Connery

Barndommens Helte #12

Et kampsportspil med orientalsk inspiration, om kampen mellem jordens gode kæmpere og underverdens marodører - velkommen til Mortal Kombat! Round one - FIGHT!

Østen og det orientalske har altid fascineret mange mennesker verden over med dets mennesker, der i udseende ser fundamentalt anderledes ud end folk i vesten. Vi er fascineret af deres tøj, deres religion, deres levevis, deres strenghed, men også deres kampsportsteknikker, der den dag i dag er udbredt over hele verden. Dette har været en kraftig inspirationskilde for spillet Mortal Kombat, der som Street Fighter II, har henrevet mange en dreng på grillbarene i de tidlige halvfemsere.
ANNONCE
Barndommens Helte #12
Mortal Kombat udkom første gang i 1992. Kombinationen af realistisk grafik, og mystiske og eksotiske mytiske steder besnærede spillerne til at lede efter og lære de mange hemmeligheder, der gemte sig i dette mørke og frygtindgydende spil.

Ikke nok med at kæmperne spyttede store pøle af blod på hinanden, der var også en stemme, der med hårde imperativer krævede, at man med et dødeligt angreb udslettede modstanderen... "finish him!" blev der råbt, og så kunne man ellers slå hovedet af folk, rive skindet af deres krop eller fryse dem med for derefter at knuse den frosne krop i tusind stykker! Mortal Kombat blev hurtigt et kulturelt ikon over hele verden, hvor spillet fik en massiv fanskare.

I Mortal Kombats univers består virkeligheden af mange forskellige planer. Troldmænd kan frit rejse mellem disse forskellige niveauer af virkeligheden uden at de ældre guder bemærker dem. Disse ældre guder eksisterer i deres eget plan, hvorfra de observerer hvordan verdener bliver skabt og knust.
ANNONCE
Barndommens Helte #12
På planeten Jorden eksisterer der mange guder og disse guder blander sig ikke i folks hverdagsliv. De ældre guder udpeger disse guder til at udføre forskellige opgaver. Der er også en død verden, som er den naturlige modsætning af Jorden. Denne verden hedder Netherealm, og bliver brugt til at holde på uønskede ånder.

Denne verden er der blevet tolket meget på af Jordens indbyggere - den er både blevet kaldet Helvede, Hades, Gehenna og Pluto. Netherealm har haft mange kejsere i løbet af dets eksistens, og langt de fleste af dem født i dets afgrunde, hvorfra de hensynløst har gjort det af med dets mestre.

En sådan er Shao Kahn. Efter at han overtog verdenen, beredte Jorden sig på, at Jorden kunne være Shao Kahns næste mål. Derfor skabte man turneringen Mortal Kombat, hvor der for hver generation blev afholdt en turnering, i hvilken Shao Kahns krigere kunne kæmpe mod Jordens kæmpere, og hvis Shao Kahns kæmpere kunne vinde ti turneringer i træk, så ville han få lov til at komme til Jorden og gøre med den som han ønskede.

Shang Tsung, en hensynsløs troldmand født på Jorden, vandt Mortal Kombat i Shao Kahns tjeneste. Tsung ikke bare gjorde det af med sine modstandere, han tog også deres sjæle, således, at han kunne tilfredsstille sin kejser. Efter at have vundet ni turneringer i træk, blev Shang Tsung hovmodig, og da sådan noget som bekendt står for fald, tabte Tsung til Shaolinmunkenes kæmper, Kung Lao.
ANNONCE
Barndommens Helte #12
Dette knækkede Shang Tsung, men han vendte tilbage med det store firarmede monster, Goro, som i den næste turnering udslettede Kung Lao. Goro vandt de næste turneringer, og manglede blot én turneringssejr for at have skabt Shao Kahn plads til at invadere Jorden, og det er så her, at det første Mortal Kombat spil begynder.

Modsat Capcoms Street Fighter II spil, udvidede og udviklede Midway/Acclaim hele tiden universet, og både Mortal Kombat II, III osv... har fulgt tråden af det første spil, og henriver stadigvæk masser af spillere verden over. Populariteten har gjort, at der er blevet lavet en masse andre ting i denne franchise: Et adventurespil, et live-action tv-show, en tegnefilmsserie og masser af andet Mortal Kombat udstyr og merchandise!

Jeg vil lige introducere nogle af de mest kendte MK kæmpere:

  • Kung Lao - Shaolinmunkenes helt, og Jordens beskytter. Tabte til Goro efter selv at have vundet over Shang-Tsung

  • Shang-Tsung - Ond troldmand, der var tæt på at bringe Jordens undergang.

  • Goro - Prinsen af Underverdenen - denne firmarmede skabning er sandelig en "freak of nature"

  • Raiden - Shaolinmunkenes gud, tordenguden Raiden, er menneskehedens beskytter.

  • Liu Kang - Kung Laos efterfølger. Med sin eminente karateteknik skal han beskytte verden.

  • Sonya Blade - Kvindelig amerikansk soldat, der med sit hårde ydre vil forsøge at

  • Johnny Cage - Filmhelt, der er Dario uden lige - men også en ekspert i asiatisk kampsport.

  • Scorpion - Udød snigmorder, der er sendt tilbage for at hævne sig på ærkefjenden, Sub-Zero.

  • Sub-Zero - Shang-Tsungs dødsensfarlige snigmorder, der kan forme is i sine hænder og er en perfekt dræbermaskine. Dræbte Scorpion på en mission, og har siden måttet kæmpe mod ham.
ANNONCE
Barndommens Helte #12
Der er mange, mange andre figurer i denne verden, og hver især kan figurerne en masse fede tricks, som har gjort, at folk verden over har haft disse kæmpere som deres helte.

Med denne artikel er der hermed lukket for denne artikelserie, der nåede at vokse sig til tolv artikler om de figurer, der henrykkede os alle dengang vi var mindre, men for mit eget vedkommende, må jeg da indrømme, at jeg stadig tænker tilbage på det hele med glæde! Tænk om man bare kunne se He-Man i tv igen, flade ud til A-Team og spille en solid omgang Mortal Kombat...
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce