Connery

WiFi 6E gør hjemmenetværket endnu bedre: Netgear Orbi 960 hverdagstest

Jeg troede jeg havde et godt trådløst netværk, men det blev gjort til skamme

Routere, switches, sateliter - integrale gadgets for vores hverdag, er på en gang dødkedelige og super vigtige, og sjældent den første elektronikgadget vi overvejer at opgradere, men netværket derhjemme er ekstremt vigtigt. Det har jeg gang på gang kunnet konkludere. Og for hver ny generation af WiFi der dukker op, er det den samme sandhed jeg når frem til - jeg kunne måske godt leve med det jeg i forvejen har, men for f*** hvor er det næste trin bare lige et ekstra skud quality-of-life. Det gør sig også gældende med den seneste udgave af Netgears Mesh-system; Netgear Orbi 960.

Den helt store overskrift i det seneste mesh-system fra Netgear er tilføjelsen af det lynhurtige 6GHz WiFi-bånd, der godt nok endnu understøttes af en begrænset mængde af produkter, men som udbredes med lynets hast. 

Det har særligt været en øjenåbner hvor meget hjemmenetværket kan forbedres, særligt fordi jeg i testperioden er flyttet fra lejlighed og over i et godt gammeldags parcelhus fra 60'erne, med fuldmurede skillevægge! 

Fuldmurede skillevægge repræsenterer en reel udfordring for de fleste Wi-Fi-systemer. Signalet kan ofte have svært ved at trænge gennem de tætte vægge, og det fører normalt til tab i hastighed og forbindelsesstyrke på forskellige steder i hjemmet. Men det er netop, hvor Netgear Orbi 960 kommer ind i billedet.

ANNONCE
WiFi 6E og 6GHz-båndet: Hurtigere og stærkere

WiFi 6E repræsenterer den nyeste evolution inden for trådløse netværksstandarder. Det "E" i WiFi 6E står for "Extended," og denne teknologi udvider de eksisterende muligheder i WiFi 6 ved at inkorporere 6GHz-båndet.

Hvad er 6GHz-båndet?
Mens tidligere WiFi-standarder hovedsageligt brugte 2,4GHz og 5GHz bånd, introducerer WiFi 6E 6GHz-båndet. Det betyder, at der nu er en ny frekvens til rådighed, der kan hjælpe med at øge både hastighed og kapacitet.

Fordele ved 6GHz-båndet:

Mere Båndbredde: Flere data kan overføres på samme tid.
Mindre Trængsel: Mindre overbelastning i tætbefolkede områder.
Højere Hastigheder: Hurtigere internetforbindelse.
Forbedret Forbindelse: Mere pålidelighed for realtidsapplikationer som gaming og videoopkald.

Hvem kan drage fordel af WiFi 6E?:

- Gamere
- Dem, der arbejder hjemmefra
- Store husstande

 

Understøttelse af WiFi 6E:

Mens WiFi 6E tilbyder mange fordele, er det vigtigt at bemærke, at ikke alle enheder understøtter denne nye standard endnu. Nye smartphones, laptops og andre gadgets begynder at inkludere support for WiFi 6E, men mange ældre enheder vil ikke være kompatible.

For at få fuld fordel af WiFi 6E, skal både din router og dine enheder understøtte denne standard. Det er derfor en god idé at kontrollere kompatibiliteten, når du overvejer at opgradere dit hjemmenetværk.

ANNONCE
Netgear Orbi 960 - System - WiFi 6E gør hjemmenetværket endnu bedre: Netgear Orbi 960 hverdagstest Netgear Orbi 960 - System

Forbindelse, hastighed og rækkevidde: Easymode
Netgear Orbi 960's understøttelse af det nye 6GHz-bånd er ikke bare en teknisk forbedring; det er en game-changer. Med 6E har jeg oplevet en næsten umiddelbar forbedring i hastighed og forbindelseskvalitet. Selv i de mest afsides hjørner af mit nye hjem, hvor tidligere Wi-Fi-systemer ville have kæmpet, havde Orbi 960 en imponerende rækkevidde.

Installationen var smertefri og brugervenlig, og med Netgear's intuitive app blev jeg hurtigt guidet gennem hele processen. Det tog ikke lang tid, før hele mit hus var dækket af en stærk og ret pålidelig Wi-Fi-forbindelse.

ANNONCE
Netgear Orbi 960 - WiFi 6E gør hjemmenetværket endnu bedre: Netgear Orbi 960 hverdagstest Netgear Orbi 960

Forbindelse, hastighed og rækkevidde: Hardmode
Den umiddelbare trådløse forbindelse mellem routerens sateliter er uden tvivl den letteste måde at klare opsætningen på - men hvis man som jeg, gerne vil presse sine gadgets til det yderste, er der selvfølgelig måder at få endnu mere ud af internetforbindelsen derhjemme. 

En af de første ting jeg etablerede i det nye hus (efter fjernelse af 27 lag tapet osv, var at trække faste netkabler gennem huset. Egentlig ikke mange - men jeg har trukket et netkabel - over loftet - langs den indvendige side af hver endegavl og en ned i midten af huset (stuen), for at kunne give satelitterne en direkte kablet forbindelse til hovedrouteren, og der gør seriøse underværker for mit hjemme WiFi. 

Mit "gamle" WiFi6 mesh-netværk, understøttede ikke det nye 6E netværk, som min spritnye smartphone rent faktisk kan trække - og på både kablede og trådløse forbindelse, har det budt på en forbedring på over 20%, i forhold til, hvad jeg har kunnet trække ud af min 1000/1000Mbit fiberforbindelse - og med Orbi 960, har det lykkedes mig for første gang at trække over 900 Mbit gennem en trådløs forbindelse i mit hus. So satisfying!

ANNONCE
Netgear Orbi 960 - WiFi 6E gør hjemmenetværket endnu bedre: Netgear Orbi 960 hverdagstest Netgear Orbi 960

I hverdagen betød dette, at streaming af film, gaming, arbejde fra hjemmet, og endda styring af mine (mange) smart home-enheder blev betydeligt lettere og mere pålidelig. Med flere personer, med flere gadgets i husstanden, der alle bruger internettet samtidig, var der ikke et øjeblik, hvor jeg oplevede en mærkbar nedgang i ydeevnen. Det var som om, at mit tidligere trådløse netværk var blevet gjort til skamme.

Netgear Orbi 960 er endnu et skridt frem

Netgear Orbi 960 viser, at Wi-Fi-teknologi stadig kan forbløffe os. Integrationen af 6GHz-båndet er ikke blot et markedsføringsgreb; det er en reel forbedring, der gør en mærkbar forskel i dagligdagen. Det betyder ikke kun hurtigere hastigheder men også større stabilitet og rækkevidde.

Ja, det kan være en betydelig investering, og ja, den fulde kapacitet af 6GHz-båndet er endnu ikke fuldt udnyttet af alle enheder. Men hvis du leder efter en fremtidssikret løsning, der vil tage dit hjemmenetværk til det næste niveau, så er Netgear Orbi 960 en seriøs overvejelse værd.

ANNONCE
Netgear Orbi 960 - System - WiFi 6E gør hjemmenetværket endnu bedre: Netgear Orbi 960 hverdagstest Netgear Orbi 960 - System

Pris og Tilgængelighed

Netgear Orbi 960 er en investering i dit hjemmenetværks fremtid. Med den nye 6GHz-teknologi kan prisen dog være et benspænd for mange, men hold øje med priserne, i takt med at teknologien bliver mere mainstream. Systemet er tilgængeligt i de fleste førende fysiske elektronikbutikker og webshops som ex. Føniks Computer.

Afhængig af systemsammensætning kan prisen variere, men man kan forvente at betale omkring 9.990 kroner for et startkit, som inkluderer hovedrouteren og to satellitter.

Desuden kan routeren også købes enkeltstånede, til en vejledende salgspris på 5.670 kroner, som en slags kickstart til et WiFi 6E-system. 

Udvidelser: Yderligere satellitter kan købes separat for omkring 5.790 kroner hver, hvis du har brug for at udvide dækningen i et større hjem eller område med mange forhindringer.

Husk, at mens Netgear Orbi 960 tilbyder fantastiske fordele, vil de mest markante forbedringer i hastighed og rækkevidde kræve, at dine enheder også understøtter WiFi 6E. Kontroller dine enheders kompatibilitet for at få det fulde udbytte af den nye teknologi.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce