Connery

Batman vs. Bruce Wayne

Et lille mysterie bliver løst.

Batman vs. Bruce Wayne
Jeg læste lige en artikel om, at Matt Damon skal spille Superman i den nye "Superman vs. Batman" film. Det slog mig så: hvordan er Bruce Wayne (Batmans civile navn) egentlig gået hen og blevet til Batman...!?

Superman faldt jo ned i en rum-kapsel fra en anden planet. Spiderman var en ganske almindelig mand, som blev bidt af en radioaktiv edderkop. Men hvor faldt Bruce Wayne ned fra eller hvem blev han bidt af for at blive den som han er?

Nu er der nok nogen som sidder og tænker, "hold da kæft en idiot, ved han ikke engang det!?" - og nej, det gør jeg som bekendt ikke. Jeg indrømmer da gerne, at jeg ikke er den helt store "superhelt dyrker" - men har dog set de klassiske film/serier, som mere eller mindre er blevet én pålagt, når man er født dreng. Men hvor Batman stammer fra har sgu aldrig strejfet mine tanker. Jeg forhørte mig lidt rundt omkring, men lige meget hjalp det. Hmmm, dette skulle undersøges.

Resultatet er her:

Bruce Wayne er en almindelig mand af kød og blod, som ejer den success fulde virksomhed "Wayne Enterprises". Da han var 6 år gammel så han sine forældre blive skudt (af Joe Chill - for nu at gå i detaljer). Han blev opdraget af Dr. Leslie Thompkins og Alfred, familiens butler. Da han blev ældre viede han sit liv til at bekæmpe alle de onde bøller og udrydde kriminaliteten, så ingen andre skal miste deres kære på samme måde som det overgik ham. Batman har ikke nogen overnaturlige kræfter, men kan blandt andet sin kampsport fra A-Z, er en dejlig taktikker og en fremragende detektiv - samt han har en masse fede våben. Hele hans flagermus ligende udklædning er kun for at skræmme forbryderen (eller måske fordi han tænder lidt på det der lak & læder sjov.....!?). Konklusion: Batman er simpelthen en ganske normal mand som har arbejdet og kæmpet sig vej til success og berømmelse!

Sådan, nu er det lige blevet opklaret hvordan Bruce Wayne blev til Batman!

"En ligegyldig artikel"..... måske, jeg vil nu kalde det god viden. F.eks. når du spiller Trivial Persiut og trækker oste-sprøgsmålet: "Hvordan blev Bruce Wayne til Batman?" - bliver du så ikke glad for at ha' læst denne lille artikel.....?
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce