Bag sløret: No Homo
Personlige grænser er forskellige, men bunder de i ens etniske baggrund?
Det er også pointen med denne sektion, som Connery.dk har åbnet for mig: at fjerne sløret på nogle af de underlige vaner østlige ser hos vestlige og omvendt, samt at krydre det hele med humor. Lad os starte et sted, hvor der er nogle solide forskelle: drengene!
Drenge
Åh hankønsvæsner! Hvad er I dog for nogen fascinerende væsner? Hver gang jeg tror, at jeg er på rette spor til at forstå jeres indre struktur, lærer jeg at det blot er naivt at tro, at jeg nogensinde vil forstå jer. En ting der gang på gang vækker opsigt i mit uskyldige sind, er forskellen på mine med-araberes opførsel i forhold til mine danske venners vaner. Blandt mange af disse bemærkelsesværdige forskelle er jeres forhold til fysisk kontakt med andre af jeres eget køn – de heteroseksuelle af jer vel og mærke!Jeg har en ven på mit gymnasium. En rigtig flot ven. Han er lidt af en "danish diva". Hans grønne øjne og dejlige smil fylder altid gangene. Med hans 192 cm høje og ganske muskuløse væsen, som han (til stor ærgelse for de fleste piger på skolen) dækker med det lækreste tøj, indtager han skolens gange, på samme måde som Naomi Campbell indtager diverse catwalks. Det er tydeligt at se, at hver eneste af hans brune, velplejede hårtotter er strategisk placeret, og at det må have kostet mindst en halv dåse velduftende voks – og mindst 2 timer!
Af naturlige årsager udviklede jeg, ligesom alle andre piger på skolen, et gevaldigt crush på denne frækkert, og tog mig tid til at lære ham at kende. Han skulle vise sig, at blive en af mine bedste venner. Alt fra kærestesorger til gallakjoler til parfumer og negleplejning blev diskuteret med ham i timevis. På trods af det var han nærmest allergisk over for fysisk kontakt med andre drenge! Han blev utilpas og helt ubehageligt til mode, hvis en anden dreng satte sig for tæt på ham eller – Gud forbyde det – krammede ham! ”Ad, tror du jeg er bøsse eller hvad?” fløj det ud af munden på ham.
Jeg har også en anden ven. Han er også flot, selvom han repræsenterer det modsatte af min første ven. Ham her er araber. Sådan RIGTIG habibi-araber! Du ved nok, med trimmet skæg, der siden ottende klasse voksede ud igen allerede dagen efter. Han har mørkt krøllet hår, er meget muskuløs, og har brugt 90% af sit liv på en fodboldbane med alle sine 'shababs'. Når han hilser på sine venner er det med et kys på hver kind og et kærligt kram, mens en hånd på hjertet er hilsenen til alle sine ”søstre”. Trods uddelingen af kys til hans drenge og trods, at de aldrig kalder hinanden for andet end ”habibi” (arabisk for ”min skat”), ”baby”, ”smukke” og ”skat” blev han en dag fuldstændig rød i hovedet af raseri, da jeg spurgte ham, om han syntes, at jeg skulle vælge en rød eller grøn kjole. ”Ad, tror du jeg er bøsse eller hvad?” fløj det ud af munden på ham.
Åh, drenge! Åh arabiske drenge og åh danske drenge. I er nu begge to af fantastisk støbning, men inde i jeres hoveder foregår der forunderlige sager!
