Connery

Ashley Parker Angel - Soundtrack To Your Life

Tidligere O-Town-stjerne går solo!

2 ud af 6 stjerner
Ashley Parker Angel - Soundtrack To Your Life
Det er muligt at det her i Danmark ikke ligefrem får klokkerne til at ringe hvis navnet Ashley Parker Angel bliver nævnt, men det gør det hos amerikanere og især hos dem som elsker MTV.

I 2000 var han med i et amerikansk MTV program med navnet Making a Band, hvor man castede tusinder af unge for til sidst at sætte fem unge håbefulde fyre sammen til et boyband. Et koncept og et show som også løb af stablen i Tyskland og resulterede i bandet US5 som består af tre unge tyskere og to amerikanere. Det amerikanske show udmøntede sig i bandet O-Town, og Ashley Parker Angel var en af de fem som vandt den eftertragtede kontrakt med Sony/BMG. To albums blev det til, og O-Town og efterfølgeren O2, som udkom i henholdsvis 2001 og 2002, solgte tilsammen på verdensplan over fem millioner eksemplarer. Alligevel gik O-Town, hver til sit i 2003.

Året efter signer Ashley Parker Angel kontrakt med Universal og går i gang med at lave sit første solo album. Singlen Let U Go udkommer to år efter i marts 2006, og efter kun ti dage i butikkerne når den førstepladsen på de amerikanske billboards. Senere samme år udkommer så hele albummet med navnet Soundtrack to your life.

Albummet starter ud med up-tempo hittet Let U Go, og fortsætter med det ligeså tempofyldte nummer I'm Better. Nummer tre er nummeret med samme navn som albummet Soundtrack to your life, som efter min mening et af de bedste numre. Midt i albummet synker tempoet og de mere rolige numre får deres plads.  Who Cares ?, Shades of Blue og Beautiful Lie ligger stille og vuggende indtil Perfect Now vækker dig igen og river dig med.
ANNONCE
Ashley Parker Angel - Soundtrack To Your Life
Soundtrack of your life er et habilt rock/pop album, med dejlige numre både til at hygge og danse til. Det er et album som har hvad det skal have og samtlige numre er gennemarbejdede. Alligevel formår det ikke at rive mig med og stå ud som noget unikt; måske det bare er for perfekt og hørt tusind gange før. mit tretal skal bestemt have en pil opad, men mere formår det så heller ikke. Jeg kunne godt tænke mig at høre numrene igen live, for jeg tror de ville vinde en hel del ved det. Synd for Ashley Parker Angel har en fantastisk god stemme, men jeg tror nu heller ikke det er det sidste vi har hørt fra ham. Og for dem som bare elsker den amerikanske rock/pop genre, vil dette album bestemt være en dejlig tilføjelse til samlingen.

Tracklisting:
01. Let U Go
02. I'm Better
03. Soundtrack To Your Life
04. Feel So Alive
05. Crazy Beautiful
06. Who Cares ?
07. Shades Of Blue
08. Beautiful Lie
09. Perfect Now
10. Where Did You Go ?
11. Along The Way
12. Apology

Hjemmeside for Ashley Parker Angel
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce