Beyonce i Gigantium
Den sexede soul-diva leverede spektakulært og veldrejet show i Aalborg.
Efterfølgende får publikum lov at vente tilstrækkeligt længe på aftenens hovedattraktion til, at de fleste kan nå at tanke op. Som sagt, så gjort, og efter et par besøg hos den nærmeste fadbamsebod går lyset i salen til et ekstatisk publikums overdøvende begejstring. I en regn af guld træder den 26-årige
I en ikke ubetydeligt tætsiddende kjole, der mest af alt leder tankerne hen på, at et eller andet sted må der rende en nøgen diskokugle rundt, smyger Beyoncé sig rundt på scenen mens hendes honningrøst vibrerer hen over hovederne på et betaget publikum. Et sted midt imellem al glamouren og de to stortrommer prydet med skriften "Suga Mama", danner der sig et tydeligt billede af aftens hovedperson.
Alt er tydeligvis planlagt ned til mindste detalje. Fra fanen der blæser Beyoncés hår til live, til samtlige dansetrin og indslag der leveres undervejs er der intet der overlades til tilfældigheden. Alt leveres med minutiøs præsicion og der er ikke en finger at sætte på samtlige performerers præstationer på scenen. Det er topprofessionelt, veludført og imponerende. Bagsiden af denne medalje er imidlertid, at showet nemt bliver en anelse upersonligt, og det havde bestemt hjulpet, hvis der var gjort plads til mere publikumskontakt. Næsten halvvejs ind i settet må vi vente til før Beyoncé griber fat i publikum og opfordrer til mere fest, dans og galskab, dog uden at forslaget følges særligt grundigt op af meget andet end jubel over at "denmark" nævnes.
Selvom det nordjyske publikum som forventet er en anelse statiske, udvises der dog klar og oprigtig begejstring mellem numrene, men det havde afgjort hjulpet på stemningen, hvis flere havde hengivet sig til musikken, især ved de mere dansevenlige numre. Den størtste respons fra publikum findes imidlertid halvvejs inde i koncerten, hvor der endelig graves ned i repertoiret fra dagene med Destiny's Child, da et voldsomt medrivende og fyldigt riff fra Bootylicious sætter igang, og tænder en stemning, der hellere end gerne måtte have været tilstede igennem hele koncerten. Også derfor er det en skam, at det eneste publikum får serveret fra denne front, består af en lidt for hurtigt overstået medley, der hastigt bevæger sig henover alle de største hits. Det kan diskuteres om aftenen som helhed ikke ville være mere livlig med længere udgaver af disse numre, spredt mere ud i det øvrige set.
Showet kredser tydeligvis om Beyoncé som aftenens
Efter Destiny's Child-medleyet og fjerde eller femte kjoleskift, geares der igen ned og fokuseres på sangfuglens egne numre og Beyoncé sætter sig i Dali's knaldrøde smækkys-formede sofa i et øjeblik der næppe bliver mere sensuelt og feminint. Før tæppet går, kommer publikum atter en smule op på tæerne til Check on it, der følges op af Irreplaceable og fællessang. Beyoncé går af scenen og på scenen går lyset, selvom de tilbagestående silhuetter af bandet ikke efterlader megen tvivl om, at der nok skal komme mere.
Før det egentlige ekstranummer sparkes igang, får bassisten en fornuftig portion tid i rampelyset, hvilket skal vise sig at blive et af aftenens mere umiddelbart løsslupne indslag i et ellers tydeligvist stramt opsat program. Efterfølgende træder Beyoncé til og leverer en kraftigt iørefaldende Deja Vu som eneste ekstranummer før bandet takker af og efterlader Gigantium til den kølige, aalborgensiske aftenluft, og vores pludseligt meget ordinære tilværelser.
Overordnet set var det en imponerende men til tider lettere ujævn oplevelse. Flere af de nyere, ukendte numre udlignede den ellers meget positive virkning som især hittene uden videre problemer frembragte. Et kortere set med mere publikumsinddragelse havde betydet en mere potent og livlig koncert. Det meget rutineprægede show var ligeledes med til at skabe en distance til publikum, og det havde været forfriskende at se Beyoncé bryde blot en smule med rutinen, selvom det dog skal siges at hun fra start til slut fremstod engageret, professionel og meget oprigtig omkring sit materiale. Under alle omstændigheder fik størstedelen af publikum bestemt fuld valuta for deres hårdttjente billetpenge og kunne forlade Gigantium med hvert sit minde om den glamourøse soul-diva og en god portion sølvglimmer i garnet.
I en ikke ubetydeligt tætsiddende kjole, der mest af alt leder tankerne hen på, at et eller andet sted må der rende en nøgen diskokugle rundt, smyger Beyoncé sig rundt på scenen mens hendes honningrøst vibrerer hen over hovederne på et betaget publikum. Et sted midt imellem al glamouren og de to stortrommer prydet med skriften "Suga Mama", danner der sig et tydeligt billede af aftens hovedperson.
Alt er tydeligvis planlagt ned til mindste detalje. Fra fanen der blæser Beyoncés hår til live, til samtlige dansetrin og indslag der leveres undervejs er der intet der overlades til tilfældigheden. Alt leveres med minutiøs præsicion og der er ikke en finger at sætte på samtlige performerers præstationer på scenen. Det er topprofessionelt, veludført og imponerende. Bagsiden af denne medalje er imidlertid, at showet nemt bliver en anelse upersonligt, og det havde bestemt hjulpet, hvis der var gjort plads til mere publikumskontakt. Næsten halvvejs ind i settet må vi vente til før Beyoncé griber fat i publikum og opfordrer til mere fest, dans og galskab, dog uden at forslaget følges særligt grundigt op af meget andet end jubel over at "denmark" nævnes.
Selvom det nordjyske publikum som forventet er en anelse statiske, udvises der dog klar og oprigtig begejstring mellem numrene, men det havde afgjort hjulpet på stemningen, hvis flere havde hengivet sig til musikken, især ved de mere dansevenlige numre. Den størtste respons fra publikum findes imidlertid halvvejs inde i koncerten, hvor der endelig graves ned i repertoiret fra dagene med Destiny's Child, da et voldsomt medrivende og fyldigt riff fra Bootylicious sætter igang, og tænder en stemning, der hellere end gerne måtte have været tilstede igennem hele koncerten. Også derfor er det en skam, at det eneste publikum får serveret fra denne front, består af en lidt for hurtigt overstået medley, der hastigt bevæger sig henover alle de største hits. Det kan diskuteres om aftenen som helhed ikke ville være mere livlig med længere udgaver af disse numre, spredt mere ud i det øvrige set.
Showet kredser tydeligvis om Beyoncé som aftenens
Efter Destiny's Child-medleyet og fjerde eller femte kjoleskift, geares der igen ned og fokuseres på sangfuglens egne numre og Beyoncé sætter sig i Dali's knaldrøde smækkys-formede sofa i et øjeblik der næppe bliver mere sensuelt og feminint. Før tæppet går, kommer publikum atter en smule op på tæerne til Check on it, der følges op af Irreplaceable og fællessang. Beyoncé går af scenen og på scenen går lyset, selvom de tilbagestående silhuetter af bandet ikke efterlader megen tvivl om, at der nok skal komme mere.
Før det egentlige ekstranummer sparkes igang, får bassisten en fornuftig portion tid i rampelyset, hvilket skal vise sig at blive et af aftenens mere umiddelbart løsslupne indslag i et ellers tydeligvist stramt opsat program. Efterfølgende træder Beyoncé til og leverer en kraftigt iørefaldende Deja Vu som eneste ekstranummer før bandet takker af og efterlader Gigantium til den kølige, aalborgensiske aftenluft, og vores pludseligt meget ordinære tilværelser.
Overordnet set var det en imponerende men til tider lettere ujævn oplevelse. Flere af de nyere, ukendte numre udlignede den ellers meget positive virkning som især hittene uden videre problemer frembragte. Et kortere set med mere publikumsinddragelse havde betydet en mere potent og livlig koncert. Det meget rutineprægede show var ligeledes med til at skabe en distance til publikum, og det havde været forfriskende at se Beyoncé bryde blot en smule med rutinen, selvom det dog skal siges at hun fra start til slut fremstod engageret, professionel og meget oprigtig omkring sit materiale. Under alle omstændigheder fik størstedelen af publikum bestemt fuld valuta for deres hårdttjente billetpenge og kunne forlade Gigantium med hvert sit minde om den glamourøse soul-diva og en god portion sølvglimmer i garnet.
