Adams Æbler
Veldrejet og mangefacetteret dansk film, der beskriver polariseringen mellem to mennesker, der lever i hver sin ekstrem
DK 2005
Instruktør: Anders Thomas Jensen
Medv: Ulrich Thomsen, Mads Mikkelsen, Nicolas Bro, Ali Kazim, Paprika Steen, Ole Thestrup
Genre: Komedie/drama
Billedformat: 2.35:1 (Anamorphic Widescreen)
Lyd: DTS/Dolby Digital 5.1
Længde: 90 min.
Distributør: Nordisk Film
Releasedato: Iz on da street dawg!!....
Adams Æbler, der blev set af over 350.000 mennesker i de danske biografer, er noget så sjældent som et yderst vellykket tragikomisk drama med eksistentielle overtoner, og markante religiøse undertoner. Filmen er stærk, tankevækkende og original, og rummer meget intense energier, som igen borger for voldsomme udsving på de emotionelle skalaer, jævnt gennem de 90 minutter, filmen løber.
Mesterlige Mads Mikkelsen er Ivan, en noget aparte størrelse. Ivan er præst, og virker indledningsvis som skabt til dette kald: overbærende, udglattende, tilgivende, men som handlingen skrider frem, bliver det mere og mere tydeligt, at Ivan i ekstrem grad lever "in denial", som Dr. Phil så klogt siger på US pop-TV. Mere om det senere...
Ivan driver et lille 24-timers værested/kollektiv på præstegården for de skæve skæbner, der ikke rigtig passer ind nogen steder. Vi har Khalid (Kazim), en idealistisk og handlekraftig, men ret naiv arabisk tankstationsrøver, Gunnar (Bro), overvægtig eks-tennisstjerne, kleptoman og alkoholiker, den gravide Sarah (Steen), - og, som den sidst tilkomne - nynazisten Adam (Thomsen).
Adam føler sig ret hurtigt hensat til et surreelt parallelunivers, hvor intet er, hvad det udgiver sig for. Han får via lilleput-samfundets snakkesagelige sladderonkel af en læge, semi-genialt portrætteret af den forhenværende flyfyldebøtte og pinlige panikspreder Ole Thestrup, nogle sandheder at vide om Ivan og hans baggrund, og den kyniske Adam, der har et billede af Hitler hængende på sin væg, og i sine papirer fra fængslet betegnes som "ond", påbegynder et felttog der rent strategisk ville have gjort Ørkenræven Rommel stolt.....
Adam vil nedbryde Ivan. Han vil penetrere hans effektive overfladespil, trænge ind bag al sweet-talken og vend-den-anden-kind-til mentaliteten - alt det han hader, og som ligger ham så fjernt. Og så begynder et modbydeligt skakspil, hvor Adam med sine slette motiver og skjulte viden om præstens problematiske past gør ALT for at sætte Ivan til vægs. Det er tilsyneladende den klassiske konflikt, godt mod ondt, lyset mod mørket, osv....
Men dét der hæver Adams Æbler over dette dødsensalvorlige, men også udslidte og skamredne filmkoncept, er de mange, mange intelligente og innovative twists, plotlinen rummer. Man må virkelig vride kasketten et par omgange i respekt for manus-forfatter og instruktør Anders Thomas Jensen, der efter "De Blinkende Lygter" og "De Grønne Slagtere" hér har bestået svendeprøven med bravour, med en film, der også er væsentlig opmærksomhed om i udlandet.
Titlen hentyder til den opgave, Adam tildeles af Ivan ved sin ankomst til præstegården; Han skal passe stedets stolthed, et stort æbletræ, og når æblerne er modne, bage en kage af dem. Mange, mange dramatiske swing og hooks fra skæbnens side skal imidlertid gennemstås af især Ivan før det afsløres, om Adam nogensinde får bagt sin kage. Det er fascinerende at "eyeballe", hvorledes Anders T. Jensen trækker sin séer rundt ved næsen, og gang på gang lets the tables turn. Ivan rystes tilsyneladende i sin tro og Adam kommer i tvivl om gyldigheden af sin formørkede ideologi og frem og tilbage.....
Ferm, ferm film, som er interessant og udfordrende. Noget som dansk film indiskutabelt kan være stolt af.
Mesterlige Mads Mikkelsen er Ivan, en noget aparte størrelse. Ivan er præst, og virker indledningsvis som skabt til dette kald: overbærende, udglattende, tilgivende, men som handlingen skrider frem, bliver det mere og mere tydeligt, at Ivan i ekstrem grad lever "in denial", som Dr. Phil så klogt siger på US pop-TV. Mere om det senere...
Ivan driver et lille 24-timers værested/kollektiv på præstegården for de skæve skæbner, der ikke rigtig passer ind nogen steder. Vi har Khalid (Kazim), en idealistisk og handlekraftig, men ret naiv arabisk tankstationsrøver, Gunnar (Bro), overvægtig eks-tennisstjerne, kleptoman og alkoholiker, den gravide Sarah (Steen), - og, som den sidst tilkomne - nynazisten Adam (Thomsen).
Adam føler sig ret hurtigt hensat til et surreelt parallelunivers, hvor intet er, hvad det udgiver sig for. Han får via lilleput-samfundets snakkesagelige sladderonkel af en læge, semi-genialt portrætteret af den forhenværende flyfyldebøtte og pinlige panikspreder Ole Thestrup, nogle sandheder at vide om Ivan og hans baggrund, og den kyniske Adam, der har et billede af Hitler hængende på sin væg, og i sine papirer fra fængslet betegnes som "ond", påbegynder et felttog der rent strategisk ville have gjort Ørkenræven Rommel stolt.....
Adam vil nedbryde Ivan. Han vil penetrere hans effektive overfladespil, trænge ind bag al sweet-talken og vend-den-anden-kind-til mentaliteten - alt det han hader, og som ligger ham så fjernt. Og så begynder et modbydeligt skakspil, hvor Adam med sine slette motiver og skjulte viden om præstens problematiske past gør ALT for at sætte Ivan til vægs. Det er tilsyneladende den klassiske konflikt, godt mod ondt, lyset mod mørket, osv....
Men dét der hæver Adams Æbler over dette dødsensalvorlige, men også udslidte og skamredne filmkoncept, er de mange, mange intelligente og innovative twists, plotlinen rummer. Man må virkelig vride kasketten et par omgange i respekt for manus-forfatter og instruktør Anders Thomas Jensen, der efter "De Blinkende Lygter" og "De Grønne Slagtere" hér har bestået svendeprøven med bravour, med en film, der også er væsentlig opmærksomhed om i udlandet.
Titlen hentyder til den opgave, Adam tildeles af Ivan ved sin ankomst til præstegården; Han skal passe stedets stolthed, et stort æbletræ, og når æblerne er modne, bage en kage af dem. Mange, mange dramatiske swing og hooks fra skæbnens side skal imidlertid gennemstås af især Ivan før det afsløres, om Adam nogensinde får bagt sin kage. Det er fascinerende at "eyeballe", hvorledes Anders T. Jensen trækker sin séer rundt ved næsen, og gang på gang lets the tables turn. Ivan rystes tilsyneladende i sin tro og Adam kommer i tvivl om gyldigheden af sin formørkede ideologi og frem og tilbage.....
Ferm, ferm film, som er interessant og udfordrende. Noget som dansk film indiskutabelt kan være stolt af.
