Connery

Badun

Spændende debut-cd fra Århusiansk electronica trio.

4 ud af 6 stjerner
Badun
Her er Badun, der på deres første cd giver et bud på hvordan elektronisk fusionsmusik skal tage sig ud. Pladen udsendes på et label ved navn Rump Recordings som tidligere har givet os interessante udspil fra eksempelvis Rumpistol, og som også har Bjørn Svin signet.

Vi har at gøre med et album, som ved første gennemlytning kan virke helt umuligt at komme under huden på. Pladen er bygget op af rigtig lyd og instrumenter fra jazz'ens historie, hvilket er et sjovt tiltag i en branche hvor samples ellers kan virke som essentielt.  Det er en jazzet lyd, men den suppleres af en spændende om end næsten irriterende knitrende electronica-lyd. Jazzen forbliver dog i centrum for pladen og er stærkt medvirkende til at give Badun et bredere appeal end blot electronica-lytteren. Badun er et af den slags albums man skal drømme sig væk i, og god fantasi er absolut en fordel. Med så skøre titler som Mælkebøtten og Turban forfører Badun dine ører til deres abstrakte verden. En verden af farver som vi allerede på pladens meget anderledes og tegneserieagtige cover, lægger mærker til. Men selvom Badun er drømmemusik, så er det en hektisk drøm vi lever i, hvor der hele tiden sker noget. Toner og temaer ændres konstant og trods den bredere appeal gør denne faktor det alligevel til en prøvelse for den uerfarne electronica-lytter at følge med i gruppens tanker. Faktum er dog at man blot skal lade sig drømme væk, og gerne flere gange. Så skal brikkerne nok langsomt falde på plads.

Badun er en plade der skal høres som helhed. Jeg kan ikke nævne et specielt nummer, der ud af sammenhængen ville fungerer selvstændigt, men som et samlet værk ender Badun på undertegnedes liste over nyskabende og komplette elektroniske skabere. Alligevel vil jeg tillade mig at fremhæve EF10, for dens tydelige lyd af spændende fusionsjazz, og ikke mindst brugen af en vokal af kvindelig skønsang, samt hyggelige og varme toner. Det lugter langt væk af varm sommerdag i solen, men stadig på det drømmende og svævende plan. Samtidig befries vi for en stund for de knitrende electronica lyde og det fungerer bare perfekt på pladens sidste nummer. Dem skal vi nok høre mere til.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce