Connery

Xbox One udskudt til 2014

Dårligt nyt for Xbox fans vil mange måske mene, læs grunden bag...

Xbox One udskudt til 2014
Xbox One kommer til Danmark i 2014, lyder det fra Microsoft i en pressemeddelelse her til aften. 

Da Xbox One blev præsenteret i foråret mødte den en del brugerkritik, kritik som Xbox teamet valgte at lytte til og vende til en række velkomne ændringer. Nu viser det sig desværre at det ekstra arbejde disse løfter har bragt, har kostet Xbox på tidspanen. Helt specifikt drejer det sig om landene; Danmark, Rusland, Belgien, Holland; Schweiz,Sverige, Finland og Norge. 

Fans gennemtrumfer ændringer til den nye Xbox.

Versioneringen af disse landes udgaver, i henhold til startskærm, partnerskaber, stemmestyring og lokale regulativer, har vist sig at være en stor mundfuld - der altså udskyder konsollens lancering i flere måneder.

Det er ærgerligt at det skal trækkes ud da, der i forvejen var sat en dato i efteråret, og alle de der havde forudbestilt må nok surmule en smule over dette. Som kompensation for den ekstra ventetid, får de folk der bestilte maskinen, før denne nyhed var en realitet, et gratis spil til konsollen, ved lancering.

Dette vil formentlig blive et skridt nærmere den forestående konsolkrig, med PS4 fans, der formentlig vil trolle Xbox One fans med dette de næste mange måneder. På Xbox One siden er det selvfølgelig værd at nævne, at ingen har gavn af at få leveret et halvfærdigt stykke arbejde, og derfor må man som inkarneret Xbox fan slå koldt vand i blodet. 

Call of Duty Multiplayer livestream her.

Mere om de nye konsoller her.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce