Connery

4 ting jeg ville have gjort anderledes til Pia Kjærsgaards afskedsreception

Jeg beklager...

4 ting jeg ville have gjort anderledes til Pia Kjærsgaards afskedsreception
Nogle gange ender man i situationer man, når man ser tilbage på dem, indser at man kunne have gjort visse ting anderledes.
Tit har man endt med at såre eller fornærme nogle, andre gange har man bare gjort sig til grin.
Men nok uden-oms-snak.
 
Kære Pia Kjærsgaard (og DF) her er 4 ting jeg ville have gjort anderledes til din afskedsfest:
ANNONCE

1: Jeg ville have bestilt mindre.

Jeg vil lige fra starten sige, at havde jeg vidst at jeg bestilte på DF’s regning så ville jeg aldrig have givet hele restauranten en omgang. 4 omgange for at være helt præcis.
Jeg var overbevist om at regningen bare ville blive afskrevet et eller andet sted i et kommunebudget.
Der var noget snak om at budgettet var blevet sprængt og at kassen var tom på grund af min – misforståede – gavmildhed. Det tror jeg nu bare var Morten der var lidt melodramatisk. Ha! Han er en gavtyv.
Men, skulle jeg sætte fingeren på kun en ting, ville det være den store sæk med mad jeg næsten forlod restauranten med.
Ærligt talt så ville dette ikke være med på listen hvis ikke Peter havde afsløret mig.
Hvilket bringer mig videre til punkt 2.
ANNONCE
4 ting jeg ville have gjort anderledes til Pia Kjærsgaards afskedsreception

2: Jeg ville ikke have slået Peter.

Okay! Den her sag har to sider og jeg mener at begge sider har nogle gode pointer.
Peter, hvis du læser dette her så undskylder jeg. Men undskyldningen har en lille klausul vedhæftet.
Jeg ved godt du bare vil sige ”Tag det op med min advokat”.
Hvilket for resten er en meget tøset måde at tage hele den her affære på.
Jeg har allerede tilbudt dig et slag.
Du må også gerne anderkende dine fejl lidt her. Hvad er det for en respektløs måde at behandle sine venner på. Her hentyder jeg til overnævnte punkt, da du gjorde alle de andre opmærksom på mit såkaldte tyveri ved at råbe ”Hey! Du der! hvem er du og hvorfor stjæler du mad”.
Undskyld men sådan behandler man altså ikke sine venner!
…  Ved du hvad, fuck det. Jeg trækker min undskyldning tilbage.
ANNONCE

3: Jeg ville ikke være kommet i kostume.

Denne her er mest for mig selv. Jeg ville ikke have ankommet til festen i kostume. Det var virkelig svært at finde ud af hvor festen var, eftersom at min invitation måtte være blevet væk i posten. 
At jeg så tænkte det kunne være lidt ice-breaker at ankomme i kostume må jeg tage på mine skuldre.
Set i bakspejlet var mit kostume som en vred Orker måske ikke passende, men det mener jeg dog stadig skyldes, at alle andre var i jakkesæt og kjoler. 
Jeg holder dog på at der var et par venlige grin iblandt den forvirrede og småvrede horde af mennesker.
ANNONCE
4 ting jeg ville have gjort anderledes til Pia Kjærsgaards afskedsreception

4: Jeg ville have holdt en anden tale.

Da jeg tog til talerstolen – hvilket åbenbart var forkert, da det var Sørens tur til at tale, og jeg direkte afbrød ham – var jeg mildest talt, meget fuld.
Jeg startede min tale på arabisk, hvilket jeg altså gjorde som en joke. Da jeg så efterfølgende slog over i tysk og løftede min arm ud over forsamlingen blev det kun værre. I grinte ellers da Morten gjorde det. Men ja ja. Dobbeltmorale og alt det der.
Så min tale var måske ikke ligeså rosende og rygklapper’ish som de andres.
Det hedder en JOKE folkens! Hallo!
At blive sammenlignet med djævlen i en fuldstændig normal tone med ingen skør mimik er sarkasme.
Jezz.. I skulle virkelig tage og løsne lidt op.
I kiggede på mig som jeg havde slået nogen ihjel.. Hvilket egentlig skulle være punkt 5. Men af juridiske grunde kan jeg ikke dele den her.   
 
Men tak for en fed fest alle sammen!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce