold forsvinder selvfølgelig aldrig fra det danske landkort. Men mange har bare indset, at der efterhånden er ret mange alternativer til den gængse danske sport - fodbold. Golf er på ingen måde det eneste alternativ, men det er den sport, der har haft størst fremgang i de seneste år. Især fordi mange unge er begyndt at få øjnene op for golfen. Alle dem, der kan lide fodbold, vil selv sagt ikke stoppe med at spille fodbold - og lære deres børn at spille fodbold. Men det, der kendetegner den nye generation, er netop, at de har en helt masse valg. Valg inden for sport såvel som alle mulige andre ting som f.eks. uddannelse.
