Connery

Anmeldelse: The Lost City

Romantisk eventyr-komedie har for tidlig 'sædafgang'

2 ud af 6 stjerner

Romancing the Stone

Loretta Sage (Sandra Bullock) er en succesfuld forfatter af romantisk/erotiske-eventyrromaner. Egentligt var hun en forsker der sammen med sin nu afdøde mand, ledte efter den forsvundne by kaldet ”D”. Den skulle efter sigende befinde sig på en vulkansk ø, midt i Atlanterhavet, men indtil videre har ingen fundet den sagnomspundne by.

ANNONCE
United International Pictures - Anmeldelse: The Lost City United International Pictures

A Dash of Adventure

Loretta har netop skrevet sin seneste bog ”The Lost City of D” om eventyr-helten Dash McMahon, der på bogseriens forsider portrætteres af modellen Alan Caprison (Channing Tatum). Under bogens promoveringstur bliver Loretta kidnappet af billionæren Abigail Fairfax (Daniel Radcliffe), da han er overbevist om, at Loretta er den eneste, der kan finde frem til "D" og alle dens uvurderlige skatte.

ANNONCE
United International Pictures - Anmeldelse: The Lost City United International Pictures

Jungle Fever

Alan iværksætter en dristig redningsaktion, men fotomodellen er ikke den skarpeste kniv i skuffen. Han må derfor bede om hjælp fra sin personlige træner, en tidligere Navy SEAL og CIA-agent, Jack Trainer (Brad Pitt). Det er en yderst farlig mission, der byder på mange overraskelser undervejs og som tester Alan og Jacks heltemod på uforudsigelige måder.

ANNONCE
United International Pictures - Anmeldelse: The Lost City United International Pictures

Trailer trash

Lige som det var tilfældet med The Unbearable Weight of Massive Talent, så solgte traileren til The Lost City også filmen rigtig godt. Men ligesom med førnævnte, så er selve filmen desværre en skuffelse. Alt det sjove er med i traileren og tilbage er en generisk, uinspireret action-komedie. Derfor kan jeg endnu engang kun opfordret jer til at undgå traileren, hvis I vil have noget ud af filmen.

ANNONCE
United International Pictures - Anmeldelse: The Lost City United International Pictures

Heart-throbber

Bullock og Tatum gør hvad de kan for at holde gang i hjulene, men der mangler kemi imellem dem og alt for ofte falder de mange jokes og gags fladt til jorden. Filmens store trumfkort er Brad Pitt men, uden at afsløre for meget, forsvinder hans karakter alt for hurtigt fra historien. Der er en replikudveksling om det mandlige kønsorgan til slut i filmen, hvor Lorretta siger "Never throb in the first act". Det gør dette eventyr desværre, den har for tidlig sædafgang i form af Brad Pitts forrygende cameo og derfor har den "rejsningsproblemer" i resten af filmen.

ANNONCE
United International Pictures - Anmeldelse: The Lost City United International Pictures

Raiders of the Lost Character Arc

The Lost City er en fjollet film, der prøver at ramme stilen fra klassikere som Romancing the Stone (1984) og Raiders of the Lost Ark (1981), men desværre langt oftere rammer en infantil tone, der er tættere på en blanding af Red Notice (2021) og Jumanji: Welcome to the Jungle (2017). Der er ingen substans, ingen nævneværdig karakterudvikling og ingen fornøjelse at finde i The Lost City. En film der i sig selv virker fortabt, forvirret og fordømt. Måske er dette en "skat", der burde have været forblevet uopdaget…

ANNONCE
The Lost City - Trailer
Drengerøvsfaktor og teknisk info:

Drengerøvsfaktor: 60 %

Teknisk information:

Original titel: The Lost City

Land: USA, 2022

Instruktører: Aaron Nee og Adam Nee

Cast: Sandra Bullock, Channing Tatum, Daniel Radcliffe, Brad Pitt, Oscar Nuñez, Da'Vine Joy Randolph

Genre: Action/Adventure/Komedie

Billedformat: 2.39:1

Lyd mix: Dolby Digital/Dolby Atmos

Spilletid: 112 min

Dansk bio premiere: 28. april 2021

Distributør: United International Pictures

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce