Connery

Undskyld jeg var fuld

Jeg ved ærlig talt ikke præcist hvad der skete? Men umiddelbart må det være sket sidste gang jeg var fuld!

Undskyld jeg var fuld
Alexander, du kan bestemt ikke få jobbet, og især ikke med de ting, du har henvist til på Connery.dk i din ansøgning!

En mail tikker ind i min indbakke, og jeg kigger på den. Jeg går ud i køkkenet og henter en kop mælk. Jeg kigger på mailen igen. Overvejer hvad betydningen kan have for mit liv. Altså perspektivet ved at nedfælde ting, og være ærlig på skrift og så gøre det offentligt.

Jeg drikker min kop mælk, surfer kort rundt på nettet, efter navnet Alexander Pedersen. En masse pis om noget historisk lort, som jeg ikke orker alligevel. Så jeg har altså ikke nået mit mål endnu. At få Alexander Pedersen (the real deal) op som nummer 1 på ranklisten.

Tjekker mailen endnu engang. Du kan ikke få et job!? Henter et nyt glas mælk.

Kan det passe, at jeg ikke kan få et job, pga. den person jeg er? Pga. min ærlighed? Pga. jeg har lagt mine oplevelser til offentlig skue?

Mit navn er Alexander Pedersen, jeg er 22 år gammel, og jeg kan ikke få et job pga. Internettet!

---------------------------
Kære HR-Chef,

Undskyld jeg var fuld!

Jeg vil gerne dybt beklage, at du ikke har valgt mig til jobbet. Jeg er yderst kvalificeret, og har trods alt de seneste 5 år arbejdet med mikromanagement som studiejob.

Det har budt på mange forskellige opgaver. Endvidere har jeg lige færdiggjort min uddannelse, med speciale i Supply Chain Management v. Århus Universitet. Her sluttede jeg som årets yngste og med det bedste resultat.

Grundlæggende tror jeg at jeg har søgt jobbet hos Dem, fordi jeg fandt udfordringerne spændende. Jeg fandt arbejdet anderledes. Ikke mindst fandt jeg, at arbejdet med den type mikro-styring passede meget godt til mit ambitionsniveau (på omtalte fulde tidspunkt).

Af natur kan jeg godt lide afvekslende arbejdsopgaver. Især synes jeg, at det er fedt at lege med opgaverne og ligesom udforske dem, og se dem fra en anden vinkel.

Desværre husker jeg ikke, hvad jeg helt præcis skrev i min ansøgning. Jeg går udfra, at det må være linket, til artiklen, med mit besøg hos en luder, som har gjort mig uegnet. Jeg forstår det til dels godt. Det kræver selvfølgelig nosser, at ansætte en person, som åbenlyst har et så frit forhold til sex og ydelser for penge i netop den stilling.

Jeg vil ikke bede dem genoverveje min ansøgning, men jeg vil gerne sige: "undskyld jeg var fuld!"

Med venlig hilsen
Alexander Pedersen

Ps. Nu jeg reflekterer over det, så tror jeg også, at børnehaven får det bedre uden mig. Jeg ville sikkert spille Xbox det meste af dagen, og bede de andre om, at stå for det meste.

Pps.
Ville du have ansat mig uden links til mine artikler på Connery.dk?
---------------------------

Epilog:
Jeg har nu overvejet konsekvenserne af mine artikler her på Connery.dk. Jeg har endda snakket med min nuværende chef, som har lovet mig en fuldtidsstilling.

Hans svar var:
"Alexander, hvis du laver dit arbejde godt nok, så vil ingen sætte spørgsmålstegn ved, hvad du laver til dagligt. Hvis jeg som chef skulle ansætte dig. og fandt dine artikler, de billeder jeg allerede har set af dig på Facebook og hvad fanden du ellers render rundt og laver. Ja så ville jeg sgu nok ansætte dig alligevel, fordi du i det mindste står ved de ting. Men du skal sgu nok ikke blive politiker, for så vil pressen grave for meget i besøget hos øhh hende der glædespigen!"

Og så lige lidt nymorderne underholdning fra det dersens internet
ANNONCE
Undskyld jeg var fuld
Det store spørgsmål er nu:
a: Kan man undskylde alt med, at man var fuld?

b: Tror du, at du kan risikere at miste en jobmulighed pga. ting du skriver på Internettet?
Del

Seneste nyt