Connery

BiBoB.dk i luften

Lanceringen afslører priser og abbonnementsvilkår!

BiBoB er det nye teleselskab af Frank Rasmussen. Han vil endnu engang sætte gang i en priskrig. Frank er tidligere medstifter af Telmore, som på daværende tidspunkt var med til at presse priserne på tale og sms ned til det niveau det har været det sidste stykke tid.
ANNONCE
BiBoB.dk i luften
Der har været høje forventninger til BiBoB, eftersom Frank er en respekteret mand indenfor mobiltelefoni. Frank har tidligere meldt ud, at det primære mål ville være at gøre op med opkaldsafgiften. Hjemmesiden er nu kommet online, skønt de stadig arbejder på at få lavet deres system helt færdigt.

På hjemmesiden kan man af interessante ting, se de kommende priser samt en pris sammenligning. Det er helt klart at BiBoB henvender sig til personer der fører forholdsvis korte samtaler, samt sender mange SMS'er. Med en pris på 1 øre pr. sekund, uanset om du snakker i 15 sekunder eller 5 minutter, samt en sms-taks på bare 15 øre, så forventes det at BiBoB vil få en stor brugertilstrømning.

Der bliver svaret tilbage!
Nogle danske teleselskaber har allerede svaret tilbage, alene på grund af udmeldingen på BiBoB.dk. Dog ser det ud som om der tøves lidt med at gå med på helt samme præmisser som BiBoB. M1 har for eksempel valgt at tilbyde et abbonnement uden opkaldsafgift, ligesom BiBoB, dog afregnes der her pr. minut. 67 øre pr. minut og 18 øre for en sms. De følger ikke helt med, men de har dog svaret tilbage og dermed meldt ud at de vil tage kampen op i en evt. kommende priskrig, som vil være uundgåelig hvis BiBoB først får slået sig fast på markedet.

Godt eller skidt?
Som udgangspunkt er en priskrig godt for os mobil-brugere, men skidt for udbyderne. Dog skal man være opmærksom på at nogle selskaber vælger at gå med i priskrigen på bekostning af support, andre services osv. Så som altid når der er priskrig, skal man lige sikre sig at de ikke bare har flyttet deres indtægter eller har skåret ned på deres service.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce