Connery

Årets mest googlede opskrift: Pølsehorn!

Dominerer comfort-food og alkohol også din hverdag?

Mens danske gastroperler som Noma og Geranium har hentede trestjernede Michelin-anbefalinger i løbet af 2021, er det hverken new nordic eller på sin vis de mere avancerede gastronomiske udfoldelser, der dominerer den gennemsnitlige danskers hverdag. 

I et tilbageblik på året der gik, har Google nemlig afsløret de ti mest eftersøgte opskrifter blandt danskerne, og noget tyder på, at Corona-pandemien på 2. år gør eftertrykkeligt indhug, og sætter fokus på danskernes største cravings: God gammeldags comfort-food. 

Mens første år i COVID-tegnet fik danskerne til at gå på opdagelser i solide kager som Romkugler og kanelsnegle, er årets mest eftersøgte opskrifter mere domineret af solide kombinationer af kulhydrater og kød - og på førstepladsen finder vi: Pølsehornet!

Den gærdejsindpakkede pølsestump er da også lidt af en klassiker - og efter populariteten at dømme, er børnefødselsdagsklassikeren altså kommet ud over rampen - måske på grund af den allestedsnærværende tilstedeværelse i nærkiosker og benzintanke - eller måske bare, fordi det er en mættende lille guilty pleasure. 

En anden bemærkelsesværdig højdespringer er drinken Gin Hass - Den mangotunge gin-drink, som rent faktisk er opfundet af en dansk bartender, går sejrsrunde i år: Måske foranlediget, af den enorme efterspørgsel på Gin & Tonic i de seneste år, som nu har peaket og efterladt en stor mængde gin, der er klar til at prøves af med nye smagssammensætninger?

Tjek hele toplisten over danskernes mest eftertragtede opskriftsøgninger her - hvor mange har du selv prøvet kræfter med?

ANNONCE
Mest trendende opskrifter i Danmark: 2021 (Jf. Google)
  1. Pølsehorn
  2. Lasagne
  3. Muffins
  4. Marengs
  5. Pizzadej
  6. Gin Hass
  7. Brunkager
  8. Roulade
  9. Guacamole
  10. Omelet
Del

Seneste nyt

Annonce