Connery

Al Gores "En ubekvem sandhed"

Miljøet: Handling her og nu. Hvad kan vi selv gøre, og hvad holder os tilbage?

Mandag d. 6 august viste TV2 Al Gores miljøfilm "An Inconvenient Truth" - eller på dansk: "En ubekvem sandhed".  Den adskiller sig fra de andre drenge i klassen, og den er et kig værd. Den handler ikke bare om vores miljø i knibe, men også om hvad der stopper os fra at handle. Politik og vores manglende evne til altid at se en sammenhæng lige med det samme er muligvis den største barriere.   
ANNONCE
Al Gores "En ubekvem sandhed"
Det var lidt af et tilfælde, at jeg så filmen. Jeg vidste, hvem Al Gore er; at han er tidligere demokratisk vicepræsident i USA, at han er manden bag Live Earth (koncerterne, der skulle samle penge ind til et bedre miljø), og at han i det hele taget er manden, man skal snakke med, hvis man har spørgsmål angående global opvarmning og miljøspørgsmål. Det var, hvad jeg vidste om Al Gore.

Jeg havde hørt om hans film - En Ubekvem Sandhed - men jeg havde aldrig set den, og mine forventninger var da heller ikke de største. I mandags så jeg den, og hold da op, hvor den satte tanker i gang.

Al Gore har noget på hjerte
I filmen rejser miljømanden en helt masse relevante spørgsmål omkring vores miljø. "Global opvarmning" er det  største punkt på dagsordenen. Vi springer mellem flashbacks fra hans egen lykkelige barndom på en idyllisk gård i USA og selve programmet - diasshowet - hvor han selv er fortæller på en meget livagtig måde hele vejen igennem.

Al Gores idylliske barndom i et rent miljø gør, at han har noget at kæmpe for, han har en gejst og en passion, og han har selv oplevet, hvordan det kan være. Som han selv siger, så er præmisserne, for hans eget vedkommende, der da i hvert fald for at gøre noget og kæmpe for noget.  

Vi kommer i gennem alt fra det smeltende Antarktis, den sidste istid for 11.000 år siden, naturkatastrofer, transport- og forbrugs-forurening, havstrømmene og New Orleans. Samt mange andre miljørelaterede ting. Ideen med at fortælle folk om noget gennem billeder er egentlig ikke speciel ny. Men al Gore formår virkelig at føre os igennem tal, fakta, billeder og barndomsminder på en langt fra kedelig måde. Det er afvekslende og interessant hele vejen igennem, og man sidder med en stærk følelse af at være beriget med ny info ved filmens slutning. Thumbs up for dét.

Nye budskaber og stof til eftertanke
Det, som Al Gore gør anderledes end
ANNONCE
Al Gores "En ubekvem sandhed"
På et tidspunkt i filmen pointerer han, at vi som borgere (USAs) bliver bildt en masse ind om miljøsituationen, som den ser ud på nuværende tidspunkt. Han siger, at medierne sår usikkerhed - og det har han i og for sig også ret i. Han bruger forvrængning af sandheden forskere og medier i mellem som udgangspunkt. Han opstiller en model: Af alle miljøforskere i USA har man udtaget 10% af alle disses rapporter om miljøets status og global opvarmning. Det bliver til 923 rapporter, og samtlige af disse er enige om, at der er noget galt med Jordens miljø.  

Derefter har man udregnet, hvor mange af mediernes artikler, programmer og rapporteringer, der samtykker med denne påstand. 47% af disse er enige i forskernes påstand, og det vil altså sige, at man har lavet forskernes fakta om til usikkerheder. På den måde bliver forvirringen blandt befolkningen kun større. Hvad skal man tro? Man hører jo kun, hvad medierne fortæller - ikke om forskernes rapporter - og derfor kan man også sagtens komme i tvivl om, hvorvidt der er noget helt galt eller "at det nok skal gå alt sammen".

Men er det ikke for dårligt, at vi kun får den halve sandhed? Jo, det er det. Og det har alt sammen noget med politik at gøre. Vi er her, vi er klar til at handle, men politikerne (nogle) holder igen. I Danmark styrer politikerne ikke ligefrem medierne i høj grad, men i USA og i rigtig mange andre lande verden over forholder det sig betydeligt anderledes. Nemlig sådan, at overhovederne og regeringen giver meget lidt lov til trykke- og ytringsfrihed. Tag Rusland som eksempel, hvor journalister på mystisk vis forsvinder, og hvor Putin beordrer, at mindst 50% af avisernes stof skal være positivt. Det minder om diktatur, og så længe medierne er styret af ikke-neutrale instanser, er det også meget svært at få den rigtige historie frem til folket.   

"Hvorfor?" - stil spørgsmål, handl nu!
ANNONCE
Al Gores "En ubekvem sandhed"
Al Gore siger også i hans film, at vi mennesker ofte har en tendens til at se sammenhængen for sent. Vi har indtil dette årtusind og ind midt i det sidste århundrede ikke været tilstrækkeligt opmærksomme på, at vores forurening ikke bare forsvinder ud af vores egen synsvidde. Den bliver skam her på jorden, og til sidst kan planeten ikke klare mere. Dét er ved at gå op for os nu - at jorden ikke bare bliver renset. Medmindre vi gør noget. Vi begynder at se sammenhængen og kigge ud over vores egen næsetip, vores eget kvarter, vores egen kommune og vores eget land.

Udover appelen om at handle selv - at gøre noget ved sagen - er Al Gores budskab også, at politikerne skal, for at sige det på godt dansk, tage sig sammen. De skal få lettet røven og komme ud af sædet, før det er for sent. I slutningen af filmen kommer der en helt masse tips og ideer til, hvordan man selv kan være med til at skabe et bedre miljø verden over. Der var især ét punkt, der fangede min opmærksomhed: Der stod, at man skulle ringe til sit elselskab og spørge, om de udbyder "grøn el". Hvis ikke, skal man sige: "Hvorfor?" Og ja! Selvfølgelig skal man spørge: "Hvorfor?". Al Gore har en helt masse ting på dagsordenen, men vigtigst af alt skal man sige "hvorfor".

Den ubekvemme sandhed er altså ved at gå op for alverdens mennesker. Lige fra den almindelige borger til politikeren. Den ubekvemme sandhed består i, at vi bliver nødt til at handle nu - at vi ikke kan spilde mere tid med politiske spørgsmål. Den ubekvemme sandhed er, at vi snart har ødelagt vores eneste reelle bosted - Jorden - inden for en overskuelig årrække, hvis vi ikke snart kommer ud af fjerene. Den ubekvemme sandhed er, at vi nu kan se følgerne af vores forfædres forurening, og at Jorden ikke bare renser sig selv. Den ubekvemme sandhed er, at tiden er ved at løbe fra os. Vi bliver nødt til at handle og involvere os. Dét er, hvad Al Gores film handler om.

På filmens egen hjemmeside Climatecrisis.net finder du blandt andet baggrund for filmen, info om videnskaben i filmen (What is global warming?), ideer til hvad du selv kan gøre samt trailer og billeder.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce